Førstehjælp og etik

Dato: 25. maj 2007, revideret 24. marts 2010

Udgangspunktet for en førstehjælper er, at alle hjælpes uanset alder, køn, religion, race eller sygdom. Men i praksis er det ikke helt så let.. Læs om Førstehjælp og etik, læs om grænser for dig og den tilskadekomne

 
Der rejser sig ofte etiske spørgsmål, når et menneske kommer til skade eller dør.
Udgangspunktet for en førstehjælper er, at alle hjælpes uanset alder, køn, religion, race eller sygdom. Men i praksis er det ikke helt så let. Derfor bør hver enkelt førstehjælper gøre sig nogle tanker om egen formåen og om såvel egne som andres grænser.
Herunder er nogle eksempler.
  • Bliver den tilskadekomne "en grøntsag" efter genoplivning?
     
  • Når hjernen har været uden ilt i 4-6 minutter, sker der skade på hjernen.
     
  • De centre, der først skades i hjernen, er dem, der styrer hjerte- og åndedrætsfunktionen.  Derfor er det forholdsvis let at konstatere "hjernedød" på sygehuset.
     
  • I Danmark er "hjernedød" dødskriteriet. Det betyder, at en tilskadekommen får lov at dø, når hjernen har lidt uoprettelig skade.
     
  • Derfor behøver du ikke at tænke på risikoen, når du giver hjerte-lunge-redning til en bevidstløs uden normal vejrtrækning.
 

Forventet dødsfald

Når et dødsfald er forventet, f.eks. på grund af fremskreden sygdom, så vil det være etisk korrekt at undlade at give hjerte-lunge-redning. En persons udtrykkelige ønske om ikke at blive ydet førstehjælp skal også respekteres.
 

Men pas på!

Du skal vide med sikkerhed, at dødsfaldet er ventet, eller at personen aktivt har modsat sig, at der bliver givet førstehjælp. Du må aldrig undlade at give førstehjælp, bare fordi personen er syg eller gammel.
 

Afklædning

Det er ofte hensigtsmæssigt at fjerne tøj fra en tilskadekommen. F.eks.bør du altid blotte brystkassen på en tilskadekommen, når du skal give hjerte-lunge-redning, fordi det giver den bedste effekt.

Som førstehjælper skal du gøre op med dig selv, om du mener dig i stand til at tage personens tøj af, eller om du føler, at du dermed krænker såvel den tilskadekomnes som din egen blufærdighed.

Prøv at tale med den tilskadekomne, hvis han er ved bevidsthed. Forklar årsagen, og få den tilskadekomne til at acceptere afklædningen.

Kommer du imidlertid i en situation, hvor du føler, at du overtræder dine eller den tilskadekomnes grænser, så lad personen beholde tøjet på, og gør hvad du kan udenpå tøjet.

Du vil under alle omstændigheder kunne gøre mere, end hvis du blot vender ryggen til.
 

Religion og fremmede kulturer

Undertiden vil du som førstehjælper stå overfor tilskadekomne, der tilhører religioner eller kulturer, som du ikke kender.

Du vil ofte være i tvivl om, hvad du kan tillade dig, når du giver førstehjælp. Krænker du for eksempel den tilskadekomnes religion? Overskrider du kulturelle grænser? Udsætter du dig selv for kraftige reaktioner?

Svaret på det spørgsmål er ukendt for de fleste. Du må imidlertid ikke tage hensyn til eventuelle religiøse holdninger, som du ikke kender til bunds. Du skal bare yde førstehjælp og redde liv. 

Har du imidlertid en konkret viden om, at den tilskadekomne ikke ønsker, at du yder livreddende førstehjælp, så må du respektere det ønske.
 

Egen sikkerhed

Du hjælper bedst og mest, når du selv er i sikkerhed. Derfor skal du tænke på dig selv. Du får ikke tak, fordi du pådrager dig en skade, f.eks. ved at nødflytte en person, eller ved at blive påkørt efter et færdselsuheld, fordi du ikke så dig for.
 

Dine personlige grænser

Tilskadekomne kan se "ulækre" ud. Der kan for eksempel være blod, snavs og legemsvæsker, som en førstehjælper kommer i berøring med, når han yder førstehjælp.

Der kan også være tilskadekomne, som virker skræmmende gennem deres adfærd, f.eks. ved at skrige, græde eller skælde ud.
Det er i orden at have begrænsninger, og at indrømme det.

Kan du for eksempel ikke få dig selv til at give gunstigt åndedræt, så er der stor effekt i blot at give brystkompressioner.

Prøv at involvere andre. Er der noget, som du ved, skal gøres, men som du ikke kan få dig selv til, så sig det. Det er nemlig muligt, at andre formår at gøre det, du ikke selv kan gøre. Vi har jo forskellige grænser.
 

Fotografi af en ulykke

Det ses med mellemrum, at tilskuere til ulykker optager fotos eller video af en tilskadekommen, f.eks. med en mobiltelefon.

En sådan adfærd er næsten altid stærkt krænkende for en tilskadekommen, der befinder sig i en situation, hvor han er hjælpeløs og fremtræder på en måde, han finder ydmygende.

Derfor: Optag aldrig fotos af tilskadekomne ved ulykker.

Som førstehjælper bør du forsøge at afskærme uheldsstedet mod nysgerrige. Bed folk med kamera/mobiltelefon om at gå, og placer dig og andre hjælpere, så I dækker for den tilskadekomne.
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...