Diskusprolabs

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Diskusprolabs - hver tredje med diskusprolaps mærker intet til det!


VIDSTE DU - at mere end hver tredje med diskusprolaps intet mærker til det!

Hvad er en diskusprolaps?


Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler, korsben og haleben. Bortset fra mellem de to øverste halshvirvler findes der en bruskskive mellem hver hvirvel. På latin hedder det en "diskus" - flertal, "disci". "Prolaps" betyder at glide frem.

En diskus består af en kerne i midten og en række lameller udenom. Opstår der svagheder i lamellerne kan noget af kernen "glide frem" mellem lamellerne og lave en udposning. Deraf navnet "diskusprolaps". Det opstår hyppigst i lænden eller nakken. Nogle gange kan det medføre tryk eller irritation af nerverødder eller andre dele af nervesystemet. At der er disci i rygsøjlen, giver både en bedre bevægelighed og en aflastning ved stød.


Hvad er symptomerne på en diskusprolaps?


Mindst 35% af alle raske personer har en diskusprolaps uden at mærke noget som helst til det.

Hvis en diskusprolaps giver symptomer, afhænger symptomerne af hvilke nerverødder den trykker på eller irriterer. Er der f.eks. tale om en diskusprolaps i lænden, der trykker på den første korsbensnerve på højre side, vil det typisk medføre at refleksen i højre hæl er væk, følesansen på ydersiden af højre fod er nedsat, og det kan være svært at komme op på tæerne på højre fod på grund af kraftnedsættelse i lægmusklerne, samt smerter i lænd, balle og ben. Tit oplever man en isnenede, brændende, prikkende eller sovende fornemmelse. Hvis det er mere alvorligt, kan der optræde lammelser og følelsesløshed og manglende kontrol over vandladning og afføring

Hvordan får man diskusprolaps?


En diskusprolaps udvikler sig normalt i en slidt diskus, der bliver belastet. Oftest i lænden og kun sjældent i den midterste del af ryggen. I nakken sker det oftest i aldersgruppen 40-50 år, i lænden hos de 30-50årige. Der skal en voldsom belastning af en diskus uden slid, før der vil opstå en prolaps. I en meget slidt diskus vil der sjældent opstå prolaps.


Hvordan undersøges for diskusprolaps?


Sygehistorien og en grundig undersøgelse af ryggen og arme eller ben er vigtigst. Nogle gange vil man foretage en CT- eller MR scanning eller en myelografi (hvor man hælder kontrast ind i rygmarvskanalen). En almindelig røntgenundersøgelse kan ikke vise en diskusprolaps.

Hvordan behandler man diskusprolaps?


Operation for diskusprolaps giver ikke bedre resultat i det lange løb end, hvis man ikke opererer. Ved svære vandladningsforstyrrelser og tiltagende lammelser anbefaler de fleste fortsat omgående operation, men der findes ingen gode undersøgelser der viser, det er til gavn for patienterne. Vandladningsforstyrrelserne skyldes i mange tilfælde bivirkninger fra medicin og lammelser forsvinder som oftest i igen. Der er ingen viden om, at en tidlig operation skulle give bedre resultater end en senere. I Danmark opererer man dobbelt så mange for diskusprolaps som i Sverige. En god grund til at operere kan være at al anden behandling har svigtet. Efter en operation er det vigtigt hurtigt at blive trænet op. Det giver et bedre resultat, både på kort og lang sigt.

Kortvarig sengeleje kan være nødvendigt først i slemme tilfælde.
Efter en diskusprolaps vil der udvikle sig større eller mindre grad af slidgigt i det område af rygsøjlen, hvor prolapsen var. En diskusprolaps er derfor udtryk for, at en del af rygsøjlen ikke bevæger sig normalt. Et af de vigtigste mål med kiropraktisk behandling er, at få led til at bevæge sig så korrekt som muligt. Der er da også både erfaring og dokumentation for at kiropraktorbehandling af patienter med lænde-bensmerter og diskusprolaps kan have en god effekt. I en del tilfælde kan prolapsen være uden betydning for de symptomer man har.


Hvad kan man gøre for af forebygge?


Prøv at holde ryg- og mavemuskler i god form, at undgå ensartede og gentagne bevægelser og tunge løft. Det vil hjælpe på rygsmerter i al almindelighed. Erhverv med mange tunge løft, fx ikke faglærte i bygge- og anlægsbranchen, har højere risiko for at blive indlagt med diskusprolaps i lænden end resten af befolkningen.

Nogle tror at rygsmerter for det meste går over af sig selv. En engelsk undersøgelse offentliggjort i 1998 viste imidlertid at godt nok holdt 90% op med at søge læge for deres rygsmerter efter 3 måneder- men da man fulgte op på det, havde de fleste stadig ondt efter et år!

I hvor høj grad diskusprolaps kan forebygges vides ikke, men at sørge for at ens ryg fungerer så godt som det kan lade sige gøre, vil under alle omstændigheder være en fordel.

En tybisk patienthistorie


VIDSTE DU - at fordi over 90% med ondt i ryggen holdt op med at søge læge 3 måneder efter første besøg hos lægen, konkluderede mange, at rygsmerterne så var overstået. En engelsk undersøgelse viser imidlertid at efter 12 måneder havde de fleste stadig smerter og ubehag! Rygsmerter går altså langtfra altid over af sig selv, som nogle påstår.

 

Denne artikel er opdateret 16.02.06