Støj øger risikoen for type 2 diabetes

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: DR.dk, ehp
Dato: 28. maj 2013
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Diabetes_sukkersyge/Diabetes-sukkersyge_stoj-nattesovn.jpg

Hvis du bor i byen, hvor der er meget trafiksøj, som kan forstyrre din nattesøvn, ja så kan det have betydning for om du udvikler type 2 diabetes. Det viser en dansk undersøgelse som er lavet af Kræftens Bekæmpelse samarbejde med Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen og Rambøll.

Hvis du bor i byen, hvor der er meget trafiksøj, som kan forstyrre din nattesøvn, ja så kan det have betydning for om du udvikler type 2 diabetes. Det viser en dansk undersøgelse, som er lavet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen og Rambøll.
 

Støj om natten giver stress

Når vi ikke får sovet så godt om natten pga af støj, stiger andelen af stresshormon i vores blod. De danske forskere satte sig derfor for at undersøge, om det  at blive udsat for nattesøj over flere år kunne betyde, at man havde en større risiko for at udvikle type 2 diabetes. Og resultatet viser at støj over 60 decibel kan give diabetes.

- Baseret på vores oplysninger bliver cirka 1400 danskere diagnosticeret med diabetes årligt som følge af støj fra vejtrafikken. Det svarer til cirka fem procent af alle nye diabetes tilfælde, fortæller Mette Sørensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen.

Læs også: Har du symptomer på diabetes?
 

Din adresse giver diabetes

Forskerne har brugt data fra "Kost Kræft og Helbred undersøgelsen", hvor mere end 57.000 i alderen 50-64 år fra København og Århus deltog i perioden 1993-1997.

Man har så efterfølgende undersøgt hvor deltagerne har boet frem til 2006 og sammenholdt det med hvor mange, som har fået diagnosen type 2 diabetes.

Selvom man ikke bor i byen skal man dog ikke føle sig sikker. Resultaterne viser, at hvis man udsættes for lyd over 60 dB så øger man risikoen for diabetes

60 decibel er et lydniveau, der svarer til almindelig tale