Bugspytskirtlen (Pancreas)

Dato: 18. September 2006

Læs om bugspytskirtlens funktion. Få viden om bugspytkirtlen og fordøjelsen. Læs om pancreas. Hvorfor har vi brug for bugspytkirtlen. Få viden om bugspytkirtlen, insulin og diabetes.


Bugspytskirtlen, på latin pancreas, er en aflang kirtel, der er beliggende i den øvre del af maven (bughulen). Den ligger bag mavesækken og støder op til tolvfingertarmen.

Kirtlen har overvejende to funktioner i kroppen.
99% af kirtlen producerer fordøjelsesenzymer og pancreassaft, som samles i en udførselsgang, der munder ud i tolvfingertarmen. Pancreassaften nedbryder i samarbejde med galden fra leveren de fedtstoffer, sukkerstoffer og proteiner, der kommer fra mavesækken. Det gør, at tarmen bedre kan optage næringsstofferne.
Samtidig er saften basisk, hvilket neutraliserer syren fra mavesækken. (Se Fordøjelsesorganerne .

Den sidste procent af bugspytskirtlen udgøres af hormonproducerende væv. Det er små øer af celler (såkaldte Langerhanske øer), som ligger spredt i kirtelvævet. Cellerne heri producerer hormoner, der regulerer kroppens blodsukkerbalance. De vigtigste er insulin og glukagon.
Sukker (glukose) er kroppens vigtigste energikilde, og det er vigtigt for kroppen, at blodsukkerniveauet ligger inden for et vist interval.

Insulin er et hormon, der øger sukkeroptaget i cellerne, bl.a. i muskelceller ved idræt eller hårdt arbejde, og leverceller i hvile, hvor sukkeret lagres i depoter. Insulin hæmmer tilsvarende frigivelsen af sukker fra eksisterende sukkerdepoter i leveren. Samlet set trækker insulin altså sukker ud af blodbanen og ind i vævene, hvilket medfører, at blodsukkeret falder. Insulin har samtidig virkning på proteinopbyggelse, og hæmmer fedt og protein nedbrydelsen. En hyppig sygdom i bugspytskirtlen er Diabetes mellitus . Ved denne lidelse er de insulinproducerende celler helt eller delvis ødelagt. På dansk kaldes sygdommen sukkersyge.

Det andet af de to sukkerregulerende hormon i bugspytskirtlen hedder glucagon. Det har på mange måder modsat virkning af insulin.
Det øger blodsukkeret ved at stimulere leveren til frigivelse af sine sukkerdepoter, men glukagon stimulerer også til frigivelse af insulin, så det øgede sukker i blodet kan optages i andre celler. Glukagon kan bruges i behandlingen af sukkersygepatienter, hvis de har meget lavt blodsukker.

I bugspytskirtlen produceres også hormoner, der har indvirkning på bl.a. tarmens bevægelse og blodkars sammentrækning.

 




 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...