type 2 sukkersyge (Type 2 diabetes mellitus, NIDDM)

Dato: 4. September 2006, revideret 3. april 2012
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Diabetes_sukkersyge/Diabetes-sukkersyge_type2_symptomer.jpg

Diabetes type 2 er en folkesygdom, som tidligere udviklede sig i en relativ sen alder, og som skyldes en nedsat insulin følsomhed i kroppens celler. Sygdommen kaldes også ikke insulin krævende diabetes mellitus og tidligere også "gammelmands" sukkersyge. Type 2 diabetes hænger sammen med overvægt, og er derfor en hastig voksende sygdom, som også rammer unge.

type 2 diabetes rammer ikke kun ældreDiabetes type 2 er en folkesygdom, som tidligere udviklede sig i en relativ sen alder, og som skyldes en nedsat insulin følsomhed i kroppens celler. Sygdommen kaldes også ikke insulin krævende diabetes mellitus og tidligere også "gammelmands" sukkersyge. Type 2 diabetes hænger sammen med overvægt, og er derfor en hastig voksende sygdom, som også rammer unge.

Definition og årsager til type 2 diabetes

I bugspytkirtlen dannes der hormoner der bl.a. styrer kroppens sukkerbalance. Det drejer sig om glucagon og insulin. Insulinet gør, at det sukker, der er i blodet nemmere optages i kroppen celler, overvejende muskel- og leverceller.

Ved type 2 diabetes (tidligere kaldet Non insulin dependent diabetes mellitus, NIDDM) er der en nedsat følsomhed for insulin på de celler, der skal optage sukkeret (insulinresistens).

Da cellerne ikke kan optage sukker pga. det manglende respons på højt insulin i blodet, ophobes det, og blodsukkeret stiger. Cellerne er i stedet nødsaget til at bruge fedt og protein som energikilde.

Bugspytskirtlen reagerer på det høje blodsukker ved at øge produktionen af insulin, og en øget insulinproduktion kan i kortere eller længere tid holde symptomerne på sukkersyge i ave. Til sidst vil Bugspytskirtlen blive så belastet, at insulinproduktionen ikke kan modsvare den nedsatte følsomhed i cellerne. De insulinproducerende celler i Bugspytskirtlen kan derudover muligvis "udtrættes", og deres produktion af insulin falder efterhånden.

Den uhensigtsmæssigt høje koncentration af sukker i blodet udskilles til urinen i nyrerne, og via såkaldt osmose vil den høje koncentration af sukker trække vand fra kroppen med ud i urinen. Resultatet bliver dehydrering pga. mange vandladninger med sukkertilblanding.

Blodsukker niveauet kan stige til så høje værdier, at det kan blive farligt for kroppen, og der kan udvikles såkaldt non-ketotisk hyperosmolært koma (se under Komplikationer nedenfor). I sjældne tilfælde, hvor insulinproduktionen er meget nedsat, kan sygdommen vise sig ved såkaldt ketoacidose (se type 1 sukkersyge )
 

Årsager til type 2 diabetes

Der er en klar sammenhæng mellem en usund livsstil og type 2 diabetes. Nedenstående er forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes type 2:
  • Fedme . Ca. 80-90%, der får diagnosticeret type 2 diabetes, er overvægtige.
  • Manglende motion .
  • Forhøjet blodtryk .
  • Tendens til åreforkalkning og følgesygdomme som bl.a. Blodprop i hjertet.
  • Dyslipidæmi med forhøjet fedt og kolesterol i blodet.
  • Sukkersyge i familien. Arvelighed spiller en stor rolle. Op mod 40% af direkte slægtninge til type 2 diabetikere udvikler sygdommen.
  • Visse hormonelle sygdomme som Cushings sygdom og Akromegali samt svære infektionssygdomme.
  • Midlertidig sukkersyge ved graviditet.
  • Visse typer af medicin, bl.a. p-piller, nogle vanddrivende midler og binyrebarkhormon.
Sygdommen debuterer ofte fra 40 års alderen og frem, men i takt med at en større del af befolkningen, og især unge mennesker, er blevet tiltagende overvægtige, ses sygdomsudbrud nu helt ned i barnealderen. Ca. 10% af alle 70 årige har type 2 diabetes mellitus.

Der er ca. 230.000 danskere, som lider af sygdommen, og antallet er stigende. Det anslås, at der findes ligeså mange tilfælde, som ikke er blevet diagnosticeret.

En anden form for diabetes mellitus er Type 1 sukkersyge (tidligere kaldet insulin dependent diabetes mellitus, IDDM). Denne form debuterer ofte tidligere end type 2 diabetes. Den skyldes, at cellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin, er gået helt eller delvist til grunde. Årsagen er altså forskellig ved de to typer, men symptomer og komplikationer er i store træk ens. Der er ca. 30.000 personer i Danmark, som lider af type 1 diabetes.

Læs mere om Type 1 diabetes her
 

Symptomer på type 2 diabetes

Symptomerne udvikles langsomt. Man kan gå i mange år uden at mærke det store til en lurende type 2 diabetes. De første symptomer vil ofte være:
  • Udtalt tørst.
  • Dehydrering.
  • Hyppige vandladninger (op til 1 gang i timen døgnet rundt).
  • Vægttab.
  • Træthed.
  • Kløe omkring genitalierne.
  • Besvær med at fokusere med øjnene.
Ikke sjældent diagnosticeres type 2 diabetes på symptomer fra følgesygdomme (sen-diabetiske komplikationer, se nedenfor). Det kan være fodsår, der har svært ved at hele op eller hjerte-kar sygdom. Sygdommen kan debutere voldsomt med non-ketotisk hyperosmolært koma (se akutte komplikationer).

Læs mere om sår i forbindelse med diabetes og behandling her
 

Diagnose ved type 2 diabetes

Det kan være vanskeligt at skelne, om en patient har type 1 eller type 2 diabetes. Ved type 1 diabetes har folk ofte en alder under 30, normal vægt eller lav vægt. Ved type 2 er folk ofte overvægtige og har højere alder.

Har lægen mistanke om, at en patient har diabetes, kan han tage en urin stix, der måler, om der findes sukker i urinen (normalt er der ingen sukker i urinen). Herefter vil en blodprøve (evt. taget fastende) kunne vise et forhøjet blodsukker. Findes der både forhøjet blodsukker og sukker i urinen, er det stor risiko for at patienten har diabetes.

Ved yderligere usikkerhed kan man udføre en såkaldt glukose belastningstest. Patienten spiser en given mængde sukker fastende, og efter en tid måles blodsukkeret med en blodprøve. Hvis blodsukkeret er over en vis værdi, er det ensbetydende med, at der ikke produceres nok insulin (type 1), eller at insulin følsomheden er nedsat (type 2).

Ved type 1 er insulinproduktionen reduceret, hvorimod insulinproduktionen i større eller mindre grad er intakt ved type 2. Det er nu muligt at måle et protein i blodet, som produceres sammen med insulin. Høje værdier af dette protein, kombineret med positive fund i andre diabetes test, er ensbetydende med type 2 diabetes (hvor bugspytkirtlen kompenserer og dermed producerer større mængder insulin).

Lægen har dog ofte ikke de store vanskeligheder med at stille diagnosen.
 

Komplikationer

Ved diabetes kan der optræde forskellige følgesygdomme og komplikationer. Nogle kan indtræffe akut, og nogle kommer efter mange år med sukkersyge (sen-diabetiske komplikationer).
 

De akutte komplikationer

Hypoglykæmi (for lavt blodsukker).

Ses hvis personen har brugt for meget sukker, uden at indtage nok, f.eks. i forbindelse med idræt (ses oftest hos type 1). Det kan også optræde, hvis insulindosis eller dosis antidiabetiske midler (se behandling) af den ene eller anden grund har været for høj. Insulinniveauet er sværere at styre i forbindelse med alkoholindtag, hvorfor indtag af store mængder kan give hypoglykæmiske perioder.

Alle diabetikere har prøvet at have såkaldt føling. Det optræder gerne et par gange om ugen, og er en tilstand med lavt blodsukker, som personen selv kan klare ved indtag af hurtige kulhydrater. Det lave blodsukker viser sig ved omtågethed og humørsvingninger, tørst, vandladningstrang og evt. opkastninger og kvalme.

Bliver tilstanden ikke bedret, kan det i værste fald føre til bevidstløshed, insulin shock. Det er en alvorlig situation, der kræver behandling på et hospital. Behandlingen består i indgift af sukker (glukose) og et hormon, der frigiver sukker (glucagon). Insulinshock forekommer sjældent. De hypoglykæmiske tilfælde er hyppigst for type 1 diabetikere, hvor overdosering med insulin er den overvejende årsag.

Læs mere om lavt blodsukker - hypoglykæmi her
 

Hyperglykæmi (for højt blodsukker).

Forhøjet blodsukker er en hyppig tilstand, og rettes med tabletmedicin eller insulin indsprøjtninger. Men ved stærkt forhøjet blodsukker, vil sukkeret "trække" vand med ud i urinen, som dannes i nyrerne. Det vil medføre svær dehydrering, som kan lede til såkaldt hyperosmolært, non-ketotisk koma. Dette er ikke det samme som diabetisk koma, som ses hos type 1 diabetikere og kun meget sjældent hos type 2 diabetikere med meget nedsat insulinproduktion. Det non-ketotiske koma er ligeledes sjældent, og ses ofte hos ældre. Tilstanden er forbundet med en vis dødelighed.
 

Sen-diabetiske komplikationer

Sen-diabetiske komplikationer kan vise sig i forskellige organer i kroppen.
 

Hjerte-kredsløb:

Diabetes disponerer til aterosklerose ( åreforkalkning og dermed også følgesygdomme heraf, som slagtilfælde og hjerteinfarkt. Risikoen er lige stor hos mænd og kvinder med diabetes, i modsætning til normalbefolkningen, hvor mænd har størst risiko for at udvikle åreforkalkning. Overdødeligheden hos type 2 diabetikere skyldes overvejende de medfølgende karsygdomme. Åreforkalkningen medfører ofte forhøjet blodtryk .

Læs om Forebyggelse af åreforkalkning her
 

Småkarssygdom:

Der sker en fortykkelse af de små blodkar i forbindelse med diabetes. Dette kan ødelægge karrene og nedsætte blodgennemstrømningen. Det ses især i øjne, nyrer og hjerte. Det er ikke sjældent, at hjerte-kredsløbssygdom er debutsymptom på type 2 diabetes.
 

Øjnene:

Såkaldt diabetisk retinopati er en meget hyppig følgelidelse til diabetes. De små kar omkring nethinden forandres, og det medfører synsproblemer og i værste tilfælde blindhed. Tilstanden forværres af Forhøjet blodtryk. Øjenproblemer er hyppige hos type 2 diabetikere, og ca. 5% udvikler blindhed.

Læs om diabetes øjensygdom her
 

Nyrerne:

Nyrerne kan blive "utætte", så der tabes protein, der normalt ikke skal udskilles, det kaldes Diabetisk nefropati .
Tilstanden opstår sjældent før 15 års sygdom, og har man ikke udviklet tegn på Diabetisk nefropati efter 25 års sygdom, er risikoen lille. Ca. 25% med diabetes vil udvikle nyreproblemer på et tidspunkt.
 

Nerverne:

Diabetes medfører en langsom ødelæggelse af de fedtskeder, der omgiver nerverne, og hjælper dem med at sende lynhurtige beskeder. Ødelæggelse af de små blodkar til nerverne spiller muligvis også en rolle. Tilstanden kaldes diabetisk neuropati. Nerveødelæggelsen kan medføre føleforstyrrelse og følenedsættelse, ofte forbundet med smerte. Tilstanden ses især i benene, hvor det også kan være svært at mærke, om leddene står i den rigtige vinkel. Nerver, der styrer andre funktioner i kroppen, kan også rammes, og der kan bl.a. ses svedeture, blæreproblemer og rejsningsproblemer.
 

Fødderne:

Pga. den diabetiske neuropati kan der opstå tryksår og kronisk fejlstilling af led. Tryksårene opstår ofte, da folk ikke kan mærke, at de f.eks. har en sten i deres fodtøj eller konstant går med for små sko. Kombineret med svær åreforkalkning i benenes pulsårer, kan der opstå meget dybe og alvorlige sår (denne type sår beskrives i artiklen skinnebenssår . Ved for lav blodtilførsel til tæerne kan disse dø hen (se tørt gangræn ), og i sidste ende kan amputation komme på tale. (Se også åreforkalkning . Det er derfor vigtigt at observere og pleje sine fødder grundigt, og at undgå sår så vidt muligt.

De diabetiske fodsår er meget hyppige hos type 2 diabetes patienter, og sår, der har svært ved at hele, skal vække mistanke om sygdommen hos lægen.

Læs mere om sår i forbindelse med diabetes og behandling her
 

Behandling af type 2 diabetes

Diabetes kan ikke kureres, men der findes nu medicin, der kan øge insulin produktionen og øge cellernes følsomhed overfor insulin. Type 2 diabetes behandles nu oftere end tidligere med indsprøjtninger med insulin, som det ses ved type 1 diabetes.

Diabetes behandling bygger på en kombination af medicinsk behandling, sundere kostvaner og mere motion. Alle tre elementer er meget vigtige, og skal kombineres med rygestop.
 

Medicinsk behandling

Hvis det ikke er muligt at bringe blodsukkeret ned på et acceptabelt niveau med ændret livsstil, forsøges tabletbehandling med stoffer, der enten øger insulinproduktionen (f.eks. sulfonylurea) eller øger insulinfølsomheden i cellerne (f.eks. metformin). Sidstnævnte stof anvendes dog sjældent til folk over 70 år pga. bivirkninger.

Er det ikke muligt at opnå et tilfredsstillende blodsukker niveau med ovenstående behandling, optrænes patienten til egenbehandling med daglige insulin indsprøjtninger.

Man er nødt til at sprøjte insulin ind i underhuden på maven eller låret. Det er gerne mellem 1 og 4 gange dagligt. Grunden til, at man ikke kan spise det på pilleform, er mavens indhold af syre og proteinnedbrydende enzymer, som ødelægger insulinet, før det kan komme ind i blodbanen.
Insulin indsprøjtningerne skal i øjeblikket tages livslangt, men der forskes intensivt i fremstilling af alternative insulin behandlingsformer.

Insulin til medicinsk brug fremstilles nu ved dyrkning af bakterier, der er gensplejset med menneskeligt insulin DNA. Tidligere blev det udvundet fra svine-bugspytskirtler.

Der findes forskellige former for insulinpræparater. Nogle er hurtigtvirkende og klinger hurtigt af, andre er lang tid om at virke men virker så i længere tid (gives f.eks. til natten). I samråd med lægen indpasses og justeres insulinbehandlingen, så den passer den enkelte.
 

Sund kost og motion

En essentiel betingelse for sund overlevelse og at undgå sendiabetiske komplikationer er en ændring i kost og motionsvaner.

Det er vigtigt, at holde ens blodsukker på et så stabilt niveau som muligt. Det anbefales derfor, at der indtages tre hovedmåltider om dagen, og gerne på faste tidspunkter. Indimellem skal der suppleres med flere små mellemmåltider. Måltiderne skal overvejende bestå af langsomt virkende kulhydrater og fibre, f.eks. ris, pasta, grønt, rugbrød og gryn. Du kan læse mere om anbefalede kostvaner her .

Det er for diabetikere om end endnu vigtigere at holde sig i god fysisk form for at undgå udvikling af bl.a. åreforkalkning og Forhøjet blodtryk .

Behandlingen af sen-diabetiske komplikationer rettes ind efter de enkelte symptomer. (Se under de enkelte sygdomme). Det er vigtigt, aggressivt at behandle Forhøjet blodtryk og tegn på åreforkalkning for at undgå udvikling af hjerte-kar sygdomme.

Den diabetiske neuropati er svær at behandle tilfredsstillende, og fornuftig smertelindring er en vigtig del af behandlingen.
 

Forholdsregler

Hvis man har mistanke om, at man har sukkersyge, er det vigtig at søge læge, som hurtigt vil kunne stille diagnosen.

Har man fået konstateret diabetes, er det vigtigt, at man tænker sig om mht. til sin livsstil og sin krop. Det er vigtig så vidt muligt at dyrke rigelig motion, spise flere små sunde måltider, helst på faste tider af dagen. Undgå rygning, da det stærkt øger risikoen for hurtig udvikling af åreforkalkning.

Den enkelte må lære at måle sit eget blodsukker for at holde kontrol med, at det ligger stabilt. Det gøres med et lille stik i fingeren, og med et apparat der kan måle blodsukkeret i bloddråben fra fingeren.

Hyppig blodsukkerkontrol er vigtig for at holde blodsukkeret stabilt og kan foretages nemt i hjemmet. Ved en dårligt reguleret diabetes sygdom, øges risikoen for udvikling af sendiabetiske komplikationer, som kan være meget alvorlige. Type 2 diabetes vil i de fleste tilfælde over tiden udvikles til at kræve insulinindsprøjtninger.

Der tilbydes nu rutinemæssige undersøgelsestjek for personer med diabetes, og det er vigtigt at overholde disse. Der måles blodtryk, følesansen og reflekser efterprøves, og øjnenes nethinde bliver kigget på gennem et såkaldt oftalmoskop.

Finder lægen en sendiabetisk komplikation, er det meget vigtig, at lægens medicinske anvisninger følges nøje (f.eks. at der tages blodtryks-sænkende medicin).
 

Forløb

Diabetes type 2 er en alvorlig diagnose, og sygdommen er forbundet med øget overdødelighed. Den dårlige prognose hænger sammen med de faktorer, der er forbundet med udvikling af sygdommen. De fleste, der bliver diagnosticeret med sygdommen, har allerede udviklet eller har begyndende tegn på hjerte- kredsløbssygdomme. Det er derfor bydende nødvendigt med en livsstilsændring for at mindske risikoen for udvikling af yderligere sendiabetiske komplikationer.

Motion, vægtreducering, sunde kostvaner og rygestop er nøglepunkter.