Lavt blodsukker (Hypoglykæmi)

Dato: 22. maj 2007

Hypoglykæmi betyder for lavt blodsukker. Når blodsukkeret falder, får vævene ikke nok sukker og dermed energi. Hjernen kan ikke omsætte fedt og protein og bruger derfor kun sukker som energi og får dette fra blodet. Hvis blodsukkeret er for lavt, får hjernen ikke nok energi, og det giver forskellige symptomer og kan i værste fald være livsfarligt. De fleste tilfælde af lavt blodsukker ses hos personer med diabetes

lavt blosukker kender diabetes patienter som følingHypoglykæmi betyder for lavt blodsukker. Når blodsukkeret falder, får vævene ikke nok sukker og dermed energi. Hjernen kan ikke omsætte fedt og protein og bruger derfor kun sukker som energi og får dette fra blodet. Hvis blodsukkeret er for lavt, får hjernen ikke nok energi, og det giver forskellige symptomer og kan i værste fald være livsfarligt. De fleste tilfælde af lavt blodsukker ses hos personer med diabetes
 

Definition og årsager til lavt blodsukker

Langt de fleste tilfælde af hypoglykæmi ses hos personer med diabetes (sukkersyge), særligt hos personer med insulinbehandlet diabetes .

Læs også: Type 1 sukkersyge - årsag, symptomer, behandling
 

Overdosering af insulin

Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, og det får blodsukkeret til at falde. Det sker, fordi insulin bevirker, at sukkeret føres fra blodet ind i cellerne. Lavt blodsukker hos diabetespatienter skyldes ofte overdosering af insulin eller andre blodsukkersænkende midler i diabetesbehandlingen. Enten som følge af direkte overdosering eller i situationer, hvor kroppen har behov for mindre insulin end normalt, uden at man har taget højde for dette i behandlingen. Dette ses f.eks. i forbindelse med motion, efter indtag af alkohol eller i forbindelse med faste.

Læs også: Ved du om du har diabetes

Insulinføling

Hypoglykæmi hos diabetikere kan deles op i flere grader. Hvis blodsukkeret blot er lidt for lavt, taler man om insulinføling. Efter et stykke tid med sygdommen lærer de fleste at genkende denne tilstand og ved, at de så skal indtage en lille mængde sukker for at normalisere blodsukkeret.
 

Insulintilfælde og insulinchock

I tilfælde, hvor diabetikeren bliver så dårlig, at der kræves hjælp fra andre, taler man om insulintilfælde og i meget alvorlige tilfælde, hvor patienten er bevidstløs, taler man om insulinshock. Sidstnævnte er en meget alvorlig tilstand, der kræver lægehjælp og kan være livsfarligt.
 

Lavt blodsukker hos ikke-diabetespatienter

Hos ikke-diabetespatienter ses hypoglykæmi sjældnere, men en række tilstande kan medføre hypoglykæmi:
  • Forskellige former for leverfunktionsnedsættelse (se bl.a. Skrumpelever ).
  • Binyrebarkinsufficiens (Morbus Addison), eller Hypofysedysfunktion , der netop kan medføre nedsat binyrefunktion.
  • Insulinom (en insulinproducerende tumor i bugspytkirtlen), hvilket dog er ekstremt sjældent.
Desuden øger alkoholindtagelse risikoen for hypoglykæmi, idet alkohol hæmmer nydannelsen af sukker i leveren. Motion giver sjældent hypoglykæmi hos raske mennesker.
 

Symptomer på lavt blodsukker

Symptomerne afhænger af hvor lavt blodsukkeret er. Jo lavere blodsukker, jo flere og værre symptomer:
  • Bleghed.
  • Rysten.
  • Svedeture.
  • Sult.
  • Træthed og svaghedsfornemmelse.
  • Hjertebanken.
  • Indre uro.
  • Irritation.
  • Koncentrationsbesvær.
I alvorlige tilfælde ses synsforstyrrelser, kramper, bevidstløshed og koma.
 

Forholdsregler og diagnose ved lavt blodsukker

De fleste kender til følelsen af at have lavt blodsukker. Man føler sig svag og bliver irritabel, og tilstanden afhjælpes ved at spise noget. Kun sjældent kræver hypoglykæmi, at man søger læge. Hvis man går til læge, er diagnosen hypoglykæmi let at stille, da det oftest drejer sig om ovenfor nævnte symptomer hos en diabetiker. Diagnosen bekræftes let ved at måle blodsukkeret med et blodsukkerapparat. Dette kan gøres næsten øjeblikkeligt og kræver blot en lille dråbe blod fra f.eks. øret eller en finger. I alvorlige tilfælde med bevidstløshed kan man se, om indgift af en lille mængde sukker hjælper og stille diagnosen på den måde.

Diabetikere skal måle blodsukkeret

Diabetikere undgår tilstanden ved mange gange dagligt at måle blodsukkeret, og i tilfælde af lavt blodsukker kender de symptomerne og ved, hvad de skal gøre. De fleste diabetikere tager en lavere mængde insulin end normalt, hvis de skal indtage alkohol eller dyrke motion. Det er også vigtigt for diabetikere at spise mere end normalt inden motion for at forhindre hypoglykæmi. 

Læs også: Mere kontrol med blodsukkerniveauet efter maden anbefales
 

Behandling af lavt blodsukker

Milde tilfælde af lavt blodsukker og insulinføling
Milde tilfælde af hypoglykæmi behandles let ved indtag af en lille mængde sukker, f.eks. i form af et par tabletter druesukker, juice eller lignende (de fleste diabetikere har altid lidt sukker på sig i tilfælde af lavt blodsukker).

Ved insulintilfælde og insulinchock

I alvorligere tilfælde som ved insulintilfælde eller insulinshock foretages behandlingen på hospital og består af glukose intravenøst (en sukkerholdig væske direkte i en blodåre) eller indsprøjtning af hormonet glukagon i en muskel. Glukagon virker modsat insulin og får blodsukkeret til at stige.

Ved Binyrebarkinsufficiens eller leversygdom

Ved Binyrebarkinsufficiens eller leversygdom, må disse tilstande behandles, og i tilfælde af insulinom er behandlingen operation med fjernelse af tumoren.
 

Forløb og komplikationer

Hypoglykæmi er i de fleste tilfælde helt ufarligt og meget let at behandle. Ved milde tilfælde af hypoglykæmi vil indtag af lidt sukker næsten øjeblikkeligt bedre tilstanden.

De fleste diabetikere vil dog i deres liv opleve et par tilfælde af insulintilfælde og/eller insulinshock. Dette medfører sjældent mén, men alvorlige tilfælde med bevidstløshed, kramper eller koma kan i værste fald medføre forskellige grader af hjerneskade. Dette ses dog heldigvis sjældent.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...