Den vigtigste forskning i 2013

Dato: 21. december 2012

Når man tager et kig ud over sundhedslandskabet anno 2013 er der mange spændende projekter i støbeskeen. Nogle er ved at tage deres form på Christiansborg, andre ude i kommunerne eller på sygehusene, og så er de mange forskningsprojekter rundt om i alverdens laboratorier.

Når man tager et kig ud over sundhedslandskabet anno 2013 er der mange spændende projekter i støbeskeen. Nogle er ved at tage deres form på Christiansborg, andre ude i kommunerne eller på sygehusene, og så er de mange forskningsprojekter rundt om i alverdens laboratorier.
 

Det hele starter med forskning

Sundhedsguiden har talt med Danmarks topforskere inden for tre af de otte offentligt udnævnte folkesygdomsområder. De giver her deres bud på, hvad der bliver de vigtigste forskningsområder inden for deres eget felt i 2013.
 

Kræft

Jørgen H. Olsen, overlæge og forskningschef i Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse.

- Der vil komme nye forskningsresultater, som gør lægerne i stand til at behandle mere individuelt. Inden man igangsætter behandling for kræft, vil man kunne undersøge en vævsprøve fra svulsten, så man kan se, om den planlagte behandling vil give resultater eller ej. Der er desværre en for stor del af patienterne i kræftbehandling, som ikke vil have glæde af standardbehandling, for ligesom mennesker reagerer kræftsvulster forskelligt. Det vil være rart at kunne pille de patienter ud på forhånd, så man hurtigt kan komme i gang med en alternativ og skræddersyet behandling. Forskning i udvikling af skræddersyet behandling kører på højtryk overalt i verden lige nu, og det forventer vi vil føre til resultater, siger forskningschefen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ud over at udvikle skræddersyede behandlingformer, nævner han to andre områder inden for kræftforskning på hans top-3 liste.
 
Læs også: Disse tegn bør du være opmærksom på

- Enhver kræftsvult har et mindre antal kræftstamceller. Forskerne vil prøve at finde dem, fordi de især er modtandsdygtige over for kemoterapi og strålebehandling og som giver tilbagefald. Man forsker derfor meget i metoder, der kan ændre stamcellernes stofskifte, så de gøres modtagelige for behandling.

- Det helt afgørende er at opdage sygdommen på et så tidligt stadie som muligt. Derfor bliver der forsket i at finde såkaldte biomarkørere, som kan afsløre, at kræften er på vej, inden den giver symptomer. Overlevelsen forøges markant, hvis vi opdager kræften tilstrækkeligt tidligt, siger Jørgen H. Olsen.
 

Diabetes

Henning Beck-Nielsen, professor i diabetes og leder af Dansk Diabetes Akademi.

- En ting, som der helt sikkert vil blive forsket meget i, er at få de insulinproducerende celler til at leve igen, for hos diabetespatienter dør de ud. Indtil nu har man troet, at de var døde og borte, men især hos type 2-patienter har det vist sig, at de kan live op igen og producere insulin.

- I forbindelse med diabetes vil der også blive forsket meget i stamsceller – både dem, der kan lave insulin, og dem, der kan skabe nye blodkar i benet imod koldbrand, siger Henning Beck-Nielsen.
 
Læs også: Sådan skal du gå for at få blodsukkeret ned

- Der vil også være stort fokus på overmedicinering af type 2-patienter. Overmedicineringen skyldes, at vi har mange store undersøgelser, der viser, at denne blå eller røde pille virker ved diabetes. Vi skal til at lave en mere skræddersyet behandling, hvor vi giver 2-3 piller, som vi ved er godt for netop denne patient, i stedet for 7-8 piller, hvor nogen af dem kan skade patienten.
 

Hjerte-kar-sygdomme

Gorm Jensen, professor på Odense Universitetshospital og forskningschef i Hjerteforeningen.

- Generelt inden for hjerte-kar-sygdomme kan vi konstatere, at antallet af blodprop i hjertet er på retur, og vi forventer en yderligere nedgang i 2013. Samtidig forventer vi, at antallat af personer, som lever med hjertesygdomme vil stige. Forskning har udviklet behandlingsmetoder, som gør, at overlevelsen er markant forøget, og den forskning vil fortsætte i 2013 inden for ballon- og kateterbehandling, siger Gorm Jensen.
 
 

- Atrieflimmer (uregelmæssig hjerterytme, red.) ser ud til at være i kraftig vækst, og det skyldes blandt andet banale årsager som at vi generelt lever længere, så der bliver flere og flere i risikogruppen for atrieflimmer. Men det skyldes kun en del af stigningen, og vi vil gerne kende til resten. Samtidig vil forskning inden for behandling af atriflimmer fylde mere og mere.

- Vi har jo set en meget stærkt social skævhed inden for hjerte-kar-sygdomme. Hvis du tilhører den femtedel af befolkningen, der kun har folkeskolen som uddannelsesniveau, så har du en risiko, som er to til tre gange større end de veluddannede og velstillede. Hvis man kunne udjævne den skævhed, vil man reducere risikoen med 50 procent for den lavtuddannede femtedel . Jeg forventer, at der sker betydelig forskning og en intervention udefra for at udligne den skævhed – jeg mener, at det er det største videnskabelige problem inden for hjerte-kar-sygdomme, for der ligger det største potentiale for at nedbringe antallet af sygdomstilfælde, siger Gorm Jensen.
 
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...