Behandling af moderat til svær depression

Dato: 16. februar 2005, revideret 6. april 2011

Depression kan behandles med medicin eller terapi. Depression er en alvorlig diagnose, som skal behandles. Svær depression kræver god behandling. Ifølge det internationale diagnosesystem ICD-10 inddeler man i dag depressioner i mild, moderat og svær depression

Ifølge det internationale diagnosesystem ICD-10 inddeler man i dag depressioner i mild, moderat og svær depression.
Symptomerne er følgende og skal have bestået i mindst 14 dage:
  1. Dårligt humør.
  2. Manglende interesse.
  3. Nedsat energi.
  4. Forringet koncentration.
  5. Afbrudt søvn.
  6. Motorisk retardering eller agitation.
  7. Nedsat eller øget appetit.
  8. Nedsat selvværdsfølelse.
  9. Skyldfølelse.
  10. Selvmordstanker.

Ofte kan man udover ovennævnte symptomer se angst og tvangstanker , fysiske symptomer, som smerter eller lignende, hallucinatiner eller vrangforestillinger.

Eksempelvis kan nævnes, at en svært deprimeret patient føler, at andre kigger efter hende på gaden, at naboerne ser skævt til hende, eller hun er overbevist om, at årsagen tiln at hun har det så dårligtn er, at hun f.eks. for mange år siden har taget af kassen, hvor hun arbejdede i en bank.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fysiske sygdomme kan minde om svær depression, demens, følger efter blodprop i hjernen, infektionssygdomme, vitaminmangel etc.

Mild depression defineres ved mindst 2 af de 3 første symptomer og 2 af de efterfølgende 7 symptomer.

Moderat depression svarer til, at 3 af de 7 symptomer, eller at 7 af de 10 symptomer, er tilstede i mild eller moderat grad.

Svær depression kræver tilstedeværelsen af de 3 første symptomer samt mindst 3 af de efterfølgende symptomer.

Med hensyn til behandlingen er det vigtig, at det er det totale kliniske billede, som er afgørende, for hvilken behandling der iværksættes. Hvilken anden behandling har patienten fået tidligere? Har den hjulpet? Har der været bivirkninger? Har det været nødvendigt at kombinere flere forskellige slags behandlinger? Endvidere er patientens indstilling, viden, forventning og tidligere erfaring også af væsentlig betydning.
  1. Antidepressiv behandling i effektiv dosering ved depression af mere end 2 ugers varighed med 4 eller flere diagnostiske symptomer.
  2. Præparatvalg; vurdering med baggrund i tidligere behandlingseffekt eller bivirkninger.
  3. Eventuelt kombineret med et beroligende præparat, hvis der er uro, ænngstelse og søvnløshed.
  4. Ældre patienter mindre dosis, gradvis stigning.
  5. Behandlingsvarighed 6 måneder efter ophørt depression.
De øvrige behandlingstiltag, psykoterapi eller social støtte, evt. viderehenvisning til hospital må vurderes fra patient til patient.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...