ADHD og DAMP

Dato: 1. august 2006, revideret 30. September 2009

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og DAMP (Deficit in Attention Motor control Perception) er begge sygdomme, der hører under gruppen af hyperkinetiske forstyrrelser. Læs nednfor om symptomer, behandling, Diagnose, Årsager

Definition

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og DAMP (Deficit in Attention Motor control Perception) er begge sygdomme, der hører under gruppen af hyperkinetiske forstyrrelser
 

Hyperkinetiske forstyrrelser er kendetegnet ved at:

  • De opstår tidligt.
  • Børnene har svært ved at bevare opmærksomheden i aktiviteter der kræver tankevirksomhed. De skifter fra den ene aktivitet til den anden.
  • Børnene mangler omtanke og er spontane.
Hyperkinetiske lidelser kan ledsages af forstyrrelser i børnenes sprog og kropsmotorik.

ADHD er en sygdom, som primært består af en opmærksomheds-forstyrrelse. Oveni dette har nogle af ADHD-børnene symptomer på hyperaktivitet. DAMP er en betegnelse for forstyrrelser i både opmærksomhed, motorik og hyperaktivitet. Se desuden DAMP .

Det kan til tider virke forvirrende med de forskellige betegnelser for næsten den samme sygdom. Derfor kan det være en fordel at kende til baggrunden for betegnelserne ADHD, DAMP og hyperkinetiske forstyrrelser.

De personer, der har beskrevet sygdommene i sin tid, har kaldt dem forskellige ting: I USA kaldte man dem ADHD, mens man i Europa benyttede hyperkinetiske forstyrrelser. I Norden valgte man at beskrive opmærksomhedsforstyrrelserne med forkortelsen DAMP. Det har der været konsensus om i noget tid, men den seneste tid har man efterhånden brugt ADHD meget mere.

Nye retningslinjer for, hvad man skal kalde sygdommen, og hvad der skal til at diagnosticere den, er på vej.

Der er en del børn med DAMP, der opfylder kriterierne på ADHD, mens mange ADHD-børn har DAMP-symptomer.
 
 

Årsager

Årsagen til ADHD og DAMP er en funktionsfejl i hjernen. Denne fejl menes at skyldes arvelige forhold, tobaksrygning og alkoholforbrug under graviditeten. Forhold under fødslen, som iltmangel, kan også have indflydelse.

Der er en betydelig overrepræsentation hos drengebørn. ADHD og DAMP er forholdsvist hyppige lidelser. Op mod 5% af en skoleårgang kan have ADHD og DAMP i varierende grader.
 

Symptomer på AHDH og DAMP

Opmærksomhedsforstyrrelser, spontanitet, urolighed og hyperaktivitet er nøgleordene, når man beskriver symptomerne på ADHD og DAMP. Symptomerne opstår tidligt. DAMP-børn har tillige problemer med opfattelsen af deres egen krop og motorik i forhold til deres omgivelser.

Børnene virker forvirrede og har svært ved at bearbejde sanseindtryk. De vil have svært ved at følge med i skolen, ikke på grund af dårlig begavelse, men fordi de ikke kan fastholde opmærksomheden.
Sproget kan være noget dårligt udviklet.

I nogle tilfælde vil børnene have problemer med temperamentet og raserianfald, som kan medføre hyppige slåskampe i skolegården.

Børnene kan efterhånden få dårlig selvtillid, idet de ikke tror, at de kan gøre noget rigtigt, og alt er imod dem. Angst og mareridt forekommer.
 

Diagnose af ADHD og DAMP

Barnets symptomer skal være gennemgående i forskellige situationer, f.eks. skal opmærksomhedsforstyrrelserne ikke udelukkende være til stede i skolen men også derhjemme. Dette kunne være tegn på andre sociale problemer.

Diagnosen stilles efter nøje observation og undersøgelse af barnet i forskellige omgivelser. Det er yderst vigtigt at udelukke andre årsager til barnets symptomer. Informationer fra relevante personer i hjemmet, skolen og daginstitutionen er vigtige.
 

Forholdsregler til ADHD og DAMP

Forældre, pædagoger og lærere bør rådgives og undervises i tilstandens natur. Barnets skolegang bør vurderes, om hvorvidt der er behov for specialundervisning.
 

Behandling af ADHD og DAMP

I tilfælde af mangelfuld virkning af pædagogisk støtte kan man anvende medicinsk behandling (f.eks. Ritalin). Medicinen virker i løbet af kort tid, og i 2-4 timer, og barnet skal således doseres flere gange i løbet af dagen. Behandlingen er effektiv, men bør standses omkring puberteten pga. risiko for afhængighed og misbrug. Se desuden behandling af DAMP-børn .
 

Prognosen på ADHD og DAMP

Mange vil have opmærksomhedsproblemer op i voksenalderen, og vil have svært ved at holde fast i et job. En del klarer sig dog godt, men nogle udvikler Dyssocial personlighedsforstyrrelse og bliver kriminelle, depressive og kan udvikle stofmisbrug.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...