Hjemmeside giver kræftpatienter appetit på livet

Kilde: Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister
Dato: 26. august 2013, revideret 27. august 2013
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/cancer_kraeft/cancer_kraeft_hjemmeside_underernaering.jpg

Mange kræftpatienter får ikke nok ernæring, mens de kæmper mod kræften. Det skønnes, at hver fjerde kræftpatient dør af følger af underernæring og ikke af den kræftsygdom, som de lider af. Ny hjemmeside skal hjælpe patienter med at forebygge vægttab ved at informere om ernæring og give gode råd til mere appetit på livet.

Mange kræftpatienter får ikke nok ernæring, mens de kæmper mod kræften. Det skønnes, at hver fjerde kræftpatient dør af følger af underernæring og ikke af den kræftsygdom, som de lider af. Ny hjemmeside skal hjælpe patienter med at forebygge vægttab ved at informere om ernæring og give gode råd til mere appetit på livet.

Kræftpatienter dør af underernæring

Mange oplever store vægttab, når de får kræft. En ud af fire menes at dø af underernæring, og ikke af den kræftsygdom, som de kæmper imod. Underernæringen skyldes dels, at sygdommen og behandlingen tærer på kroppen, men langt de fleste oplever også kraftigt nedsat appetit og døjer med bivirkninger som smerter, kvalme og opkast, som gør det svært at spise nok. Professionel vejledning og ekstra ernæring i form af ernæringsdrikke eller ernæring gennem sonde og drop kan i yderste konsekvens have betydning for liv eller dødi. Desværre er hverken patienter eller behandlere opmærksomme nok på problemet, og konsekvensen er, at kræftpatienterne taber sig.

Læs også: Ernæring er vigtig under kræftbehandling
 

Hjemmeside giver gode råd mod vægttab

Nu skal en ny hjemmeside hjælpe patienterne med gode råd for at forebygge vægttab og dermed også genvinde appetitten på livet. Hjemmesiden hedder kostogcancer.dk og giver gode råd, viden og erfaringer om ernæring i relation til kræft . Rådene kommer fra andre patienter og behandlere. Portalen er udviklet i samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og med støtte fra Fresenius Kabi.

- Ernæring er ligeså vigtig som medicin for patienterne, og det skal der fokus på. Derfor håber vi, at patienter og deres pårørende vil besøge hjemmesiden,” siger klinisk diætist Mie Lauwersen fra Kost og Ernæringsforbundet.

Læs også: Hvilke tegn på kræft bør jeg være opmærksom på
 

Derfor er ernæring vigtig, når du er i behandling

  • Vi bliver bedre og bedre til at behandle kræft, men hvis kræften skal overvindes, er det også afgørende, at du ikke taber dig i sygdomsforløbet. Dette uanset om du vejer for meget eller for lidt, når du bliver syg. Når du er syg, taber du primært muskelvæv og ikke fedt. Muskelvævet er med til at opretholde din krops funktioner bl.a. immunforsvaret og kredsløbet
  • Hvis du taber dig meget, gør det dig mindre stærk ift. at tåle selve behandlingen, som i værste fald må udsættes
  • Det er altså vigtigt, at du er opmærksom på at få ernæring nok, da det er med til at forebygge alvorlige komplikationer som infektioner og følgesygdomme. Det hjælper dig også med at komme hurtigt på benene igen efter behandlingen og få ekstra overskud til hverdagen
 

Tips til mere appetit på livet

  • Når appetitten svigter, kan du få hjælp gennem kostvejledning og ekstra ernæring i form af f.eks. ernæringsdrikke eller sonde. Dette kan medvirke til, at du ikke taber dig for meget
  • Du kan have brug for professionel hjælp til at finde løsninger til netop dine behov, så spørg din sygeplejerske, diætist eller læge om råd
  • Bed om at få en kostplan til hjælp i hverdagen
  • Kostvejledning kan ske, når du er indlagt, i ambulant behandling, hos din egen læge eller på et center for kræft og sundhed. Normalt er det gratis at få kostvejledning, men nogle vælger en privat diætist. Prøv først at bede om hjælp via din egen læge eller på hospitalet
  • Hvis du pga. smerter eller kvalme har problemer med at spise almindelig mad kan ekstra ernæring i form af ernæringsdrikke eller via sonde eller drop hjælpe dig til at forebygge eller bremse et vægttab og give dig ekstra energi
  • På kostogcancer.dk kan du få mere information om kostvejledning, ekstra ernæring og gode råd til at håndtere bivirkninger relateret til kræftsygdom og ernæring
Besøg hjemmesiden kostogcancer.dk her