Kræft (Cancer) - hvad er kræft?

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: 10. august 2004, revideret 13. februar 2016

Hver tredje dansker udvikler kræft på et tidspunkt i livet og hvert fjerde dødsfald skyldes kræft. Kun hjerte-karsygdomme koster flere liv. De hyppigste kræfttyper i Danmark er brystkræft, prostatakræft, lungekræft og tyktarmskræft. Behandlingsformer af kræft omfatter blandt andet kemoterapi, kirurgi, strålebehandling og palliativ behandling.

Hver tredje dansker udvikler kræft på et tidspunkt i livet og hvert fjerde dødsfald skyldes kræft. Kun hjerte-karsygdomme koster flere liv. De hyppigste kræfttyper i Danmark er brystkræft, prostatakræft, lungekræft og tyktarmskræft. Behandlingsformer af kræft omfatter blandt andet kemoterapi, kirurgi, strålebehandling og palliativ behandling.

 

Hvad er kræft?


Kræft er betegnelsen for en sygdom, hvor cellerne et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol. Cellerne ændrer karakter på grund af mutationer i deres genmateriale genmateriale (opståede fejl i arvematerialet) og cellerne vil efterhånden vokse ind i det omkringliggende væv og sprede sig til andre steder i kroppen via blodet eller lymfen (kaldet metastasering). Der er altså ikke tale om hverken virus eller bakterier, men derimod mutationer af kroppens egne celler.

Dermed ikke sagt at vira eller bakterier ikke kan have en indflydelse på kræft. HPV er vist at have en direkte sammenhæng med livmorhalskræft, peniskræft, analkræft og svælgkræft.  Kræftcellerne hæmmer de normale cellers arbejde og ubehandlet fører kræft til døden på grund af spredning.

 

Celler kan også dele sig for meget, uden det behøver at være kræft. Det forekommer forholdsvis ofte, at normale celler deler sig og laver en såkaldt godartet knude ("benign tumor" på latin). Det er først når cellerne begynder at ændre karakter eller vokse ind i andre væv, at der er tale om kræft. Her taler man om en ondartet knude (malign tumor) og eventuelt invasiv cancer. Om en tumor er benign eller malign skal afgøres af en specialist (en patolog), ved at se på en vævsprøve i et mikroskop.

En godartet knude er for det meste ufarlig og giver ingen gener, medmindre den skaber symptomer på grund af sin størrelse. Den kan f.eks. trykke på en nerve eller give forstoppelse i tarmen eller lignende. I så fald kan den fjernes kirurgisk. I nogle tilfælde vil lægen foreslå at fjerne en tilsyneladende godartet knude, idet der kan være tale om et potentielt forstadie til kræft.

 


Hvilke tegn bør man være opmærksom på?

Da kræft kan opstå hvor som helst i kroppen, kan symptomerne være vidt forskellige. Der er imidlertid nogle hovedområder, som det er vigtigt at være opmærksom på. Symptomerne nævnt nedenfor kan være tegn på en kræftsygdom og bør undersøges af en læge. De følgende links, viser typer af cancer, der kan medføre de beskrevne symptomer, men andre cancersygdomme kan også sagtens vise sig med samme symptomer::

  • Knuder - især i hud, bryster og testikler (se undersøgelsesmetoder nedenfor). Alle knuder bør undersøges af en læge.

     
  • Modermærker, der ændrer størrelse, form eller farve.

     
  • Sår, der opstår uden forklaring eller sår, der ikke vil hele.

     
  • Blødninger fra kropsåbninger, blod i afføring eller i opspyt.

     
  • Problemer med vandladning.

     
  • Længerevarende problemer med afføring - ændret hyppighed og konsistens.

     
  • Længerevarende feber eller træthed (flere uger).

     
  • Længerevarende smerter.

     
  • Uforklarligt vægttab.

     
  • Problemer med synet eller vedvarende hovedpine.

     
  • Hævede lymfeknuder kan være tegn på begyndende spredning af en cancer.

     
  • Vedvarende hæshed (flere uger).

     
  • Vedvarende hoste (flere uger).

     
  • Vedvarende synkebesvær.

 

Diagnosticering og behandling


Kræft diagnosticeres som regel ved, at der tages en vævsprøve, som sendes til en patolog, som er en speciallæge. Hvis der er tale om en kræftsygdom i blodet eller knoglemarven, vil vævsprøven da være en blod eller knoglemarvsprøve.  

Behandlingen af kræftsygdomme er noget af det, der bliver forsket mest i, og metoderne udvikles og forbedres konstant. Det er efterhånden muligt at behandle og helbrede en del kræftsygdomme og det skønnes, at op mod halvdelen af alle kræftpatienter helbredes fuldstændigt. Det er dog afhængigt af typen af kræft og det er desuden altafgørende, at sygdommen opdages tidligt i sin udvikling.

Det er kompliceret at behandle kræft, fordi sygdommen forårsages af kroppens egne celler. Dvs. at antibiotika, som kun angriber bakterier ikke kan anvendes og det gælder om at udvikle midler, der kun angriber kræftcellerne og ikke kroppens raske celler.

Kemoterapi er behandling med cellegift. Det er midler, der er specielt udviklet til at dræbe celler, der deler sig hurtigt, som kræftcellerne gør. Når man taber håret, er det fordi hårcellerne også normalt deler sig hurtigt og det samme gælder celler i bl.a. tarmen og knoglemarven, som derfor også bliver ramt af behandlingen. Der er altså desværre mange bivirkninger ved behandling med kemoterapi. Udover kemoterapi anvendes både kirurgi og strålingsterapi med røntgenstråler til at fjerne tumorer. Ingen af disse behandlinger er uden bivirkninger.
 
Kemoterapi, kirurgi og stråling kan benyttes hver for sig eller de kan kombineres afhængig af sygdommens karakter. Man vil så vidt muligt forsøge at helbrede sygdommen helt, men hvis chancerne for helbredelse er små og patienten ønsker færre bivirkninger, kan man i stedet tilbyde såkaldt palliativ behandling (behandling mod gener og symptomer), som gør resten af patientens liv mere tåleligt, og en hvis livskvalitet forsøges dermed opretholdt til det sidste.

 

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Rune Sort og udgivet på Sundhedsguiden.dk i august 2006. Opdateret af Læge Thomas  Baastrup Piper den 13/2 - 2016. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...