Brystkræft (Brystcancer, Cancer mammae)

Dato: 14. oktober 2003
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/brystkraeft/brystcancer.gif

Der opdages ca. 3700 tilfælde af brystkræft om året i Danmark. Ca. hver 10. kvinde rammes af sygdommen i løbet af deres liv, hvilket gør det til den hyppigste kræftform hos kvinder. Der findes flere typer af brystkræft med forskellig udviklingshastighed. Kræftcellerne opstår i de fleste tilfælde i kirtelvævet (det mælkedannende væv), men de kan også udgå fra lymfevæv eller bindevævet i brystet .

brystkræft opstår oftest i kirtelvævetDer opdages ca. 3700 tilfælde af brystkræft om året i Danmark. Ca. hver 10. kvinde rammes af sygdommen i løbet af deres liv, hvilket gør det til den hyppigste kræftform hos kvinder. Der findes flere typer af brystkræft med forskellig udviklingshastighed. Kræftcellerne opstår i de fleste tilfælde i kirtelvævet (det mælkedannende væv), men de kan også udgå fra lymfevæv eller Bindevævet i brystet .

Definition og årsager

Årsagen til sygdommen er ikke klarlagt, men det synes efterhånden klart, at der er en arvelig komponent. Således tilbydes der nu til nogle kvinder, der har tilfælde af brytkræft i familien, en gentest, hvor der analyseres for mutationer i BRCA genet, der er koblet til brystkræft. Således kan der være helt op til 80% risiko for udvikling af brystkræft, hvis kvinden har fejl i sine gener.

Læs også: BRCA - kriterier for at blive undersøgt for arvelig brystkræft

Kræftcellerne opstår i de fleste tilfælde i kirtelvævet (det mælkedannende væv), men de kan også udgå fra lymfevæv eller Bindevævet i brystet . Hvis kræftcellerne opdages sent, kan de vokse ind i det omkringliggende væv, som f.eks. brystmuskulatur, eller ud igennem huden og brystvorten. Cellerne kan spredes via lymfekarrene, specielt til lymfekirtlerne i armhulen (hvilket understreger vigtigheden af at mærke efter her også, når man undersøger sit bryst ). Endelig kan de spredes med blodet til andre organer, som f.eks. knogler, lunger og lever (metastasering).

Der er en række faktorer, der øger risikoen for brystkræft. Nogle er arvelige, og nogle kan man selv gøre noget ved.

Der er øget risiko for brystkræft ved:

  • Tidligere brystkræft.
  • Fibroadenomatose (godartet vækst af kirtelvæv).
  • Overvægt .
  • Tidlig debut af menstruation ( tidlig menarche ). 
  • Sen menopause  (menstruationsophør).
  • Sen fødsel af første barn.
  • Få børnefødsler.
  • Langvarig (> 5 år) hormonbehandling efter menopausen. 
  • Kvinder, der tidligt er begyndt at ryge, har øget risiko for brystkræft.
 

Symptomer på brystkræft

De fleste kvinder, der får brystkræft, har henvendt sig til lægen, fordi de har følt en knude i brystet . Efterfølgende er diagnosen blevet fastslået ved en tripeltest og undersøgelse af vævet i mikroskop.

En del opdager også overfladiske forandringer på brystet, eksempelvis indtrækninger i huden, hævelse eller betændelse i huden, eksem omkring brystvorten, et sår der ikke vil hele eller blodigt sekret fra brystvorten.

Det er vigtigt at understrege, at smerter og ømhed i brystet ikke i sig selv er tegn på brystkræft.

Læs også: Hvordan man undersøger sine bryster 
 

Forholdsregler og diagnose af brystkræft

De symptomer, der er angivet ovenfor, kan give mistanke om brystkræft, og lægen kan derfor vælge at få undersøgt brystet nærmere ved en tripelstest. Diagnosen brystkræft stilles ved en undersøgelse af brystvæv under et mikroskop. Dette brystvæv kan være udtaget som en Biopsi , eller det kan være en hel knude, der er opereret ud fra brystet.

Nogle kvinder, der har et eller flere tilfælde af brystkræft i familien, kan i samråd med lægen få lavet en gentest. Herved kan man finde ud af, om kvinden har en fejl i BRCA genet, og hendes risiko derfor er betydeligt øget. I sådanne tilfælde er der nogle kvinder, der vælger at få fjernet begge bryster, på trods af de på undersøgelsestidspunktet er raske.

Sådan en beslutning skal altid overvejes nøje, i samråd med læge og også gerne familie. Kvinden her står overfor et svært valg, hvor der på den ene side er en potentiel dødelig sygdom, og på den anden side mister hun sine bryster, hvilket kan være meget invaliderende for en kvinde. Det skal dog tilføjes, at man kan rekonstruere et forholdsvis naturligt udseende bryst ved plastikkurirgi .
 

Behandling af brystkræft

Behandlingen af brystkræft inddeles i kirurgisk, medicinsk og stråleterapi.

Kirurgisk behandling

Den kirurgiske behandling består af en hel eller delvis fjernelse af brystet efterfulgt af en rekonstruktion heraf, samt fjernelse af lymfeknuderne i armhulen, da det typisk er her, brystkræft spreder sig til. 

Læs også:  Brystoperation

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling af brystkræft beror på kemoterapi samt i nogle tilfælde behandling med hormoner. Nogle typer brystkræft er følsomme overfor østrogen, og hos de kvinder, hvor biopsien har vist, at kræftcellerne er følsomme overfor dette, anvendes det i behandlingen.

Strålebehandling og kemoterapi

Strålebehandling af bryst og omkringliggende væv anvendes ved brystbevarende operationer.
 
Kemoterapi anvendes desuden til patienter, som tilhører en gruppe af patienter, der er i større risiko for at udvikle recidiv eller metastaser.
 

Forebyggelse af brystkræft

Forebyggelse af brystkræft er dels at minimere antallet af de risikofaktorer, man selv har indflydelse på, som beskrevet ovenfor. Derudover er kvindens egenbevidsthed om at skulle undersøge brysterne jævnligt en faktor, der kan mindske risikoen for spredning af brystkræft.
 

Forløb og komplikationer

Brystkræft er alvorligt, og ubehandlet er den såkaldte "mediane overlevelse" 3 år. Det betyder, at halvdelen af de kvinder, der får diagnosticeret brystkræft men ikke bliver behandlet, er i live efter 3 år. Gennemsnitsoverlevelsen er dog højere end 3 år, hvilket betyder, at der er nogle, der ubehandlet kan leve meget længe. Man skal altid huske, at statistikker ikke kan forudsige den enkeltes prognose.

Overlevelsen hos kvinder, der bliver behandlet, er generelt god. Prognosen afhænger af stadiet af brystkræft, dvs. størrelsen og udseendet af knuden, samt dennes udseende i mikroskop, og om hvorvidt cellerne er følsomme overfor østrogen. Desuden afhænger prognosen af, om cellerne er vokset ind i det omkringliggende væv, nærliggende lymfeknuder eller om det har spredt sig til andre organer (metastaser).

Således kan kvinder med en brystkræfttype, der placerer dem i en lavrisikogruppe, opnå næsten samme overlevelse som baggrundsbefolkningen.