Kvindens bryst er opbygget af mælkekirtler, der som drueklaser er  placeret i brystets centrum, og som udmunder i et gangsystem, der samles i brystvorten. Denne er placeret forrest på brystet, omgivet af et brunligt område. Der findes i omegnen af 20 segmenter af brystkirtler. Mælkekirtelvævet er omgivet af fedtvæv, der holdes sammen og adskilles af bindevævsblade.
Den unge piges bryst begynder et par år inden hendes første menstruation ( menarchen ), dvs. gerne i 11-14 års alderen, at vokse. Det kvindelige kønshormon østrogen påvirker både mælkekirtelvæv og fedtvæv til at vokse, indtil brystet får sin karakteristiske form. I denne periode kan brystet være ømt.
At brystvævet er påvirkeligt af hormoner, mærker kvinden ofte op til menstruationen, hvor de kan være ømme. Under graviditeten forandres brystkirtlernes udseende og funktion, pga. påvirkning af kvindelige kønshormoner, de vokser og udvikles til at producere mælk. Se desuden graviditet og fødsel .
Brysterne er sæde for en af de mest frygtede sygdomme hos kvinder, brystkræft . For at mindske risikoen herfor, og for at fange et evt. tidligt stadium af brystkræft, er det vigtigt, at kvinden jævnligt mærker sine bryster igennem for knuder .
|
