RDS (Respiratory Distress Syndrome)

Dato: 4. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hvad er RDS (Respiratory Distress Syndrome). Symptomer på RDS (Respiratory Distress Syndrome). Behandling af RDS (Respiratory Distress Syndrome). Diagnosen RDS (Respiratory Distress Syndrome).


Definition og årsager


Den normale nyfødtes lunge er relativt stiv og har et lille luftindhold. Dette gør, at barnet let får besvær med vejrtrækningen, også kaldet "respiratory distress" (RD). I lungeblærerne findes et stof, kaldet surfaktant, der er livsvigtig for, at lungernes luftudveksling kan foregå, da surfaktanten hjælper lungeblærerne til at holde sig åbne. Mængden af surfaktant afhænger af lungernes modning, således at de for tidligt fødte børn har for lidt af det. Manglen på surfaktant gør, at lungeblærerne har tendens til at falde sammen efter fødslen med mere surfaktanttab og åndenød til følge, altså en ond cirkel. Tilstanden, som er selvforstærkende, kaldes Respiratory Distress Syndrome (RDS).

Risikoen for RDS øges, jo tidligere barnet fødes. Den er almindelig hos børn med en fødselsvægt på 2,5 kg eller lavere. Komplikationen er også ret almindelig hos store børn, som fødes af mødre med diabetes (se Diabetes og graviditet ).


Symptomer på RDS


Et par minutter efter fødslen kan man ane de første tegn på RD. Der er hurtig vejrtrækning (over 60 gange i minuttet), og ved indånding trækker brystkassen sig indad i stedet for udad, som normalt. Ved udånding kan man høre en gryntelyd. Barnet kan have en blålig farve som tegn på for lidt ilt.

Behandling af RDS


RDS er en meget alvorlig tilstand, idet det kan medføre hjerneskade på grund af manglen på ilt. Oftest kan fødselslægen eller jordemoderen, allerede inden fødslen er startet, beregne risikoen for udvikling af RD hos den nyfødte, og behandlingen sættes ind straks efter fødslen. Når man forventer en for tidlig fødsel, kan man måle mængden af surfaktant i fosterets lunger ved at tage en fostervandsprøve (se Specielle prøver under graviditeten ).

Hvis surfaktantmængden er for lav, kan man hæve den ved at give binyrebarkhormon. Dette kan ikke gøres for tæt på fødslen, da midlet er 24 timer om at virke.

For tidligt fødte børn og børn, som kan blive ramt af forstyrrelser i åndedrætsfunktionen, plejes i kuvøse i den første tid efter fødslen. Åndedrættet kan efter behov opretholdes med respirator, og kunstig surfaktant kan tilføres udefra i form af fine dråber i indåndingsluften. Behandlingen fortsætter, til barnet kan trække vejret selv. Løbende kontrolleres blodet for ilt, kuldioxid og andre stoffer.


Prognose på RDS


Behandlingen af RDS er blevet forbedret markant med indførelse af surfaktant i indåndingsluften. Børn, som er meget for tidlig født (født før graviditetens uge 28) eller meget små (vejer mindre end 1500 gram), har stadig en markant højere risiko for RDS, fordi deres indre organer ikke er færdigudviklede.