Kramper hos børn

Dato: 3. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hvad er Kramper hos børn, symptomer på Kramper hos børn, behandling af Kramper hos børn, komplikationer ved Kramper hos børn, diagnosen Kramper hos børn, forebyggelse ved krampeanfald.


Definition og årsager


Kramper hos børn er relativt almindelige. Faktisk mener man, at omkring hver tiende barn på et tidspunkt har haft kramper i løbet af opvæksten.

Kramper hos børn kan forårsages af flere forskellige forstyrrelser i kroppen. En almindelig årsag til krampeanfald er høj feber (temperatur over 38°). Dette kaldes feberkramper. Der er her ofte tale om luftvejs- eller mavetarminfektioner typisk hos børn op til 5 års alderen.

Kramper kan også være et symptom på en bagvedliggende sygdom som Epilepsi , Cerebral parese , hjernetumorer og hjernehindebetændelse .
Problemer med stofskiftet kan også give kramper, f.eks. børn med medfødte sygdomme som fenylketonuri . Sukkersyge-børn , der får for meget insulin, kan få et meget lavt niveau af sukker i blodet, hvilket kan medføre kramper.

Nedenfor beskrives nogle af de mange forskellige former for krampeanfald, der kan forekomme hos et barn. Hvis ens barn får et krampeanfald, er det vigtigt at lægge godt mærke til anfaldet, da det ofte er en stor hjælp i udredningen af årsagen til anfaldet.


Symptomer på kramper hos børn


Grand mal (tonisk-klonisk krampeanfald)
Symptomer under anfaldet:

  • Pludseligt bevidsthedstab.

  • Kramper i hele kroppen - armene bøjede og benene strækket. Efter nogle sekunder gående over i kraftige rykvise bevægelser i arme og ben (bøje og strække i albuer, hofter og knæ).

  • Kan bløde ud af munden på grund af bid.

  • Ansigtsfarven kan blive blå pga. iltmangel (cyanose).

  • Eventuelt fråde om munden og afgang af urin og/eller afføring.

Anfaldet varer som regel 1-2 minutter.

Symptomer efter anfaldet:

  • I starten bevidstløs og slap, men vågner efterhånden gradvist.

  • Forvirret, desorienteret og hallucinerende - en slags tågetilstand.

  • Hovedpine.

  • Ømme muskler.

  • Eventuelle lammelser.

  • Eventuelt afgang af urin og/eller afføring.

Sjældent får børn afbrudte anfald, hvor det ovenfor beskrevne efterforløb reelt ikke kan genkendes. Det kan give anledning til at forveksle tilstanden med noget andet.

Petit mal (absencer)
Denne type anfald ses stort set kun hos børn og unge. Anfaldet viser sig ved korte episoder, hvor barnet bliver fjernt og begynder at stirre med opadvendte øjne. Efter højst 15-20 sekunder vender barnet atter tilbage til det, det gjorde før anfaldet, som om intet var hændt. Anfaldene kan dog ledsages af muskeltrækninger, sitren omkring øjnene og savlen.
Børn vokser som regel fra tilstanden med alderen.

Psykomotoriske anfald (komplekse partielle anfald)
Dette er anfald med en påvirket bevidsthed. Symptomerne inddeles i automatismer og  psykiske symptomer. Ofte optræder symptomerne sammen.

Automatisme er en få minutter varende episode, hvor barnet foretager gentagne meningsløse bevægelser med hænderne, munden eller ansigtet. Endvidere kan det foretage ufuldendte handlinger som at dreje omkring og tage tøj af og på. Barnet kan også tale mærkelig volapyk. Anfaldet kan starte med, at barnet får lidt maveonde, åndedrætsbesvær eller tisser i bukserne. Barnet reagerer ikke på omgivelserne og stirrer tomt ud i luften. I nogle tilfælde kan der godt være kontakt.

De psykiske symptomer kaldes også for drømmetilstanden. De varer også et par minutter, og optræder som ændret bevidsthedsindhold. Det kan være lykkefølelse, angst, hallucinationer og illusioner, som kan ligne drømme. Efter anfaldet er barnet forvirret og skal bruge noget tid for at komme til sig selv igen. Der kan være hel eller delvis hukommelsestab.

Ofte forekommer de to typer symptomer sammen ved, at anfaldet starter med automatismer og slutter af med psykiske symptomer.

Psykomotoriske anfald kan fortsætte i voksenalderen. Hvis de gør det, kan det være nødvendigt med antiepileptisk medicinering.

Spastiske kramper
Spastiske kramper er karakteriserede ved, at barnet får vedvarende muskelsammentrækninger og kan forblive i samme stilling i nogle sekunder. Kramperne kan forekomme flere gange på en dag og optræder først efter 3 måneders alderen. Som regel forsvinder anfaldene igen, men hvis der er skade i hjernen, kan andre former for kramper udvikles med alderen.

Komplikationer ved kramper hos børn


Langvarige grand mal-anfald kan medføre skader på hjernen. Der er også risiko, for at barnet falder og slår sig voldsomt.


Forholdsregler og diagnose

At se sit barn krampe for første gang kan være en voldsom og traumatisk oplevelse. Imidlertid er der gode råd at hente. Det er en god idé at lade sit barn blive undersøgt af en læge, også selvom det er et mindre anfald. Hvis det er et længervarende anfald (over 5 minutter), skal man handle hurtigt, da barnet har behov for akut lægehjælp.

Selvom det kan være svært, bør man ikke holde barnet fast under et anfald. Det kan dog være en god ide at fjerne ting, som barnet kan komme til skade på (se også Epilepsi og førstehjælp ). Det er vigtigt at iagttage barnet og notere sig, hvordan det opfører sig, så man kan beskrive det for lægen ved undersøgelsen og på den måde lette diagnosen. (se Epilepsi ).

Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe og nu har høj feber, bør man tage temperaturen hver anden time. En temperatur over 38°C kan fremkalde kramper, og det er derfor vigtigt at temperaturen holdes nede ved hjælp af meget lidt tøj  og eventuel en fugtet klud med lunkent vand.
Febernedsættende medicin (f.eks panodil) virker ikke forebyggende.

Behandling af kramper hos børn


Krampeanfaldene er udtryk for en bagvedliggende sygdom eller forstyrrelse. Anfaldene kan således behandles ved at rette fokus mod disse tilstande. Tilbagevendende anfald hos børn kan behandles med medicin som tages kontinuerligt (fast).

Feberkramper er som regel af godartet natur, hvilket er vigtigt at vide for forældrene. Behandlingen er som regel at undgå selve feberen, som nævnt under forholdsregler, men ved mange tilbagefald af kramper kan forældrene ligeledes give forebyggende medicin hjemme. Der er dog ved visse typer feberkrampe en risiko for, at barnet senere i livet udvikler Epilepsi.

Det er en god idé, at så mange voksne som muligt i barnets dagligdag er opmærksomme på krampeanfaldene, samt hvornår medicinen skal tages.
Hvis barnet har været anfaldsfri i længere tid, kan man forsøge at trappe ned på medicinen.