Feberkramper

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: 22. maj 2007

Feberkramper optræder som regel i 1-2 års-alderen og næsten aldrig efter 4-års-alderen. Feberkramper forekommer hos ca. 2 % af alle børn. Kramper hos børn er uhyggelige og traumatisk at overvære. Barnet ikke umiddelbart i fare, medmindre der er tale om meget langvarige krampeanfald.

 

Definition og årsager


Feberkramper er, som navnet siger, krampeanfald, der opstår i forbindelse med høj feber hos nogle børn, især hvis feberen er steget brat. Den udløsende årsag er oftest en mave-tarm- eller luftvejsinfektion (se Børnesygdomme ). Der er som regel tale om få minutter varende, såkaldte generaliserede krampeanfald, som inddrager hele kroppen, og hvorunder barnet mister bevidstheden. Anfaldene er ubehagelige at overvære, men korte enkeltstående anfald (som er langt det hyppigste) er ikke farlige for barnet.

 

Kramperne optræder som regel i 1-2 års-alderen og næsten aldrig efter 4-års-alderen. Feberkramper forekommer hos ca. 2% af alle børn. Årsagen til, at feber hos netop disse børn kan udvikle kramper, er ikke kendt i detaljer, men der er en vis arvelig sammenhæng. Således har et barn en større risiko for at få feberkramper end andre børn, hvis dets forældre også har haft feberkramper. Mange oplever kun et enkelt anfald, men op mod halvdelen af børn med førstegangskramper vil få feberkrampe igen.

 


Symptomer på feberkramper


Det typiske feberkrampeanfald er et såkaldt genraliseret tonisk-klonisk anfald eller grand mal:

 

  • Først bliver barnet bevidstløst og vender evt. det hvide ud ad øjnene.
     
  • Kort derefter bliver barnet helt stift med strakte ben, bøjede arme og bagoverbøjet hoved.
     
  • Dette afløses af rykvise krampetrækninger af arme og ben.
     
  • Barnet kan have fråde om munden eller kan bløde som følge af tungebid, og der kan være afgang af urin og afføring.
     
  • Barnet trækker ikke vejret og bliver derfor blegt eller blåligt i huden under anfaldet.
     
  • Efter få minutter ophører anfaldet, og barnet trækker igen vejret og kommer langsomt til sig selv.
     
  • Barnet kan være meget træt og sløvt i længere tid efter et anfald.


Et anfald varer som regel 1-2 minutter og sjældent mere end 5 minutter, men enkelte oplever dog såkaldte komplicerede anfald med varighed op til 20-30 minutter.

Et anfald kan også være delvist, med mindre bevisthedspåvirkning eller såkaldt atonisk, hvor barnet ligger helt slapt, men disse anfaldsformer er ikke nær så hyppige som det generaliserede. Se i øvrigt artiklen Kramper hos børn . Krampeanfaldene ligner epileptiske anfald men er uhyre sjældent tegn på epilepsi .

 

Forholdsregler


Hvis et barn har feber og pludselig får et krampeanfald som ovenfor beskrevet, gælder det først og fremmest om at bevare roen. Kramper hos børn er uhyggelige og traumatiske at overvære, men som nævnt er barnet ikke umiddelbart i fare, medmindre der er tale om meget langvarige krampeanfald.

 

  • Gør intet under selve anfaldet udover at forhindre at barnet slår sig. Hvis barnet kaster op, bør man forsigtigt vende det om på siden, så opkastet ikke kan løbe ned i lungerne.
     
  • Put ikke ting i munden på barnet for at forhindre tungebid, da dette kan gøre mere skade end gavn.
     
  • Hold ikke barnet fast, men fjern ting som det kan komme til skade på.
     
  • Iagttag barnet nøje således, at anfaldet efterfølgende kan beskrives for en læge og derved lette diagnosen.
     
  • Ring 112 hvis anfaldet er langvarigt (over 5 minutter), eller hvis der optræder flere anfald kort efter hinanden.
     
  • Efter selv små anfald bør man ringe til en læge og få barnet undersøgt. Efter førstegangs-feberkrampe bør barnet indlægges.

Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe og nu har feber, bør man tage temperaturen hver anden time. En kropstemperatur over 38 grader kan fremkalde kramper, og det er derfor vigtigt, at temperaturen holdes nede ved at afklæde barnet og f.eks. benytte et lagen i stedet for dyne. Køl eventuelt barnet med en fugtet klud med lunkent vand. Kølige drikkevarer kan også hjælpe.
Febernedsættende medicin (f.eks. panodil eller magnyl) virker ikke forebyggende på kramper.

 


Behandling af feberkramper


Det typiske korte anfald kræver ingen behandling. Langvarige eller gentagne feberkramper behandles med det muskelafslappende præparat diazepam. Dette gives som en stikpille eller som klysma (væske der sprøjtes op i endetarmen), hvorved det virker hurtigt og afkorter anfaldet.

 

Ofte vil lægen anbefale, at man fremover opbevarer diazepam-klysma eller -stikpiller derhjemme (udleveres på recept), så man selv kan give det til sit barn, hvis det igen får en feberkrampe eller som forebyggelse.

 

Forebyggelse af feberkramper


Hvis et barn før har haft feberkramper, kan man vælge at give ovennævnte stikpiller eller klysma som forebyggende behandling, så snart barnet får feber over 38 grader. Medicinen gives 3 gange i døgnet til feberen igen er faldet, for at undgå feberkramper.

 

Er dette ikke tilstrækkeligt, kan man vælge at behandle med specielle anti-epilepsi-præparater, der gives som fast behandling i et par år, indtil barnet er vokset fra sine feberkramper. Dette er dog meget sjældent nødvendigt.

 


Forløb og komplikationer


Halvdelen af de børn, der har haft et feberkrampeanfald, vil få et nyt anfald ved senere febersygdom. Feberkramper har dog som nævnt en god prognose, idet kramperne ikke forekommer efter 5-års-alderen.

 

De typiske feberkrampeanfald er ikke skadelige for barnet, men langvarige eller gentagne krampeanfald kort efter hinanden kan potentielt være farlige pga. manglende ilttilførsel til hjernen i længere tid ad gangen. En sådan iltmangel kan forårsage skade på hjernevævet, men der er dog sjældent tale om alvorlige funktionelle skader.

Børn med komplicerede (langvarige) eller mange krampeanfald bør udredes for epilepsi . Det er dog meget få procent, der udvikler reel epilepsi med kramper også efter barndommen.

 



 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...