JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Spastisk lammelse (Cerebral parese)

Forfatter:Læge, Zaigham Saghir
Dato:02. august 2006

   
 Hvad er Spastisk lammelse (Cerebral parese), symptomer på Spastisk lammelse, behandling af Spastisk lammelse, diagnose på Spastisk lammelse, komplikationer til Spastisk lammelse,
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Cerebral parese (CP) er en samlebetegnelse for en række forskellige handicap, hvor hjernens evne til at styre musklerne er unormal.

CP viser sig ved spastiske, ustyrlige og/eller lammede muskler, og børn med cerebral parese bliver derfor ofte kaldt spastikere. Denne betegnelse er dog ikke længere et korrekt ord for sygdommen, da der efterhånden er for mange negative associationer knyttet til ordet.

Cerebral parese kan være forårsaget af hjerneskade opstået før, under og efter fødslen:

Før fødslen:

  • Store ændringer i moderens blodtryk kan ødelægge fosterets små blodkar.

  • Virus infektioner overført fra moder til barn ( Herpes simplex -, toxoplasma-, rubella - og cytomegalovirus).

  • Problemer i blodgennemstrømningen i moderkagen pga. eventuelle misdannelser i livmoderen, infektioner i fødselsvejen og hormonelle forstyrrelser.

  • Skader i barnets arveanlæg.

Under fødslen

  • Iltmangel under fødslen.


Efter fødslen

  • Følgetilstand efter hjernebetændelse (encefalitis ).

  • Følgetilstand efter bakteriel hjernehindebetændelse (meningitis) .

  • Trafikulykker, andre ulykker og nærdrukningstilfælde.


For tidlig fødte og børn med lav fødselsvægt har en forøget risiko for cerebral parese.

Symptomer og komplikationer ved cerebral parese (spastisk lammelse)

Symptombilledet afhænger af, hvornår i hjernens udvikling skaden er sket, og af, hvor stort omfanget af skaden er. De varierende symptomer har givet anledning til at dele cerebral parese op i 3 forskellige syndromer:

Spastiske syndromer, ataktisk cerebral parese og dyskinetisk cerebral parese.

De tre typer er ofte kombinerede i større eller mindre grad

Spastiske syndromer
Det er spastisk muskelaktivitet, der er hovedsymptomet. Det viser sig ved, at de ramte muskler er konstant trukket sammen og de stærkeste muskler, bøjemusklerne, dominerer i arme og ben. Dette giver børn med cerebral parese den særprægede kropsholdning, at albuen og håndleddet er bøjede og armene er lejret ind til kroppen. Håndfladen peger nedad, tommelfingeren peger ind mod håndfladen og fingrene er bøjede. Hoften, knæene og fødderne er bøjede og fodsålen vendt indad. Disse bevægelser er ufrivillige.

Hos de sværest ramte børn med cerebral parese kan spasticiteten være udbredt i alle fire lemmer, den såkaldte tetraplegi, og muskulaturen i ryg og nakke kan være svækket, således at det er svært for barnet at sidde op. Mange af disse børn er mentalt udviklingshæmmede og har intet/nedsat syn, hørelse og sprog. Mange udvikler også epilepsi .

Ataktisk cerebral parese
Disse børn er slappe i starten og har hæmmet motorik. De har dårlig koordination af bevægelserne, dårlig balance og talebesvær. Børnene lærer dog at gå, men har en bredsporet gang, som bliver normal i voksenalderen.

Dyskinetisk cerebral parese
Disse børn er under søvn slappe i musklerne, mens når de bliver følelsesmæssigt påvirkede, bliver flyttet på eller de forsøger at foretage frivillige bevægelser, bliver muskelspændingen kraftig forøget. Disse børn er ofte mentalt hæmmede.

En undergruppe af dyskinetisk cerebral parese er børn, hvis symptomer er prægede af ufrivillige bevægelser af arme, hænder og fingre. Disse kan være voldsomme, kastende og rykkende i musklerne. Det er især slemt, når barnet forsøger at foretage en frivillig handling.
Disse børn er mentalt og intellektuelt normale.

De fleste børn med cerebral parese får kramper og udvikler epilepsi. Det forværrer børnenes i forvejen hæmmede intellektuelle udvikling. Børnene har indlæringsproblemer i skolen. Omkring en tredjedel er mentalt retarderede.

Forholdsregler og diagnose på cerebral parese (spastisk lammelse)
Hvis man er urolig for sit barns udvikling, kan man tage kontakt til sundhedsplejersken. Alle børn undersøges med jævne mellemrum, og det er usandsynligt, at et tilfælde af cerebral parese ikke skulle blive opdaget.
Diagnosen bliver dog stillet ved en grundig nerveundersøgelse sammen-holdt med den typiske kropsholdning og gangmønster hos barnet.

Behandling af cerebral parese (spastisk lammelse)


Der er ingen kurerende behandling af cerebral parese. Behandlingen omfatter en veltilrettelagt tværfaglig indsats, der kan bestå af forældre, læger, fysioterapeuter, talepædagoger, hørelærere, lærere og senere arbejdsterapeuter. Formålet med indsatsen er at lette symptomerne for barnet og give det hjælpemidler til en forbedret livskvalitet.

Fysioterapien og lægebehandlingen afpasses efter skaderne hos barnet.
Lægebehandlingen kan omfatte operationer, hvor man f.eks. kan forlænge senerne og korrigere unormale stillinger. Desuden kan muskelafslappende medicin nedsætte behovet for operationer. Fysioterapien har til hensigt at lære barnet at gå med støtte af hjælpemidler.

Hos talepædagogen får barnet hjælp til at udvikle sin tale, så langt dets handicap tillader det. Høreapparat og briller kan anvendes.

Børn med cerebral parese undersøges regelmæssigt af en læge, og også den mentale udvikling bedømmes med jævne mellemrum af særlige psykologer. Man kan således med forældrene træffe afgørelse om barnets skolegang. Mange CP-børn er normalt begavede og kan gå i almindelig skole.

Hvis de ikke kan følge normal skolegang, kan de få specialundervisning.
Svært handicappede kan blive nødsaget til at blive passet enten i hjemmet eller på et hjem for handicappede.

Som forældre til et CP-barn kan man blive urolige over, at barnets fremskridt går for langsomt, og at vejen frem er alt for svær. Det er derfor vigtigt at have nogen at tale med, og at man diskuterer de problemer, som man står over for mht. barnets pleje, med lægen eller andre personer, der er beskæftiget med barnet.

Prognose for cerebral parese (spastisk lammelse)


Børn med cerebral parese, der også er mentalt retarderede og har epilepsi og manglende gangfunktion, har en dårlig livsprognose. CP-børn, der er normalt begavede, lever lige så længe som raske børn.
Generelt gælder det, at børn, der kan gå i skole, senere i livet kan fungere forholdsvist normalt, mens flertallet er henvist til pleje på institution, om er specialiserede i netop deres behov.

 



 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor børnesygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Autisme (incl. Aspergers syndrom)
Cerebral parese (Spastisk lammelse)
Feberkramper
Hjernehindebetændelse hos spædbørn og børn (Meningitis)
Indlæringsproblemer
Kramper hos børn
Reyes syndrom

Dagens nyhed

Kan fremtidens kræftscreening klares med én blodprøve?

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Temaer


Astma

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp