Børnegigt (Juvenil idiopatisk artritis)

Dato: 5. december 2007

Børnegigt er en samlet betegnelse for flere forskellige typer ledlidelser hos børn og unge. Årsagen til børnegigt kendes ikke i detaljer, men der er en slags betændelsesreaktion i leddene og i nogle tilfælde også i bindevævet. Ved symptomer på børnegigt bør man gå til egen læge. Basisbehandlingen er smertestillende medicin. Børnegigt er sjældent.

Børnegigt er en samlet betegnelse for flere forskellige typer ledlidelser hos børn og unge. Årsagen til børnegigt kendes ikke i detaljer, men der er en slags betændelsesreaktion i leddene og i nogle tilfælde også i bindevævet. Ved symptomer på børnegigt bør man gå til egen læge. Basisbehandlingen er smertestillende medicin. Børnegigt er sjældent.
 

Definition og årsager

Børnegigt er en samlet betegnelse for flere forskellige typer ledlidelser hos børn og unge. For at man kan tale om børnegigt, skal der have været smerter i et eller flere led i mere end 6 uger uden kendt årsag. Afhængig af hvilken type børnegigt, der er tale om, kan der være symptomer fra andet end led som f.eks. øjne eller hud.

Årsagen til børnegigt kendes ikke i detaljer, men der er en slags betændelsesreaktion i leddene og i nogle tilfælde også i bindevævet. Betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller virus. For de fleste typer børnegigt gælder det, at piger rammes dobbelt så hyppigt som drenge. Børnegigt er sjældent. Der er ca. 800 børn med børnegigt i Danmark, og hvert år får ca. 100 børn stillet diagnosen.

De forskellige undertyper af børnegigt er:

  • Oligoartikulær (få led involveret, oligo = få, artikulatio = led), udgør 40 %.
  • Polyartikulær (mange led involveret, poly = mange), udgør 25 %.
  • Systemisk (hele kroppen involveret), udgør 10-15 %.
  • Entesopatirelateret(relateret til senetilhæftningerne = enteser) og
  • Associeret med psoriasis.
 

Symptomer på børnegigt

Oligoartikulær type:

Rammer oftest piger i alderen 2-4 år. Viser sig ved smerter, rødme og hævelse af 1-4 led. Det drejer sig oftest om de store led som f.eks. knæled. De fleste (70-80 %) har et bestemt antistof, ANA (antinukleært antistof), i blodet. En del af disse udvikler Betændelse i regnbuehinden og ca. 1/3 får efter 6 måneder problemer med mere end 4 led.

Polyartikulær type:

Rammer oftest børn i 2-4 års alderen og før puberteten. Viser sig ved smerter, rødme oghævelse i mere end 5led inden for de første 6 måneder. Ledpåvirkningen er oftest symmetrisk, og de påvirkede led er oftest knæ, håndled, fodled, fingrenes inderste led og nakke- og kæbeled. 80 % har IgM-reumafaktor i blodet, som også ses hos mange patienter med leddegigt . 90 % af disse er piger over 10 år, og ledproblemer udvikler sig hurtigt og aggressivt som ved Leddegigt . Mange har små knuder i huden oftest ved albuerne og en del udvikler kronisk Betændelse i regnbuehinden . En stor del har desuden ANA i blodet.

Systemisk type:

Typisk langvarig springende feber (mindst 14 dage), der veksler sådan, at der på samme tidspunkt hver dag er febertoppe. Desuden ses et ikke-kløende lakserødt, plettet udslæt, mest udbredt på strækkesiden af arme og ben samt på siden af overkroppen. Udslættet følges med feberen, og er værst, når feberen er høj. Der kan være hævede lymfeknuder, ligesom lever og milt kan være forstørrede. Der kan være smerter i brystetofte forværret ved dyb indånding, og hvis man sidder foroverbøjet. Der er oftest let ømhed af muskler og led, men først når de øvrige symptomer har været til stede i uger til måneder, kommer der egentlige ledsmerter med hævelse, varme og rødme hen over leddene. Ikke alle får symptomer fra leddene. Symptomerne varer oftest uger-måneder og kommer ofte igen efter en periode uden symptomer.

Entesopatirelateret type:

Rammer oftest drenge over 9 år. Viser sig ved irritation, rødme og hævelse ved senetilhæftninger, oftest ved akillessenen, samt smerter i hofte-, lænderyg-, knæ- og fodled. 50-60% har en bestemt genetisk vævstype, HLA-B27, som øger risikoen for visse gigtlidelser også i voksenalderen.

Psoriasis-associeret type:

Rammer lidt hyppigere piger. Viser sig som smerter, rødme og hævelse i et eller flere led hos en person, der i forvejen har psoriasis eller har finger- eller negleforandringer forenelige med psoriasis eller nære slægtninge med psoriasis.
De angrebne led er ofte store led, og mønsteret for involverede led er asymmetrisk. En del har ANA i blodet, og hos disse ses kronisk Betændelse i regnbuehinden .
 

Forholdsregler og diagnose

Ved symptomer på børnegigt bør man gå til egen læge, der evt. vil henvise videre til børnelæge. Det kan være svært at stille diagnosen børnegigt, da symptomerne ofte kommer og går og kan variere en del fra barn til barn. For at man kan tale om børnegigt, skal ledsymptomerne have varet i mindst 6 uger, uden at der er anden kendt årsag dertil.

Lægen vil tage nogle blodprøver, der kan vise, om der er aktivitet i sygdommen (sænkningsreaktion, C-reaktivt protein, blodprocent, hvide blodlegemer, blodplader og antistoffer), og nogle som bruges til at inddele sygdommen i de forskellige undertyper (ANA, reumafaktor, anti-DNA). Røntgenbilleder eller ultralydsscanning af de involverede led kan vise forskellige typiske forandringer
 

Behandling af børnegigt

Behandlingen afhænger af, hvilken undertype af børnegigt, der er tale om, barnets alder, og om der er komplikationer. Basisbehandlingen er:
  • Smertestillende medicin, oftest i form af NSAID (non-steroid-anti-inflammatory-drugs).
  • Fysioterapi.
  • Ergoterapi.
  • Indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte ind i leddet.
  • Kontrol hos øjenlæge ca. hver 3. måned i løbet af de første par års sygdom. Ved tegn på Betændelse i regnbuehinden skal der gives øjendråber indeholdende binyrebarkhormon og et pupiludvidende stof for at undgå, at synet påvirkes.
  • Kontrol hos specialtandlæge: Hvis kæbeleddene er involveret, kan man få en særlig bideskinne.
Ved den polyartikulære og systemiske type kan en særlig slags langtidsvirkende gigtmedicin (DMARD = disease modifying anti-rheumatic drugs) gives igennem flere år; typisk indtil et par år efter at symptomerne er forsvundet. Til den polyartikulære type kan også bruges methotrexat (en slags kemoterapi) i lav dosis eller et nyere middel, der kaldes TNF-hæmmer.
 

Forløb og komplikationer

Forløbet af børnegigt afhænger af hvilken undertype, det drejer sig om. Ofte ses et forløb, hvor der både er gode og dårlige perioder. Bedst går det for de børn, der kun har gigt i få led, hvor de fleste ikke vil få ledproblemer senere i livet. Dog får en del af disse synsnedsættelse pga. Betændelse i regnbuehinden . Af de børn, der har den polyartiklulære eller systemiske gigttype, vil knap halvdelen fortsat have symptomer efter 10 år.

Komplikationerne er, udover dårlig ledfunktion, øjenproblemer i form af Betændelse i regnbuehinden . Dette kan senere føre til både grå stær og Grøn stær , der igen kan medføre dårligt syn eller evt. total blindhed. Ved involvering af kæbeleddet kan der opstå forstyrrelse af væksten af underkæben, således at denne bliver lille og tilbagetrukket.

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...