Lungebetændelse hos børn (Pneumoni)

Dato: 14. marts 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Lungebetændelse er en infektion i de nedre luftveje (bronkierne) og i selve lungevævet (se Lungerne ), der kan forårsages af mange forskellige bakterier, virus og svampe.

Lungebetændelse er en infektion i de nedre luftveje (bronkierne) og i selve lungevævet (se Lungerne ), der kan forårsages af mange forskellige bakterier, virus og svampe.

Definition og årsager

Virus er den hyppigste årsag hos børn. Den hyppigste virus er RSV . Men også influenza-, parainfluenza- og adenovirus kan give lungebetændelse.

Den hyppigste bakterie er pneumokokker (80%). Gruppe B, streptokokker , kan give lungebetændelse hos nyfødte. Stafylokokker og klamydia-bakterier giver specielt lungebetændelse i 1. leveår. Mykoplasma-bakterier kan også forårsage lungebetændelse, men oftest først i skolealderen.

Lungebetændelse forårsaget af svampe ses sjældent og kun ved svært nedsat immunforsvar. Påvisning af svampe som årsag til lungebetændelse bør derfor medføre en grundig udredning, herunder HIV-test.

 


Symptomer på lungebetændelse

 

  • Feber, der opstår hurtigt og typisk er over 40ºC.

     
  • Åndenød med hurtig og stødende vejrtrækning. Det store vejrtrækningsarbejde viser sig ved at næsefløjene vibrerer og ved, at huden trækkes ind mellem ribbenene, på halsen og under ribbenene (indtrækninger), når vejret trækkes ind.

     
  • Hoste

     
  • Kulderystelser

     
  • Smerter i brystkassen. Hvis disse forværres under indånding, kan det tyde på, at betændelsesreaktionen har spredt sig til lungehinden og givet Lungehindebetændelse .

Børn med feber har, udover ovennævnte, ofte uspecifikke symptomer i form af mavesmerter, diarré eller opkastning. Helt små børn, dvs. få måneder gamle, har desuden ofte kun sparsomme symptomer med lidt hoste og feber.

 

Forholdregler og diagnose


Alle børn under ½ år med feber og alle børn med vejrtrækningsbesvær bør vurderes af en læge.

 

Faresignaler

  • Sløvhed eller apati.

     
  • Manglende lyst til at drikke og manglende vandladning (tørre bleer).

     
  • Irritabilitet: Irritation eller gråd ved påvirkninger med lyd, lys eller berøring.

     
  • Besværet vejrtrækning.

     
  • Gråbleg hud eller blålige læber og neglelejer.
     

I tilfælde af et eller flere af disse faresignaler bør barnet ses af læge med det samme.

Ikke alle børn med feber er alvorligt syge. Et barn, der er glad, interesseret og leger, fejler sjældent noget alvorligt, selvom det har feber. I disse tilfælde bør man observere for ovenfor nævnte faresignaler og se, hvordan tilstanden udvikler sig.

Lægen stiller diagnosen lungebetændelse på sygehistorie og undersøgelse af barnet med speciel vægt på, hvordan lungerne lyder i stetoskopet. Indlæggelse er påkrævet, hvis barnet er meget dårligt (se ovennævnte faresignaler), eller der er behov for særlig observation eller yderligere undersøgelser.

På hospitalet vil man ofte tage røntgenbillede af Lungerne. På dette kan man se en fortætning, hvor betændelsen sidder. Man vil tage blodprøver for at forsøge at afgøre, om lungebetændelsen skyldes en virus eller en bakterie. Man vil dyrke en blodprøve for at finde ud af, hvilken bakterie, der eventuelt er årsagen. Man kan også dyrke på sekret suget op fra luftvejene.

RSV og Mycoplasma kan påvises i luftvejssekret ved en speciel analysemetode kaldet PCR. I visse tilfælde kan virus eller bakterie identificeres ved påvisning af specifikke antistoffer fra immunsystemet i blodet.

 


Behandling af lungebetændelse


Lungebetændelse forårsaget af bakterier skal behandles med antibiotika. Virus derimod kan ikke behandles med antibiotika. Det kan tage dage at påvise årsagen til lungebetændelsen, og ofte findes den aldrig. Derfor er lægen tvunget til at tage stilling til valg af behandling, før han/hun kender svaret. Beslutningen om der skal gives antibiotika eller ej, hviler derfor ofte på et skøn. Hurtig debut af symptomer og høj feber hos et dårligt barn taler for bakterier og dermed for antibiotikabehandling.

 

  • Antibiotika: Penicillin er førstevalgsbehandling til lungebetændelse forårsaget af bakterier. Svært syge børn skal have det intravenøst (i en blodåre gennem et drop) under indlæggelse. Mindre påvirkede kan behandles med tabletter. Behandlingsvarigheden er 7-10 dage. Ved påvisning af specielle bakterier som Mykoplasma eller Klamydia vil man ofte vælge en anden type antibiotika.

     
  • Ilt: Børn med åndenød og nedsat iltmætning i blodet gives ilt på næsekateter eller maske

     
  • Væske: Det er vigtigt at børn med feber får rigeligt med væske, fordi de let bliver dehydrerede. Om nødvendigt kan væsken gives direkte i en blodåre, hvis barnet ikke vil drikke eller har svær væskemangel.
     

 

Forløb og komplikationer


Prognosen er god. En lungebetændelse er ofte overstået på et par uger. Størsteparten af patienterne bliver raske uden mén.

 

I svære tilfælde kan bakterierne dog spredes til blodet og forårsage sepsis (blodforgiftning), hvilket er en potentielt livstruende tilstand.

Lungeafsnit kan klappe sammen fordi luftvejene og lungevævet er inficeret og tilstoppet med celler, bakterier og sekret. Hvis disse ikke rettes ud, kan der opstå kronisk lungeskade. Sammenklappede lungeafsnit kan ses på røntgenbillede af Lungerne og behandles med en speciel metode kaldet PEP, der sørger for at rette lungeafsnittet ud igen.

Stafylokok-bakterier kan forårsage Lungeabsces , som er en byld i lungen.

Ved påvirkning af lungehinden kan der ansamles væske i lungehulen. Det mindsker pladsen og gør det sværere for lungen at folde sig helt ud. Resultatet er vejrtrækningbesvær. Væsken findes ved lægens undersøgelse og ses på røntgen. Væsken skal tømmes ud gennem en nål der stikkes gennem brystvæggen. Dette skal ske på sygehus.