Astmatisk bronkitis (Asmatisk bronkitis, Bronchiolitis, Infektiøs astma)

Dato: 5. juni 2007, revideret 6. juni 2007

Astmatisk bronkitis (Asmatisk bronkitis, Bronchiolitis, Infektiøs astma). Astmatisk bronkitis er en sygdom med episoder med vejrtræningsbesvær udløst af en virusinfektion i de små nedre luftveje (små bronkier og bronkioler ).


Definition og årsager


Astmatisk bronkitis er en sygdom med episoder med vejrtræningsbesvær udløst af en virusinfektion i de små nedre luftveje (små Bronkier og bronkioler ). Astmatisk bronkitis er hyppigst i 2 til 12 måneders alderen, men ses også hos ældre børn. Den hyppigste årsag, indtil 4 til 5 års alderen, er Respiratorisk syncytial virus (RSV), men også influenza og parainfluenzavirus er en hyppig årsag. Efter 4-5 års alderen er de hyppigste årsager Rhinovirus (forkølelesesvirus) og bakterien Mycoplasma Pneumoniae.

Infektionen udløser en betændelsesreaktion (inflammation) i slimhinden, der hæver op, så der bliver mindre plads til luftpassage gennem de små luftveje. Samtidig mener man, at muskulaturen i de små luftveje trækker sig mere sammen end normalt, hvilket yderligere mindsker pladsforholdene. Resultatet er stor modstand mod luftpassage hvilket medfører, at luften fanges i lungernes alveoler (se Lungerne ). Dette gør, at Lungerne pustes op, og denne udspiling kan afklemme de større luftveje, så det er endnu sværere at få luften ud af Lungerne igen. Resultatet er en ond cirkel, hvor mere og mere luft fanges i alveoler og de små luftveje, hvilket medfører tiltagende besvær med at få vejret.

Astmatisk bronkitis må ikke forveksles med egentlig Astma , hvor vejrtrækningsbesværet ikke skyldes en infektion. Astmatisk bronkitis kan hos nogle dog vise sig at være første tegn på udviklingen af astmasygdom.


Symptomer på astmatisk bronkitis

  • Symptomerne debuterer med feber, forkølelese og hoste.

  • Efter et par dage udvikles vejrtrækningsbevær med hurtig, hvæsende vejrtrækning. Hvæsen høres særligt under udånding. Det er karakteristisk, at personen har svært ved at puste luften ud af lungerne og ikke ved at trække vejret ind. Ved stort vejrtrækningsarbejde kan man se, at næsefløjene vibrerer, og at der under indånding kommer fordybninger (indtrækninger) mellem og under ribbenene. Brystkassen kan være mere oppustet end normalt.

  • Ved meget svære vejrtrækningsproblemer vil barnet være uroligt og angst. Det kan få blåfarvning af læber og neglelejer som udtryk for dårlig iltning af blodet. Desuden kan barnet blive tiltagende sløvt.

  • Nogle børn er helt upåvirkede og fortsætter normale aktiviteter som leg, trods udtalt hvæsende vejrtrækning. Disse kaldes happy wheezers.

Forholdsregler og diagnose


Alle børn med vejrtrækningsbesvær bør vurderes af en læge, ligesom alle børn under ½ år med feber bør vurderes af en læge.

Diagnosen astmatisk bronkitis stilles på sygehistorien og undersøgelse af barnet. Man vil oftest vælge at indlægge på børneafdeling til observation og behandling. Her tages røntgenbillede af Lungerne og blodprøver for at udelukke bakteriel infektion (se Lungebetændelse hos børn ).

RSV påvises ved undersøgelse af sekret suget fra næse-svælget. Koncentrationen af syre og base i blodet fortæller, hvor godt patienten trækker vejret og kan måles i en blodprøve, som man kan tage efter et prik i huden på hælen. Ved pulsoxymetri kan man måle, hvor godt blodet bliver iltet. Dette gøres med en sensor på huden, hvilket ikke medfører ubehag.


Behandling af astmatisk bronkitis

  • Tilstrækkelig væsketilførsel forhindrer dehydrering, som nemt opstår hos små børn med feber og hurtig vejrtrækning.

  • Ilttilskud på maske eller næsekateter.

  • Luftvejsudvidende medicin inhaleres (en Beta2-agonist som f.eks. Bricanyl eller Ventoline) for at lette vejrtrækningen.

  • Inhalation af binyrebarkhormon (steroid) mindsker hævelsen af slimhinden, men virker først efter nogle timer. Ved gentagne tilfælde af astmatisk bronkitis kan man give en længere kur, hvor inhalationerne fortsættes i ½ år for at forebygge tilbagefald.

  • Respiratorbehandling: Specielt meget små børn kan udtrættes, så de kortvarigt skal have hjælp af en respirator til at trække vejret.


Forløb og komplikationer


Prognosen for den enkelte episode af astmatisk bronkitis er god, men der er stor tendens til, at børnene igen får astmatisk bronkitis i løbet af de næste år. Ca. 1/3 af børn med astmatisk bronkitis viser sig senere at have Astma , men denne diagnose kan først stilles, når der har været gentagne episoder med vejrtrækningsbesvær uden feber.

 

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...