En naturlig kontakt vil i første omgang være sundhedsplejersken, som er den gennemgående person for mange familier, men også samarbejdspartnere til dagsinstitutioner, skole og praktiserende læger, eller søge kontakt til egen læge.
En god ide er, at barnet sammen med sine forældre fører afføringsdagbog over en 2-3 ugers periode, inden det første besøg hos lægen. Her noteres;
- Hvornår er der afføring i bukser/ble eller på toilettet?
- Føler barnet afføringstrang?
- Hvilken aktivitet var barnet i gang med, da der kom afføring i bukser/ble?
Man kan lave en hjemmetest på transporthastigheden, hvor lang tid maden er om at komme fra mund til bund, altså til det kommer ud med afføringen. Den foretages ved at barnet spiser en majskerne, og forældrene ser efter, hvornår den kommer ud med afføringen.
Hvad spørger lægen om?
- Har barnet været renligt og hvornår?
- Hvornår startede problemet?
- Hvordan ser afføringen ud, lugt, mængde, blod eller slim?
- Afføringshyppighed.
- Smerter ved afføring og afgang af lufttarm.
- Har barnet afføringstrang?
- Toiletvaner.
- Appetit, kost, højde og vægt.
- Hudproblemer, rifter ved endetarm.
- Afføringsmidler, medicin.
- Vandladningsproblemer, evt. urinprøve.
- Sygdomme.
- Socialt.
Herefter
- Almindelig lægeundersøgelse.
- Hvis egen læge skønner der behov for det, henvises barnet til en børnelæge eller børneafdeling eller til et af de specialcentre der ligger i landet.
- Der kan foretages yderligere undersøgelser som fx røntgenundersøgelse over maven, transporthastigheden gennem tarmsystemet, trykmålings- og refleksundersøgelse af lukkemusklen, vævsprøver fra endetarmen.
Kilde: www.kontinens.dk
"Børn og inkontinens" - Kontinensforeningen
Teksten er offentliggjort d. 16/8- 2005
|
