Børn og fysisk aktivitet

Dato: 6. September 2005
Kilde: www.sst.dk

En stor gruppe børn bevæger sig meget, men en stigende gruppe af børn bevæger sig mindre. Mellem 50-75% af de 11 -15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. De 11-årige er mere aktive end de 15-årige. Og drengene er generelt mere aktive end pigerne.

En stor gruppe børn bevæger sig meget, men en stigende gruppe af børn bevæger sig mindre. Mellem 50-75% af de 11 -15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. De 11-årige er mere aktive end de 15-årige. Og drengene er generelt mere aktive end pigerne.

 

Børns fysiske form


En undersøgelse viser, at skolebørn i 9-års alderen er i dårligere form end børn var for 15 år siden. Undersøgelsen viser desuden, at der er en gruppe på 10 til 13%, som det går sundhedsmæssigt meget dårligt. De bliver mere og mere overvægtige, og deres kondital er på linie med blinde børns, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. For de svageste børn i undersøgelsen kan udviklingen have alvorlige konsekvenser. Hos mange er der således fundet risikofaktorer som fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens - hvilket kan være et tegn på at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes.

Undersøgelsen viser at en større grad af polarisering har udviklet sig, således at der i 2003-2004 var en større forskel mellem de børn og unge som var i fysisk dårlig form og de som var i god fysisk form end der var midt i 1980'erne. De overvægtige børn var ligeledes mere overvægtige i 2003-2004 end i 1980'erne.

 

11-årige føler sig i bedre form end 15-årige. Og over halvdelen af alle børn vil gerne bevæge sig noget mere end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig noget mere er mest udtalt blandt de 11-15-årige, som vurderer at de er i "dårlig form". Tallene peger på at der er et stort sundhedspotentiale i at gøre børn mere fysisk aktive.

Det kan dokumenteres, at børn og unge, der ikke eller kun sjældent (max. 1-2 gange pr. uge) spiser morgenmad, generelt er mindre aktive end børn og unge, der får morgenmad hver dag. Det gælder specielt for pigerne.

 


Social baggrund


Den fysiske aktivitet blandt børn falder som nævnt med stigende alder. Mens børnene er i 8-10 års alderen er det fysiske aktivitets niveau tilsyneladende ikke relateret til forældrenes sociale klasse, men det slår igennem blandt de lidt større børn.

 

Der er forskelle i børns idrætsdeltagelse, som er bestemt af sociale og økonomiske forskelle. Det er kun 54% af børnene i familier med en årsindkomst på under 300.000 kr. om året, der dyrker regelmæssigt idræt i en forening mod 88% af børn i familier med en årsindkomst på 600.000 kr. eller derover. Der er således flest aktive børn blandt velstillede forældre.

Herudover findes der en omvendt sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og de fleste risikofaktorer.

Mange undersøgelser peger på at børn og unge fra ringere sociale kår ikke er lige så aktive som børn af ressourcestærke og/eller veluddannede forældre. Dette kan på længere sigt have betydning for sundhedstilstanden, hvis vi antager at børns givne sundhedsadfærd har tendens til at blive ført videre fra barne- og ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Herved ser vi en risiko for at de sociale forskelle reproduceres og bliver til fortsatte forskelle i helbred, trivsel og sundhed senere i livet.

 

Indlæring


Der ses en tendens til en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som er forudsætning for læring. De fundne sammenhænge er specielt udtalt i de yngste klasser. Det har indtil nu været svært at vise, at det er fysisk aktivitet, der er årsag til en øgning i de kognitive funktioner, men en metaanalyse antyder, at netop fysisk aktivitet er en central faktor. Motorisk træning ser ud til at have størst betydning for børn, som har de største motoriske problemer ved skolestart. Effekten gælder både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer.

 

Flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Fysisk aktivitet stimulerer børn og unges selvværd, og giver bedre trivsel . Selvværd har stor betydning for velvære og derfor stor betydning for udvikling af hensigtsmæssig læring. Herudover har selvværd indflydelse på, hvordan man håndterer oplevelser af succes og nederlag, hvilket er en væsentlig indikator for livskvalitet og trivsel.

 


Trivsel


Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, er mindre morgentrætte, har lettere ved at få venner, er indre ensomme og føler sig mindre udenfor

 

 

TV/computer
 

67% af de 11-årige drenge bruger mindst tre timer foran computer eller fjernsyn/video. Til sammenligning gælder dette for 81% af de 15-årige drenge. 35% af de 11-årige piger og 48% af de 15-årige piger plejer at sidde mindst tre timer dagligt foran fjernsynet eller computeren. Der er ikke nogen sammenhæng mellem omfanget af fysisk aktivitet og forbruget af stillesiddende aktiviteter. Der er en tendens til at overvægtige børn i højere grad har stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med normalvægtige børn.

 

Børn, som har TV på værelset, ser gennemsnitligt 4,8 timer mere tv pr. uge, end de, der ikke har det.

I 1993 brugte børn i alderen 10-15 år 1 time og 57 minutter foran fjernsynet. I 1998 var tidsforbruget steget til 2 timer og 47 minutter.

 


Transport


Fra 1978 og frem til 1998-2000 ser det ud til, at andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, er steget i størrelsesordenen 150-200% på alle alderstrin.
Børn cyklede mellem 15 og 30% mere i 1993 set i forhold til 1998-2000.
Jo yngre børnene, jo oftere bliver de kørt i bil til skole.

 

Danske data viser at børn, der går til skole generelt er forbundet med et højere niveau af bevægelse, sammenlignet med dem, som bliver kørt til skole i bil.

 

Fritidsaktiviteter


Undersøgelserne viser, at der aldrig tidligere har været en så stor andel af skolebørn, 71%, der deltager i den organiserede idrætsbevægelse som nu. Hver sjette barn (17%) dyrker udelukkende uorganiseret idræt. Medregnet denne gruppe deltager 88% af alle skolebørn regelmæssigt i en eller anden form for idrætsaktivitet, mens en restgruppe på 11% kun deltager sporadisk eller er helt inaktive.

 

Børn og unges deltagelse i motions- og idrætsaktiviteter kulminerer allerede i 12-års alderen. I den alder går næsten 90% af samtlige unge til sport/motion, men derefter falder deltagelsen markant frem til 17-års alderen, hvor 46% angiver at dyrke sport/motion

 

Konklusion


På trods af at børn og unge er aktive i foreningslivet tyder flere undersøgelser på, at deres hverdag er præget af mindre bevægelse. De er mindre aktive i forbindelse med transport og bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter som TV og computer.

 

En ny tendens i børn og unges aktivitetsmønster er en polarisering. Forskellen mellem de passive børn og de aktive børn er blevet større. Udviklingen tager for alvor fart, når børnene starter i skole. Derfor har Sundhedsstyrelsen målrettet sin kampagne "Børn og Bevægelse" mod de 6-9 årige.


 

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...