Sukker og sodavand

Dato: 29. September 2005

Sukker og sodavand i store mængder er usundt. Børn og unge drikker for meget sodavand. Huller i tænderne og uro i kroppen skyldes for meget sukker i kosten.

Det første i kroppen, der tager skade af sukker, sodavand og cola, er vores tænder. I den vestlige verden bliver der brugt milliarder på at rette op på de kolossale skader, som disse produkter forvolder. Samtidig tjenes der milliarder på at sælge tandpasta, tandbørster, tandrens og andre plejemidler.
 

Sodavand og tænderne

I hele den vestlige verden rapporteres der om flere ætsningsskader på børns tænder end tidligere, og sodavand med skruelåg menes at være en væsentlig årsag hertil.
Hvis tænder ikke kan klare sukker og sodavand, hvordan kan man så tro, at det kan være sundt for resten af kroppen?
 

Sukker er skadeligt

 Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..
De unge, jeg møder, indtager i sammenligning med deres forfædre 150 gange så meget sukker pr. dag! (Forfædrene havde til gengæld ingen huller i tænderne.) Dertil skal lægges, at nutidens børn og unge indtager store mængder alkohol, junkfood, rusmidler, miljøgifte, tungmetaller og tilsætningsstoffer.

Sukker skal, når det indtages i større mængder, på alle måder betragtes som et skadeligt stof, der bl.a. er en medvirkende årsag til en lang række sygdomme som sukkersyge, dårligt immunforsvar, knogleskørhed, overvægt og symptomer på vitamin- og mineralmangel.
 

Sukker feder

En dansk undersøgelse viser, at sukker i kosten er lige så stor en synder som fedt. Sukkeret får nemlig kolesteroltallet til at stige – i lige så høj grad som fedtet – og når kolesteroltallet stiger, øges risikoen for hjertekar- sygdomme (Forskningsinstituttet for Human Ernæring. Undersøgelsen er refereret i DR 12.8.2000).

Amerikanske forskere har fremlagt den hidtil mest overbevisende dokumentation for sammenhængen mellem sukkersøde sodavand og børns fedme. Efter at have fulgt næsten 600 børn gennem to år påpeger forskerne, at børns forbrug af sukkersøde sodavand lader sig aflæse direkte i form af øget vægt og højere BMI kropsmasseindekset), som afslører, om der er et misforhold mellem højde og vægt.
 

Vi indtager mere og mere sukker

Så sent som i 1999 kunne der købes sodavand på hver 10. danske grundskole, og der var opstillet automater på hver 20. Forbruget af sodavand var og er enormt. I 1997 drak danskerne 87 liter sodavand per næse, mens gennemsnittet i det øvrige EU til sammenligning var 69 liter. Ifølge en amerikansk undersøgelse er forbruget af sodavand i USA vokset med ca. 500% over de seneste 50 år. Samtidig er forekomsten af fedme blandt børn i landet øget med 100% i perioden fra 1980 til 1994 (Politiken, 21.2.2001). Danskere har europarekord i at spise slik. I 2000 spiste vi hver i gennemsnit for ca. 3400 kr. (Politiken,8.3.2003).
 

Børn spiser ofte slik

En undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, 2003, viser, at cirka en tredjedel af de danske børn spiser slik hver dag, og 95% af børnene har spist slik og chokolade i den uge, da de registrerede deres kost. Børnene får 25% flere af de søde sager end voksne (Jyllands-Posten,29.10.2003).
 

Pas på sukker i mælkeprodukter

I 2007 er de fleste sodavandsautomater fjernet fra landets skoler. Til gengæld er forbruget af kakaomælk steget voldsomt ifølge de seneste tal. Mens elever i 2001-02 indtog 6,3 million kartoner, drak de i 2005 ca. 8,1 million kartoner sød kakaomælk. Samtidig drikker dobbelt så mange børn milkshake til frokost. I 2004 drak eleverne 200.000 flasker milkshake (Ritzau, 9.3.2005). Mejerierne er her de helt store skurke. På kynisk vis ‘smugler’ de søde og fede produkter ind på skolerne via mælkeordningen. Det groteske er, at mejerierne årligt får milliontilskud fra EU til dette salg. I starten af 2007 har EU dog ændret reglerne, så de mere fedtfattige produkter nu får større tilskud.
 
 

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...