Kost, adfærd, indlæringsevne

Dato: 30. September 2005

Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Vesteuropa.   Undersøgelser viser, at hver tredje barn har for lidt kalk i knoglerne, hver tredje barn lider af kræsenhed og hvert tredje barn har allergi eller er overfølsomt.

Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Vesteuropa.   Undersøgelser viser, at hver tredje barn har for lidt kalk i knoglerne, hver tredje barn lider af kræsenhed og hvert tredje barn har allergi eller er overfølsomt.

Halvdelen af de unge mænd kasseres på session, og antallet af børn og unge, der lider af overvægt og sukkersyge, stiger eksplosivt. Samtidig melder lærere og pædagoger landet over om et stigende antal urolige og ukoncentrerede elever. Op mod 5% af alle danske børn har symptomer på DAMP. På tiende år er andelen af elever, der skriver så dårligt, at de bliver sendt i specialklasse, steget med 40%.
 




100-200 kg sukker årligt


Der er naturligvis mange årsager og forklaringer på de stigende problemer, men en væsentlig og overset årsag er børns elendige kostvaner og ringe fysik. Mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange belastede børn og unge op mod 100-200 kg årligt. Et vedvarende højt forbrug af sukkerprodukter resulterer i overproduktion af insulin og kan medføre permanent lavt blodsukker og dermed konstant ubehag og koncentrationsbesvær.

 

 


Må gå klassen om...


Lille Maja, 6 år, er et grelt eksempel. Hun lever stort set af yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen bemærker, at Maja dagligt konsumerer omkring 100-200 gram sukker, hvilket svarer til ca. 70 kg om året - 3-4 gange pigens kropsvægt. Næringsstoffer, som vitaminer og mineraler, får hun til gengæld meget lidt af, højst 20% af de anbefalede mængder. Den sukkerholdige kost har gjort hende overvægtig og rastløs. Hun græder meget, bliver let syg, har koncentrationsbesvær og må derfor gå børnehaveklassen om.

 

 


- eller på en specialskole


Dennis, 14 år, drikker 2-3 liter cola om dagen og spiser dagligt store mængder slik og kager. I weekenderne står den på øl og sprut i lange baner. Ingen bekymrer sig om, at Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, men kun ganske få vigtige næringsstoffer. Dennis er konstant rastløs, forstyrrer undervisningen og virker provokerende på alt og alle. Dennis ender efter 5 skoleskift på en specialskole.

 

 


Dennis' dag i skolen


Dennis er meget træt om morgenen; blodsukkeret er i bund, og moren skal bruge lang tid på at få liv i ham. Han brokker sig over alt og alle, nægter at spise morgenmad og slæber sig i skole. Han lægger sig tungt hen over bordet, og når læreren træder ind i klassen, råber han højt: "Vi gider ikke at lave matematik; vi vil se film; hvorfor ser vi aldrig film på den her rådne skole?"

Dennis forlader klassen for at gå på toilettet, men går i stedet til kiosken, hvor han stjæler en cola. Han tømmer halvdelen af colaen i nogle få slurke, blodsukkeret stiger kraftigt, og han udnytter den nyvundne energi til at fange nogle piger på gangen. Læreren skælder ud og råber "Slap af Dennis!" En halv time tidligere havde læreren ellers sagt "Vågn op Dennis!" Dennis tager rastløs plads i klassen og regner 7 opgaver forkert, mens han højlydt brokker sig. Han går igen 'sukkerkold', men redder situationen ved at tømme resten af colaen, blodsukkeret stiger, hvilket gør, at han lige magter at regne de næste 7 opgaver forkert.

Midt på dagen er Dennis helt færdig. Han ligger igen hen over bordet og tigger om at få fri. Resten af dagen går med brok og ballade og en lur i ny og næ.

 

 

Bind for øjnene


Maja og Dennis vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige kostbare og virkningsløse behandlingstilbud, hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil fortsætte i det uendelige, mens eksperterne vil undre sig. Men hvordan kan man forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de er overvægtige, har mineralmangel, og så længe deres blodsukker skøjter op og ned i takt med det store sukkerindtag?

Danske politikere har ikke set denne sammenhæng. De foreslår flere test og mere disciplin, men ikke mad. I 2001 valgte den nye regering at spare børnekostpuljen og portalen www.spisesiden.dk væk. Siden da har man støttet projekter med den ene hånd, mens man med den anden – bl.a. via besparelser og skattestop - har lukket mange andre. Resultatet har været et skridt frem og ti tilbage. I flere kommuner, herunder Århus Kommune, har man i årene 2003-2005 valgt at spare på maden i institutionerne.

Godt nok er de fleste sodavandsautomater fjernet fra landets skoler, men til gengæld er forbruget af kakaomælk steget med 30 % på 2-3 år. Mens elever i 2002 indtog 6,3 millioner kartoner sød kakaomælk, drikkes der i dag ca.8,1 millioner kartoner. Samtidig drikker dobbelt så mange børn milkshake til frokost. I 2004 drak eleverne 200.000 flasker milkshake (Ritzau 09.03.05).

Mejerierne er her de helt store skurke. På kynisk vis "smugler" de søde og fede produkter ind på skolerne via mælkeordningen. Det groteske er, at mejerierne årligt får milliontilskud fra EU til dette salg.

 

Mens det offentlige støtter salget af usunde produkter i skolen, greb ombudsmanden og Socialministeriet i foråret 2005 ind mod en institution for kriminelle unge, da man her valgte aktivt at reducere de unges sukkerindtag. Man betragtede det som unødig indblanding i de unges liv. Samtidig hævdede man, at det ikke er dokumenteret, at sukker gør psykisk skade på de unge. Eksemplet her understreger, at såkaldte eksperters bevidsthed og viden på det ernæringsmæssige område er på nulpunktet. Da politikerne jo ikke er meget klogere end de eksperter, de lytter til, er udsigterne til forbedringer på området ringe

 


Ernæringen er ikke barnets ansvar!


Mens der i samfundet og skolen stilles mange faglige og personlige krav til børn og unge, forholder man sig aldeles passivt til deres ernæring og sundhed. Majas medbragte madpakke ender i skraldespanden, hvorefter hun må stille sig op i køen foran skolens kiosk for at købe kakaomælk og ostestænger.

Mens svenske og finske elever - der klarer sig fagligt bedst i undersøgelser - sidder og spiser rigtig mad sammen med deres lærere,  går Dennis sammen med kammeraterne til kiosken for at stjæle cola og slik. Samtidig roser skolen sig af sin gode kantine, hvor laveste ernæringsmæssige fællesnævner gælder, for i selvforvaltningens navn må børn selv vælge, om de vil ødelægge sig selv med dårlig ernæring eller lade være. Spis din madpakke eller drik en cola eller køb et pizzastykke i kantinen, ansvaret er dit, og vi blander os ikke. Det må bunde i mangel på elementær viden om ernæring, når netop denne model har fået vind i sejlene.

Skal børn have en chance for at klare de kolossale krav, de stilles over for, må det fundamentale, det ernæringsmæssige være i orden. En ordentlig madordning sørger for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk, toastbrød og franske hotdogs.

 

 

Den svenske model


En dansk familie, der flyttede med deres børn fra Nivå til Skåne, oplevede den helt store forskel. "Børnene har aldrig været så glade for at gå i skole i Danmark, som de er her," siger faderen, Torben Juul.

Forklaringen på børnenes begejstring for skolen hænger ifølge Torben Juul ikke mindst sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, som går igennem hele skolesystemet lige fra vuggestuen til gymnasiet. "De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen. I Nivå skulle vi altid være klar med mad, når vores ældste søn Jens kom hjem fra skole. Han var både træt og sulten. Nu kommer han veloplagt hjem og har lyst til at gå i gang med lektierne med det samme. Det er en helt utrolig forandring," fortæller Torben Juul. (Ritzau 21.05.05)

 

 

Obligatorisk madordning - en succes


På Midtbyens Ungdomsskole (nu Århus Ungdomsskole) i Århus har de haft en obligatorisk madordning i flere år. Når eleverne møder om morgenen bliver de budt på morgenmad, bestående af bl.a. havregryn, rugbrød og tykmælk. Skolen kan ikke tvinge eleverne til at spise, men de har pligt til at sætte sig omkring bordet.

For bl.a. at vise eleverne omsorg, er det primært lærerne, der dækker bord. I løbet af formiddagen tilbereder køkkenholdet, der består af en lærer og fem elever, dagens frokost, der hovedsageligt består af varme retter med tilhørende salatbord. I starten af skoleåret spiser de færreste med. De sidder blot og stirrer ud i luften og er tydeligvis ikke vant til at spise morgenmad. Men i takt med at fordøjelsessystemet kommer i gang, stiger appetitten og indtagelsen af den gode mad markant. Sidst på året spiser stort set alle med. I samme takt stiger elevernes koncentrationsevne, humør og fysiske energi. Elever, der før lå trætte hen over bordet, sidder nu det meste af dagen og arbejder. Samtidig falder indtagelsen af sukkerholdige produkter markant.

Samlet kan skolen konstatere, at  madordningen  har været en stor succes. Ingen andre enkelte projekter har i skolens historie givet så mange fremskridt og grund til optimisme. Obligatorisk morgenmad og frokost er nu en naturlig og uundværlig del af dagligdagen. Det er dog i samme forbindelse vigtigt at understrege, at ernæring langt fra løser alle sociale problemer, men til gengæld løser man ingen problemer uden.

 

En svensk undersøgelse viser, at elever, der dagligt spiser et fornuftigt måltid, også er dem, der klarer sig bedst fagligt og socialt. I Finland og Sverige, hvor alle børn får mad i skoler og institutioner, brydes den sociale arv. I Danmark producerer vi derimod flere og flere sociale problemer. En stor engelsk undersøgelse viser, at en gruppe fanger, der fik mad og vitaminer, reducerede deres voldelige adfærd med 38%. Tænk, hvis noget så enkelt som mad og vigtige næringsstoffer ville kunne reducere uroen og den manglende koncentration i skolerne tilsvarende og i tilgift ville kunne bidrage til forebyggelse af en lang række af de velfærdssygdomme, som Danmark desværre har en kedelig verdensrekord i.

Frede Bräuner er forfatter til bogen "Kost - adfærd - indlæringsevne"og medforfatter til bogen."Hvad fylder vi i børnene" Læs mere om bogen og kostprojektet på www.webkost.dk   


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...