At ændre kostvaner

Dato: 29. September 2005, revideret 7. juli 2010

Sund kost er vigtigt for dit barn. Kostvaner kan ændres. At ændre kostvaner. Sund kost har betydning for dit barns indlæringsevne.

Skal man have ændret sine kostvaner, er det vigtigt, at man gør det ved at ændre indkøbsvaner, for det, man putter i indkøbsvognen, putter man senere i munden. Har man først købt en liter sodavand med hjem, skal den nok blive drukket.
 

Køb ikke det usunde

Princippet er enkelt: Det, man ikke har godt af, undlader man at købe. Det, man har godt af, køber man. De 'forbudte' ting må ganske enkelt ikke være i huset! Det drejer sig i al sin enkelhed om at erstatte det usunde med noget sundere og bedre. Det bør betragtes som en dødssynd at lade børn og unge have fri adgang til underlødige produkter som slik, sodavand og hvidt franskbrød. Børn og unge, ja, alle mennesker burde have fri adgang til frugt og grønt.
 

Hold en enkelt "festdag" om ugen

Man skal naturligvis ikke være fanatisk. Lever man sundt hele ugen igennem, er der råd til en dag, f.eks. fredag aften, hvor man 'synder'. Holder man fest hver dag, holder man aldrig fest. Holder man fest én gang om ugen, nyder man 'festen'.
 

Lav en indkøbsseddel med sunde alternativer

Indkøbsseddelen kunne se ud på følgende måde, men skal naturligvis laves ud fra individuelle behov. I første kolonne ser vi de 'forbudte' varer og i anden kolonne alternativer til det 'forbudte'. I dette eksempel er der ikke taget hensyn til allergirigtige indkøb. En 'forbudt' vare, som f.eks svinekød, er nødvendigvis ikke usund, men alternativerne, herunder fjerkræ, kan i mange tilfælde have en mere beroligende effekt på urolige børn. Rørsukker er bedre end hvidt sukker, fordi det er mere komplekst.
 

”FORBUDTE” VARE

ALTERNATIVE VARE

Sodavand Vand. Evt. juice og saftevand(uden sukker og kunstige sødemidler)
Hvidt franskbrød Grovbrød, rugbrød og knækbrød
Slik, snacks, kager og is Frugt og grønt (f.eks. vindruer, agurker, gulerødder, æbler og bananer), nødder,mandler, smoothie
Hvid pasta, og hvide ris Fuldkornspasta, fuldkornsris og rodfrugter
Guldkorn, chokopops eller lign Havregryn, havregrød, øllebrød, grød,mysli, A-38, yoghurt naturel, smoothieog rugbrød med pålæg
Kaffe Urtete, grøn te
Sukker Rørsukker
Hvedemel Fuldkornsmel, speltmel
Svinekød Kalkun-, kyllinge-, lamme- eller magert kalvekød.
Stegemargarine Raps- eller olivenolie, altid koldpresset
 

Dårlige vaner er tit forældrenes behov

Benytter man dette princip og holder fast i en længere periode, vil man nå langt i bestræbelserne på at forbedre barnets fysiske og ernæringsmæssige status. Det er nemlig ikke børnene, der har sværest ved at ændre indkøbsvaner. Sliksultne voksne må her tage sig gevaldigt sammen! Voksne har det med at overføre egne behov på børnene, og mødre har for mig at se en særlig svaghed i den retning. Er forældrene kræsne, bliver børnene det som regel også.
 

Mad og motion

Der er en nøje sammenhæng mellem mad og motion. Et lavt fysisk aktivitetsniveau giver ringe appetit, som igen betyder, at lysten til at bevæge sig bliver mindre. Omvendt kan motion sætte en positiv udvikling i gang.

Øget aktivitetsniveau øger omsætningen i kroppen og dermed behovet for mad. Frisk luft virker som mirakelmedicin på børn med dårlig appetit. Jeg har oplevet, hvordan elever, der en formiddag har været i naturen, spiser dobbelt så meget mad som elever, der har siddet i et klasseværelse.

Fysisk aktivitet har som bekendt en lang række andre positive virkninger på organismen. Motion giver bedre kondition, bedre muskelkoordination og større velbefindende og har desuden en udrensende effekt på kroppen. Gennem sved og åndedræt udskilles en lang række affaldsstoffer, der ellers ville ophobe sig.

Motion har i et forsøg på Rigshospitalets Center for Muskelforskning vist sig at kunne forbedre insulinens evne til at lukke sukker ind i cellerne med 30 %. Motion er dermed med til at forebygge overvægt og insulinresistens (type 2-diabetes) (Politiken, 21.5.2001).
 

 Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..
 

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...