Vitamin- og mineraltilskud til børn og unge

Dato: 8. juli 2010

Vitaminer og mineraler er en vigtig del af behandlingen af fejlernæring og lavt blodsukker. Ud over fra maden kan man få sine vitaminer fra kosttilskud. Det er vigtigt, at vitaminpiller betragtes som en hjælp og et supplement til en god og varieret ernæring.

Vitaminer og mineraler er en vigtig del af behandlingen af fejlernæring og lavt blodsukker. Ud over fra maden kan man få sine vitaminer fra kosttilskud. Det er vigtigt, at vitaminpiller betragtes som en hjælp og et supplement til en god og varieret ernæring.
Når vi taler om at rette op på ernæringsmæssige mangler, må det være maden, der får førsteprioritet. Men tilskud er i de fleste tilfælde en nødvendighed for, at barnet sikres de nødvendige næringsstoffer.
 

Sund kost er ikke altid nok ved fejlernæring

Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..
Store mangler og ubalancer rettes ikke op af kosten alene, især ikke hvis barnet er kræsent. Effekten af vitamintilskud er genstand for en evig debat. Mange alternative behandlere og læger hævder, at effekten er stor, mens især eksperter inden for det etablerede sundhedsvæsen hævder det modsatte. Forklaringen på denne uenighed er bl.a., at de etablerede eksperter støtter sig til såkaldte videnskabelige undersøgelser, foretaget af folk inden for det etablerede sundhedsvæsen, herunder medicinalindustrien.

Alternative behandlere støtter sig hovedsagelig til erfaringer og undersøgelser, gjort i egne rækker. Samtidig er der store økonomiske interesser involveret på begge sider. Medicinalindustrien har absolut ingen interesse i, at vitaminer anvendes som medicin. Omvendt er der mange i helsekostbranchen, der lever højt på salg af især vitamin- og mineralprodukter. Som almindelig borger kan det være svært at holde rede på, hvad der er fup eller fakta. Men der skal ikke herske tvivl om vitaminers og mineralers anvendelighed, når det gælder forebyggelse af sygdomme og som medicin, navnlig når vi ser på gruppen af mennesker, der kan betegnes som fejlernærede.
 

De officielle anbefalinger tager ikke højde for de fejlernærede

Den officielle holdning i Danmark til vitamintilskud er, at hvis man blot spiser sundt og varieret, er der ingen grund til at indtage tilskud. Det lyder rigtigt nok, men hvem lever så sundt? I formuleringen ligger en skjult opfordring til ikke at spise tilskud. Gælder denne opfordring også unge piger med spiseforstyrrelser, indsatte i fængsler, psykiatriske patienter, ældre på plejehjem, børn, der drikker 2 liter sodavand dagligt, eller kriminelle unge? Det gør den åbenbart, for vendingen “hvis du ikke spiser sundt og varieret, så har du brug for tilskud” bruges ikke, selvom den i bund og grund siger det samme som den første.
 

Søg faglig ekspertise ved vitamin- og mineralkure

Før man indlader sig på vitaminbehandlinger og vitaminkure, bør man altid rådføre sig med en kompetent behandler eller ernæringskyndig læge – og gerne med baggrund i en hårmineralanalyse eller en blodprøve. Lad altid først familielægen undersøge barnet. Symptomer, som man formoder skyldes vitaminmangel, kan have andre årsager.

Det må være naturligt at lade lægen ‘godkende’ vitaminkuren. Men her løber man desværre ofte ind i problemer. Læger mangler generelt uddannelse og viden inden for området og er derfor ofte afvisende over for tilskud. Det højeste, som mange læger kan svinge sig op til, er at ordinere jern.
 

Pas på tvivlsomme behandlere

Mange søger derfor hjælp i det alternative felt, hvilket ligeledes kan være problematisk, da markedet også her er præget af tvivlsomme behandlere. Jeg vil ikke anbefale bestemte faggrupper, men biopater, ernæringsterapeuter, kostvejledere og ernæringskyndige (holistiske) læger har gennemgået en eller anden form for uddannelse. Flere zoneterapeuter og akupunktører har også dygtiggjort sig på det ernæringsmæssige område og kan desuden anbefales til lidelser som kolik, allergi og astma. Mange selvlærte behandlere med erfaring kan også bruges. Bedst er det at lytte til venners og bekendtes erfaringer med behandlere.
 

Succes og fiasko med vitaminkur

Jeg har i flere tilfælde haft succes med at sætte fejlernærede børn på en vitaminkur, i andre tilfælde har det været ren fiasko. Mange svage børn magter ganske enkelt ikke alle de piller – de kører trætte i dem. Fiaskoen kan blive total, hvis barnet derefter også nægter at spise.
 

Eksempel på vitamin.- og mineralkur

Jeg vil i det følgende gennemgå en vitamin- og mineralkur, jeg har haft succes med. Det afgørende var, at drengen og familien var med på forsøget. Drengen havde lov til at stoppe, hvis han følte, at det blev for meget, hvilket han først følte efter et par måneder. I mellemtiden var han begyndt at vokse, havde fået større appetit og var blevet i meget bedre humør. Tilskuddene havde virket som en kickstarter på ham.

Til et barn over 11 år blev kuren sammensat på følgende måde:
  • multivitaminpille (med organisk bundne mineraler)
  • stærke B-vitaminer
  • stærke C-vitaminer, 500-1000 mg (depot)
  • zink 30-50 mg
  • krom 200-600 mcg
  • magnesium og calcium
  • fiskeolier (omega 3). Her kan produktet Eye Q anvendes
  •  planteolier (omega 6)
Multivitaminpillen er her suppleret med stærke B-vitaminer, der indeholder dagsdoser langt over ADT, typisk fra 10 til 100 gange. B-vitaminerne styrker bl.a. psyken, huden, intellektet, hukommelsen og giver fysisk og psykisk energi.

C-vitamin har mange positive egenskaber for organismen. Det styrker immunforsvaret, udrenser, giver energi og har stor indflydelse på kroppens evne til at optage og udnytte jern.

Zink har vital betydning for hele organismen og indgår i en lang række kemiske processer. Det er vigtigt, at zink indtages sammen med B6-vitaminet og A-vitaminet.

Krom indgår i sukkerforbrændingen og er derfor specielt gavnligt for mennesker med stor sukkertrang. Det er desuden godt med et tilskud af magnesium og calcium. Da magnesium fremmer optagelsen af calcium, skal mineralerne helst tages sammen.

Ud over disse tilskud kan der suppleres med fiske- og planteolier. Det har vist sig, at mange hyperaktive og allergiske børn har gavn af et tilskud af de essentielle fedtsyrer omega 3 (fiskeolie eller hørfrøolie) og omega 6, f.eks. i form af koldpresset olivenolie eller kæmpenatlysolie, der har et højt indhold af gammalinolensyre. Der findes flere blandingsprodukter på markedet, herunder Livets Olie og Udo’s Choice.
 

Hvilke kosttilskud skal man bruge

Jeg kan ikke vurdere, hvad der er bedst, men mange har gode erfaringer med produktet Eye Q, der skulle indeholde den ideelle fedtsyresammensætning. Flere undersøgelser har dokumenteret produktets virkning. Eye Q forhandles i de fleste helsekostbutikker og kan købes på nettet. Disse fedtsyrer gavner hele organismen, bl.a. huden og cellerne. Lektor Ann-Elisabeth Knudsen holder foredrag om emnet.
 

Spis vitaminer om morgenen og mineraler og aftenen

En god fordeling er at spise multivitaminpillen sammen med morgenmaden og mineralerne til aftensmaden. Zink og magnesium optages bedst før sengetid. Det er en fordel at vælge vitaminpiller med depotvirkning, som betyder, at vitaminet langsomt opløses over en lang periode. I de fleste tilfælde vil jeg anbefale udelukkende at anvende en multivitaminpille eller tilsvarende, f.eks. af mærket Omnimin eller Urte Plus Total, der indeholder højere doser end normalt og derfor i sig selv fungerer som en lille kur (Omnimin findes også som tyggetablet beregnet til børn under 11 år). Der findes andre produkter. Spørg, hvor du handler.

Man skal undgå vitaminpiller med kunstige sødestoffer som f.eks. aspartam (Nutra-sweet).
 

Zinkkur

I andre tilfælde kan man, i en periode på 3-6 uger, hvor zinkmanglen er udtalt, nøjes med et tilskud af zink samt A- og B6-vitamin. Flere behandlere har haft gode erfaringer med denne kur, hvor zinkdepoterne først fyldes op. Kuren må, som andre kure, i regelen ikke vare mere end 2-3 måneder, da for meget zink kan resultere i kobber- og jernmangel.
 

Gode råd hvis barnet er meget urolig eller har ADHD , Aspergers eller Autisme

Til meget urolige børn, herunder børn med diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers syndrom mv., vil jeg anbefale en kur bestående af en multivitaminpille, Eye Q eller tilsvarende produkt, ekstra tilskud af magnesium før sengetid, en kost helt uden tilsætningsstoffer og farvestoffer, evt. en gluten- og mælkefri diæt samt en kost, der stabiliserer blodsukkeret.

Og lad mig gentage: Jeg påstår ikke, at metoden løser alle problemer. Men alle mennesker vil få det langt bedre med kostomlægninger, og det gælder også udsatte børn og unge.

Få undersøgt barnets motoriske og fysiske udvikling. Dårlig koordinationsevne og blokeringer, f.eks. i nakke og ryg, kan være årsag til både adfærds- og indlæringsmæssige problemer. Mange børn med læseproblemer kan hjælpes via samsynstræning, hvor øjnenes samarbejdsevne og motorik trænes. Søg om emnet på nettet. Find en lokal klinik, hvor barnet kan blive undersøgt og trænet. Kiropraktorer og fysioterapeuter kan undersøge barnet for fysiske problemer og blokeringer. Mange har gode erfaringer med Kranio Sakral Terapi.
 
 

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...