JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Vigtige næringsstoffer - Fedt

Forfatter:Folkeskolelærer, , Frede Bräuner
Dato:07. juli 2010

   
 Fedt er normalt et stof, man forbinder med sundhedsmæssig fare. Mange såkaldte eksperter har gennem en årrække gjort meget ud af at gøre folk forskrækkede for fedt. Men vi har faktisk brug for fedt i rigtige mængder og forhold. Fedt fungerer som brændstof og er en nødvendighed for, at kroppen kan optage og omsætte vitaminer og mineraler. Man anbefaler dog, at højst 30% af energimængden kommer fra fedt.
  Mest læste artikel
 
  
Fedt er normalt et stof, man forbinder med sundhedsmæssig fare. Mange såkaldte eksperter har gennem en årrække gjort meget ud af at gøre folk forskrækkede for fedt. Men vi har faktisk brug for fedt i rigtige mængder og forhold. Fedt fungerer som brændstof og er en nødvendighed for, at kroppen kan optage og omsætte vitaminer og mineraler. Man anbefaler dog, at højst 30% af energimængden kommer fra fedt.
 

Mættede-, monoumættede- og flerumættede fedtsyrer

Fedt deles op i mættede fedtsyrer, monoumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer. Indtages der for store mængder fedt, oplagres det i fedtdepoter til senere brug. Man skal passe på for store mængder af de mættede fedtsyrer, der findes i mælkeprodukter og kødprodukter. De monoumættede og flerumættede fedtsyrer indeholder de essentielle fedtsyrer, der, som navnet antyder, er livsvigtige for organismen. Navnlig unge piger, der for at slanke sig søger at undgå alt fedt, løber ind i mangelsygdomme. Det er i det hele taget svært at få nok af de essentielle fedtsyrer, der i øvrigt er skrøbelige, ikke tåler opvarmning og derfor ofte går tabt under madlavning.
 
 

Essentielle fedtsyrer

De essentielle fedtsyrer opdels i to familier:
  • fiskeolie og hørfrøolie (omega 3)
  • planteolie (omega 6).
De anvendes som byggematerialer i de såkaldte membraner, der danner cellernes vægge og skillerum. Lidt forenklet kan man sammenligne denne funktion med isoleringen omkring el-ledninger. Fedtsyrerne har på samme måde som isolering en beskyttende og styrkende effekt på cellerne og nervebanerne. Mangler der isolering, sker der kortslutninger og fejlmeldinger i systemet, og det kan være en medvirkende årsag til forskellige former for nervesygdomme. Paradoksalt nok kan mangel på essentielle fedtsyrer resultere i fedme og overvægt, da cellerne og hele forbrændingen er afhængig af stoffet.

Omega 3

Omega 3 hæmmer cancervækst, blodpropdannelse, eksem, psoriasis, astma, migræne, præmenstruelle problemer, menstruationssmerter og åreforkalkning.

Omega 6

Omega 6 virker stimulerende på kredsløbet, immunsystemet og nervesystemet. Det udvider blodkar, hæmmer blodpropdannelse, sænker blodtryk og nedsætter kolesterolniveauet i blodet.
 

Her finder du de essentielle fedtsyrer

De essentielle fedtsyrer findes hovedsageligt i fede fisk og i fede kerner, bl.a. i
  • Fede fisk, som laks, sild, makrel.
  • Græskarkerner.
  • Solsikkekerner.
  • Hørfrøolie.
  • Tidselolie.
  • Rapsolie.
  • Olivenolie.
  • Majsolie.
  • Sesamolie.
  • Kæmpenatlysolie.
  • Valnødder.
  • Grønne grøntsager
 

Symptomer, der kan tyde på mangel på de essentielle fedtsyrer

  • Hårtab.
  • Tørt, skællet hår.
  • Træthed.
  • Irritabilitet.
  • Dårlig leverfunktion.
  • Hævede led.
  • Leddegigt.
  • Sklerose.
  • Epilepsi.
  • Gentagne infektioner.
  • Allergi.
  • Eksem og hudproblemer.
  • PMS (præmenstruelle problemer).
  • Menstruationssmerter.
  • Ufrugtbarhed.
  • Forhøjet kolesterol.
  • Hjerte-kar-sygdomme.
  • Vitamin og mineralmangel og symptomer herfra.
     
 
 

 Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..
 

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Sukker og hjernens kemi
Cola gør børn afhængige
Cola svækker kroppen
De fire grupper - ernæringsmæssig inddeling af børn
De fire grupper - De overvægtige
De fire grupper - De velnærede
De fire grupper - Fugleunger
De fire grupper - Sukkernarkomaner
Energidrikke og alkoholsodavand
Højt, lavt og normalt blodsukker
Kroppens egen 'sukkerfabrik'
Vitamin- og mineraltilskud til børn og unge
At ændre kostvaner
At lege er at lære
Behandling af lavt blodsukker
Børn bliver klogere af fiskeolie
Symptomer på dårlig ernæring
De vigtige næringsstoffer - Fedt
De vigtige næringsstoffer - kostfibre
De vigtige næringsstoffer - Kulhydrater
De vigtige næringsstoffer - Proteiner
Giv madpakken en hånd
Gode råd til børn og unge
Hvad er lavt blodsukker?
Koncentrationsevne og indlæringsevne
Kost, adfærd, indlæringsevne
Mineralmangel hos børn og unge
Sukker og sodavand
Vitaminmangel hos børn og unge
Børn med DAMP / ADHD mangler magnesium
DAMP-børn
DAMP-børn - traditionel behandling






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk