Sukker og hjernens kemi

|
Kilde: DesMaison: Hvorfor SUKKER er farligt, Mysterud og Poleszynski: Sukker, en snikende fare
Dato: 9. juli 2010
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/born_babyer/born-babyer_indlaering_sukker-hjernes-kemi.jpg

I dyreforsøg har det vist sig, at sukker virker stimulerende på endorfinerne og dermed er smertenedsættende. Det tyder på, at sukker kan betragtes som et psykisk aktivt stof på lige fod med mange euforiserende stoffer.

I dyreforsøg har det vist sig, at sukker virker stimulerende på endorfinerne og dermed er smertenedsættende. Det tyder på, at sukker kan betragtes som et psykisk aktivt stof på lige fod med mange euforiserende stoffer.
 

Serotonin

Hjernen består af milliarder af celler, der konstant kommunikerer med hinanden via forskellige signalstoffer, ‘postbude’ (neurotransmittere), der bringer information fra en celle til en anden. Her spiller serotonin og endorfiner en afgørende rolle. Serotonin har betydning for humør, appetit, søvn, følelser og for, at personen føler velbehag og er i psykisk balance med sig selv. Endorfiner virker fysisk og psykisk smertestillende og beroligende. Fungerer disse stoffer og processer ikke optimalt, kan personen bl.a. blive angst, modløs og følsom over for psykisk og fysisk smerte.
 

Sukker nedsætter serotoninfunktionen

 Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave.

Det har vist sig, at mange angste og depressive mennesker mangler disse signalstoffer. ‘Lykkepiller’, f.eks. Fontex eller Cipramil, manipulerer med serotoninprocesser i hjernen og modvirker nedture hos patienten. Stoffer som ecstasy, kaffe, nikotin, koffein og alkohol og muligvis sukker virker stimulerende på samme hjernecenter. Flere af disse stoffer har dog den uheldige bivirkning, at kroppens naturlige serotoninfunktion bliver nedsat, og dermed giver de brugeren kraftige nedture og depressioner, når stofferne ikke indtages.

Forskere, der har studeret ecstasys virkning, hævder, at ecstasy kan ændre balancen i hjernens kemi dramatisk. Den canadiske forsker Stephen Kish konstaterede, at ecstasy ændrede mængden af serotonin i hjernen på en 26-årig mand, der døde, efter at han havde taget stoffet. Serotoninniveauet var 50 til 80% lavere end normalt hos ecstasybrugeren. Faldet i serotonin kan også forklare, hvorfor misbrugere føler sig deprimerede oven på ecstasy-misbruget (Jyllands-Posten, 24.7.2000).
 

Sukker fungerer som stoffer

Vi har her en forklaring på, hvorfor sukkernarkomaner og alkoholikere ofte ryger, drikker meget kaffe og er disponeret for andre former for misbrug. Ud over at stimulere blodsukkeret sparker stofferne gang i hjernens ‘lykkecenter’, et center, der hos misbrugere ikke fungerer optimalt, bl.a. som følge af dårlig ernæring. Netop mineraler, vitaminer, fedtsyrer og proteiner spiller en afgørende rolle for hjernens kemi.
 
 

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.