HIV og AIDS

Dato: 20. September 2006

Læs om sygdommene HIV og AIDS. Få viden om smittefare ved HIV og AIDS. Find inforamtioner om smitte med HIV virus og forløb af sygdommen AIDS. Hvordan behandles AIDS. Læs hvordan du kan forebygge smitte med HIV.

 

Definition og årsager


HIV-infektion er forårsaget af smitte med HIV (human immundefekt virus), og man kan godt have infektionen uden at have symptomer. AIDS (erhvervet immundefekt syndrom) defineres som en tilstand, som opstår efter at man er blevet smittet med HIV og præsenterer sig med forskellige sygdomme.

 


HIV


HIV er en virus, som bliver overført fra menneske til menneske typisk med blodet og ved seksuel kontakt. HIV ses både i det homo- og heteroseksuelle miljø. Desuden overføres HIV ved kontakt med brugte kanyler og sprøjter (typisk narkomaner), med blod eller blodprodukter (se Blodtransfusion ) og fra gravide til deres nyfødte børn. 

Virus trænger ind i en undergruppe af de hvide blodlegemer kaldet hjælper T-lymfocytter, som udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. HIV ødelægger langsomt disse celler, og antallet af raske celler nedsættes løbende, samtidig med at virus ophobes, hvilket ender med at kroppens immunforsvar ikke kan bekæmpe helt basale infektioner. Dette betyder, at man vil udvikle en række sygdomme, som fører til den definitoriske tilstand AIDS.

HIV smitter ikke ved kys, ved at drikke af samme glas eller låne hinandens håndklæder.

Der ses hvert år 300 nye tilfælde af HIV smittede i Danmark.
 

AIDS


Hvis der ikke iværksættes en behandling mod HIV (se senere), vil der i løbet af ca. 10 år udvikle sig nogle karakteristiske sygdomme som følge af det svage immunforsvar. Der er typiske tale om infektionssygdomme og visse typer for kræft. 

Der ses faldende tilfælde af AIDS i Danmark som følge af de nye behandlingsformer.

 


Symptomer på HIV


Efter man er blevet smittet med HIV kan der ca. 1-4 uger efter man er smittet optræde følgende symptomer i halvdelen af tilfældene:

 

  • Feber og halsbetændelse samt influenza lignende smerter i led og muskler.
     
  • Hævede lymfeknuder ved halsen, armhulen og lysken.
     
  • Hududslæt.
     
  • Hjernehindebetændelse med hovedpine og nakkestivhed.

Efter denne fase går man over i en kronisk tilstand, hvor man ikke oplever nogen symptomer. Dog udvikles sygdommen kraftigt inde i kroppen, da virus deler sig og ødelægger immunforsvaret.

 

Symptomer på AIDS


Når man begynder at udvikle tegn på infektions- og kræftsygdomme efter den kroniske fase, kan man tale om symptomer på AIDS. Der findes et stort antal af sygdomme, som er karakteristiske for AIDS, og her skal der bl.a. nævnes følgende sygdomme, samt de tilhørende symptomer, hvoraf de sygdomme skrevet i kursiv er definitoriske for AIDS:

 

  • Feber og en følelse af utilpashed.
     
  • Infektion med Herpes zoster som giver rødt og brændende udslæt langs ribbenene.
     
  • Kaposis sarkom som er cancervækst fra blodkar pga. en type herpes virus. Dette viser sig som lilla-brune pletter i huden og ses hyppig i ansigtet.
     
  • Pneumocystisk carinii som er en form for lungebetændelse. Der er smerter ved vejrtækning og tør hoste.
     
  • Infektioner med svamp i munden og halsen. Der ses smerter ved synkning.
     
  • Maligne lymfomer (se Non-hodgkin lymfom ) giver hævede uømme lymfeknuder, vægttab, nattesved og træthed.
     
  • Hjernehindbetændelse ses ved smitte med kryptokokker (svampeart). Der ses hovedpine og nakkestivhed.

 


Forholdsregler og diagnose


Har man haft ubeskyttet sex (uden brug af kondom) specielt med en ukendt partner, eller har man stukket sig på urene nåle, er det vigtigt, at være opmærksom på, at risikoen for at være smittet med HIV er til stede. Udvikler man ovenstående symptomer på HIV, og har man mistanke om at være blevet smittet med HIV, skal man kontakte en læge. 

Hvis man er smittet med HIV, kan lægen med en blodprøve konstatere, at der findes nedsat antal af de hvide blodlegemer og til tider også af blodpladerne. Desuden ses der kernemateriale fra HIV samt HIV-antigener. Først 2-12 uger efter at man er blevet smittet kan man måle HIV antistoffer i blodet.

Er man smittet, kan man følge udviklingen af sygdommen ved at måle antallet af T-lymfocytterne som gradvist vil falde.

 

Behandling af HIV


Den nuværende behandling er ikke helbredende men kan forlænge levetiden. Behandlingen er både rettet imod HIV-infektion og de infektionssygdomme, som kommer i forbindelse med udviklingen af HIV. Ud fra hvor syg man er, hvor stor mængden af virus er, samt hvor nedsat antallet af T-lymfocytter er, opstartes der en antiviral behandling. Der findes flere grupper af antivirale midler, og man bruger typisk 3 stoffer fra mindst 2 forskellige grupper. 

 

Behandling af AIDS


Man behandler ligeledes med antivirale midler i fasen med AIDS.

 

Derudover behandler man de enkelte infektionssygdomme med antibiotika. Efter overstået infektion vælger man til tider alligevel at fortsætte antibiotikabehandlingen, for at forebygge nye infektioner.

 

Forebyggelse


Der findes ingen effektiv vaccine mod HIV. 

Langt den hyppigste smittemåde er ved seksuelt samvær. Smitten nedsættes betydeligt hvis man:

  • Bruger kondom under hele samlejet. Skifter kondom ved nyt samleje.
     
  • Har sex med en fast partner, som man kender godt.
     
  • Er ekstra opmærksom på smitterisiko i homoseksuelle miljøer.
     
  • Giver grundig information om sikker sex i skoler.

Desuden ses der mange tilfælde af HIV-overførsel i narkomiljøer, hvor man kan:

  • Informere grundigt om kun at bruge sprøjter og kanyler én gang.
     
  • Udlevere kanyler og sprøjter gratis.

Ved graviditet hvor moderen er HIV-positiv kan man:

  • Opstarte antiviral behandling.
     
  • Informere om IKKE at amme barnet efter fødslen.

Bliver man sat i antiviral behandling umiddelbart efter man har været udsat for en stor smitterisiko (f.eks.ved at stikke sig på en narkomans nål), nedsætter man risikoen for at blive smittet betydeligt.

 

Forløb og komplikationer


Ubehandlet går der ca. 8-10 år, fra man er blevet smittet, til man udvikler symptomer på AIDS. Udvikler man AIDS er prognosen dårlig. 

Levetiden er betydeligt forlænget, efter at man har introduceret kombinationsbehandling med antivirale midler. Endnu vides det ikke, hvor lang tid man lever med denne nye behandling, men det ser positivt ud. Der kan dog være bivirkninger ved brug af den antivirale medicin, og følger man ikke lægens behandlingsplan nøje, kan viruset udvikle resistens overfor medicinen.

Er man blevet konstateret HIV-positiv, kan man opsøge bestemte hjælpegrupper, som vil guide og støtte en til at komme videre med livet. Man må ikke være bloddonor, og man


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...