Knoglemarv (medulla ossium)

Forfatter: Læge, Jakob Fraes Rasmussen
Dato: 5. September 2006

Læs om knoglemarv og dens funktion. Få viden om medulla ossium og dannelse af blodlegemer. Sådan fungerer knoglemarven. Find information om rød og gul knoglemarv. Læs om sygdomme i knoglemarven.


Definition


Knoglemarven deles op i den gule og den røde knoglemarv.

Den røde knoglemarv:
I den røde knoglemarv foregår dannelsen af de Røde blodlegemer (erytrocytter) og de Hvide blodlegemer . Ligeledes sker dannelsen af Blodpladerne (trombocytterne) i knoglemarven.

Samtlige celler bliver dannet ved delinger og specifik udvikling fra en fælles Stamcelle .

Der er en meget stor blodgennemstrømning i marven, og dannelsen af cellerne foregår i rummet mellem de mindste blodkar (kapillærerne). Når cellerne er fuldmodnet, kan de vandre over i blodbanen, hvor de udøver deres specifikke funktioner.

Omsætningen af blodets celler er enormt, og f.eks. dannes der 2 millioner erytrocytter i sekundet. Denne blodcelledannelse styres af mange forskellige vækstfaktorer, og for erytrocytters vedkommende ligeledes Erytropoietin (EPO). Dannelsen af Røde blodlegemer kan f.eks. øges op til 10 gange i tilfælde af blødning eller Hæmolyse (destruktion af de røde blodlegemer). Ved infektioner kan der tillige ses stigning i dannelsen af de Hvide blodlegemer.

Hos voksne findes den røde knoglemarv primært i bækkenets, rygsøjlens og brystkassens knogler samt i den øverste del af overarmensknoglen og lårbenet. Resten af knoglerne i arme og ben indeholder primært den gule marv (se senere). Hos nyfødte og små børn er al knoglemarv rødt.

Ved knoglemarvsbiopsi  (knoglemarvsundersøgelse) tages der typisk prøver fra den røde knoglemarv i bækkenet eller brystbenet for at bidrage til udredningen af en blodsygdom.

Den gule knoglemarv:
Den type knoglemarv består primært af fedt, og her sker der ingen dannelse af blodceller.

Blodcellesygdomme i knoglemarven


De efterfølgende afsnit handler om blodsygdomme, som påvirker blodcellerne i knoglemarven. Der kan både være tale om sygdomme, der påvirker alle cellelinjer, såsom Aplastisk anæmi  og Polycytæmi , samt sygdomme, der kun har indvirkning på enkelte celletyper såsom Myelomatose og Agranulocytose .