JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Trombocytopeni (Nedsat antal blodplader)

Forfatter:Læge, Jakob Fraes Rasmussen
Dato:01. september 2006

   
 Læs om sygdommen trombocytopeni. Hvad er symptomerne på nedsat antal blodplader. Hvordan behandles trombocytopeni. Få viden om sygdomme i blodet og blå mærker.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Trombocytopeni defineres som en tilstand, hvor antallet af blodplader i blodet er ca. 1/4 af det normale. Trombocytterne (blodpladerne) bliver dannet i knoglemarven og er et vigtigt led i starten af blodets størkningsproces , hvor blodpladerne samler sig om lækagen i det blødende kar. Ved trombocytopeni standses en blødning meget langsomt, og man har tendens til at udvikle blå mærker. Der findes forskellige årsager til trombocytopeni:

  • Nedsat produktion i knoglemarven: Dette ses ved leukæmi ( blodkræft ), kemoterapi- og strålebehandling  samt alkoholmisbrug. Forskellige lægemidler kan også have indflydelse på blodpladeproduktionen.

  • Øget destruktion: Idiopatisk trombocytopenisk purpura, ITP. Denne sygdom skyldes en tilstand, hvor kroppen danner antistoffer rettet mod blodpladerne, således at disse nedbrydes af immunforsvaret. Denne sygdom kan deles op i en akut og kronisk form. Den akutte form optræder efter en infektion i kroppen, f.eks. en luftvejsinfektion. 50% af de akutte går over i en kronisk form, som kan optræde som en selvstændig sygdom eller som ledsagesymptom i forbindelse med bl.a. Hodgkins sygdom eller Systemisk Lupus Erythematosus . Nyfødte kan ses med sygdommen, da antistofferne kan overføres fra moder til foster via moderkagen.

  • Øget forbrug af blodplader: Dette ses ved større blødninger, hvor organismen bruger flere blodplader, end den kan nå at producere. Tillige kan der ses en fortynding af blodpladerne, hvis der er givet meget blod (som ikke indeholder blodplader) i forbindelse med f.eks. en operation.

  • Øget deponering: Blodet filtreres gennem milten, og normalt destrueres og deponeres blodplader naturligt i organet. Ved øget deponering i milten forstørres den, og der bliver færre frie blodplader i blodet. Dette kan ses ved nogle blodkræftsygdomme.

Symptomer på trombocytopeni


Ved akut opstået trombocytopeni (akut ITP, blødning etc.) ses typisk små punktformede blødninger i hud og slimhinder som det første. Både ved akut og ved langsommere opstået trombocytopeni, kan der være spontan blødning fra tandkødet eller tendens til næseblod. Der kan tillige ses store, affladede blå mærker, som kan findes overalt på kroppen. Typisk vil der være problemer med at stoppe en blødning fra små sår, og sjældnere ses blødninger i urinvejs- og tarmsystemet.

Forholdsregler og diagnose


Bemærker man en tendens til uprovokeret at udvikle blå mærker, få næseblod eller blødning fra tandkødet, skal man søge læge. Ved at tage en blodprøve og måle antallet af blodplader, kan man konstatere, om der er tale om trombocytopeni. Ved ITP er det vanskeligt at påvise antistofferne i blodet, men hvis alle andre faktorer i blodet er normale, og blodpladeantallet isoleret er nedsat, kan man mistænke ITP. Man skal sammen med sin læge grundigt gennemgå sin medicinliste, da nogle former for medicin som bivirkning kan påvirke blodpladeantallet.

Har man fået konstateret trombocytopeni, skal man undgå situationer, hvor risikoen for slag og rifter er overhængende. I tilfælde af blødning fra sår, skal disse vaskes grundigt med sæbevand, og der skal anlægges en forbinding, som presser mod såret. Det anbefales, at man ikke dyrker kontaktsport. Ved uprovokerede blødninger i hud, næse og mund skal man søge læge.

Behandling af trombocytopeni


Indtager man medicin, som nedsætter blodpladerne, skal man i samråd med sin læge justere medicintype og dosering. Hvis blodpladeantallet er meget lavt, kan man få en blodpladetransfusion (indsprøjtning af blodplader fra en donor) for at stoppe eller forebygge en blødning. Dette har dog kun en midlertidig effekt, hvorfor man skal undersøges for den grundlæggende sygdom.

Mistænkes ITP, indlægges man med henblik på grundig udredning og behandling. Sædvanligvis vil trombocytantallet normaliseres af behandling med binyrebarkhormon (steroid). Hvis dette ikke hjælper, kan der gives en høj dosis af immunglobulin-G (en komponent af kroppens eget immunforsvar). Ved gentagne tilbagefald og manglende effekt af steroidbehandling, kan det blive nødvendigt at fjerne milten, for at undgå deponering af ellers frie blodplader (se Definition og årsager).

Forløb og komplikationer


Ved at lave en grundig justering af den daglige medicin, som nedsætter produktionen af blodplader, kan nogle helt undgå trombocytopeni. Af de personer, der har trombocytopeni pga. ITP, hjælper steroidbehandling på 25%, og steroidbehandlig og fjernelse af milten på 80%. Disse lever herefter et helt normalt liv, uden komplikationer. Forløbet af trombocytopeni afhænger dog ofte af, om der ligger en alvorlig lidelse til grund for tilstanden, f.eks. en blodkræft eller en autoimmun sygdom, som er svær at behandle.

 

 

 


 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor blodet på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Blødninger, Blå mærker og Blodets størkning (Hæmoragi og Koagulation)
Hæmofili (Blødersygdom)
Trombocytopeni (Nedsat antal blodplader)

Dagens nyhed

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Tjek din risiko for at få helvedesild
Har du haft skoldkopper, så har du også risiko for at blive ramt af den meget smertefulde lidelse helvedesild som rammer op mod 25% af befolkningen. – Læs om lidelsen og test din risiko her.

Temaer


Astma

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp