Hvad undersøges blodet for ?

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hvad undersøges blodet for ? Dit blod testes for leversygdommene hepatitis B og C, for HIV-virus og for HTLV I og II. Desuden bestemmes din blodtype og din blodprocent, og man undersøger, om der findes blodtype-antistoffer i dit blod.


Via blodet er der risiko for overførsel af smitsomme sygdomme. Blodet skal være så risikofrit som muligt for patienterne. Derfor bliver dit blod testet inden brug.

Som det er beskrevet her, testes dit blod for leversygdommene hepatitis B og C, for HIV-virus og for HTLV I og II. Desuden bestemmes din blodtype og din blodprocent, og man undersøger, om der findes blodtype-antistoffer i dit blod.

Er testen OK, får du intet svar. Giver testen et uønsket signal, bliver den gentaget og suppleret med en anden metode. Er resultatet af efterundersøgelsen, at det fundne signal var tvivlsomt (se også Hvad er falsk positiv), får du ikke svar, idet man afventer resultatet af testen ved næste tapning.

Er resultatet af efterundersøgelserne, at der foreligger en ægte positiv test, vil du blive indkaldt til lægeundersøgelse enten i blodbanken eller hos din egen læge. Svaret foreligger 2-3 uger efter tapningen.

De almindelige metoder til undersøgelse for virusantistoffer kan give falsk alarm, selvom der ikke er antistoffer til stede. Læs herom i pjecen Hvad er falsk positiv?

Alt donorblod bliver undersøgt for:

Hepatitis B
Hepatitis C
HIV
HTLV I & HTLV II
Blodprocent
Blodtype
Blodtypeantistoffer

For alle de nedenfor nævnte virus gælder, at er man én gang smittet, beholder man virus i kroppen i smittefarlig form resten af livet. Smitte med Hepatitis B virus i voksenalder udgør dog en undtagelse, idet smitten her ofte vil give anledning til en korterevarende sygdom, som kureres, og virus forsvinder fra kroppen. Smitsom leverbetændelse af type B.

Smitte med hepatitis B virus i voksenalder giver 3-4 måneder efter smitten anledning til leverbetændelse med gulsot, som efter yderligere 3-6 måneder forsvinder, og man er herefter rask. I nogle tilfælde kureres leverbetændelsen dog ikke fuldstændigt, og virus forbliver i kroppen, og der kan efter 20-30 år udvikles skrumpelever. Smitsom leverbetændelse af type C.

Smitte med hepatitis C virus giver sjældent anledning til tidlige sygdomstegn, men virus forbliver i kroppen og hos nogle kan der 20-30 år efter smitten udvikles skrumpelever. Smitte med HIV (Human Immundefekt Virus) gør, at man efter en kortere eller længere årrække udvikler sygdommen AIDS. Se også Hvad bør en bloddonor vide om AIDS? Smitte med HTLV I giver som regel ikke anledning til sygdom. I sjældne tilfælde kan der 20-30 år efter smitten udvikles leukæmi eller betændelse i rygmarven med lammelser til følge. Smitte med HTLV II giver ikke anledning til kendt sygdom.

Smitte kan kun overføres ved:

(1) Blodoverførsel (brug af samme sprøjte/kanyle som en smittet, genbrug af instrumenter til at lave tatoveringer eller piercing med eller fra bloddonor til blodmodtager),

(2) Seksuelt (ved samleje)

(3) Fra smittet mor til barn ved fødslen eller ved amning.

Hepatitis C virus udgør en undtagelse, idet den sjældent smitter seksuelt eller fra mor til barn, men til gengæld smitter meget let ved blodoverførsel. Det er vigtigt at vide, at man ikke har jernmangel, selvom ens blodprocent ligger lavt i normalområdet. Nærmer man sig den nederste grænse, er det dog sandsynligt, at der er noget galt. Man vil derfor blive afvist som donor, hvis man har meget lave hæmoglobin-værdier, også selvom disse ligger inden for normalområdet. De to første gange, du afgiver blod, bliver der på hver blodprøve udført en blodtypebestemmelse omfattende ABO- og Rhesus blodtypen. Resultatet af disse to blodtypebestemmelser danner grundlag for eventuel udstedelse af et blodtypekort til dig. Af sikkerhedsmæssige grunde bliver der desuden udført en kontrollerende blodtypebestemmelse ved hver tapning af blod.

Af transfusionsmæssige grunde udføres undertiden en udvidet blodtypebestemmelse omfattende mange flere blodtypesystemer - populært kaldet "undertyper". Disse kan somme tider inkludere meget specielle blodtyper, som er tilknyttet blodpladerne eller de hvide blodlegemer - såkaldte trombocyttyper og vævstyper. Antistoffer kan dannes ved tilførsel af fremmede blodlegemer, ved blodtransfusion eller i forbindelse med graviditet.

Forekomst af blodtypeantistoffer er i sig selv ikke udtryk for sygdom, men kan have betydning, hvis donor er gravid eller skal have blod, samt i specielle tilfælde ved transfusion til andre. Derfor kan det ske, at du må ophøre med at give blod til transfusion, hvis der er påvist blodtypeantistoffer.