Hvad består blodet af ?

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/forside/blod_stor_347ae416-7e13-496f-b527-64020b6e116b.gif

I Danmark er der ca. 260.000 frivillige, ubetalte bloddonorer. De giver hvert år giver ca. 380.000 portioner blod. Alle voksne mennesker har 4-5 liter blod. Dit blod er grundlaget for, at din krops milliarder af celler kan fungere. Blodet er fyldt med specialiserede celler, der hver klarer sin vigtige funktion.

I Danmark er der ca. 260.000 frivillige, ubetalte bloddonorer. De giver hvert år giver ca. 380.000 portioner blod. Alle voksne mennesker har 4-5 liter blod. Dit blod er grundlaget for, at din krops milliarder af celler kan fungere. Blodet er fyldt med specialiserede celler, der hver klarer sin vigtige funktion.

Bestanddele


Dit blod består af 25.000 milliarder røde blodlegemer, 1.500 milliarder blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma.
 

Funktioner

Dit blods funktioner er bl.a. transport af ilt og næringsstoffer, immunforsvar, væskebalance, regulering af temperatur, reparation og overførsel af information.
 

Blodtype

Din blodtype bestemmes ud fra det såkaldte AB0-system. Hvis modtageren af blodet får tilført en forkert blodtype, kan det være livstruende. Derfor er der behov for alle blodtyper.

Blodtyperne fordeler sig cirka således:

Rhesus positiv

  • A 37%
  • 0 35%
  • B 8%
  • AB 4%

Rhesus negativ

  • A 7%
  • 0 6%
  • B 2%
  • AB 1%

Røde blodlegemer

For hver kubikmillimeter blod findes der ca. 5.000.000 røde blodlegemer. De sørger for transport af ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Her optager de så i stedet kultveilte, som fragtes tilbage til lungerne, hvor den udåndes. Et rødt blodlegeme lever ca. 120 dage i blodbanen, og hvert sekund går ca. to millioner af dem til grunde - og to millioner nye dannes.
 

Blodplader

De mindste celler i dit blod er blodpladerne. De er kun 0,003 mm i diameter, og der er ca. 300.000 af dem pr. kubikmillimeter blod. De dannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Under normale omstændigheder flyder blodpladerne blot rundt i blodet, men hvis du kommer til skade og dit blod skal størkne, så er det blodpladerne, der sørger for dette.
 

De hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer forsvarer din krop mod infektioner fra virus, bakterier, parasitter og svampe, idet de deltager i betændelsesreaktioner. De hvide blodlegemer er større end de røde. Til gengæld er der langt færre af dem og deres levetid er også betydeligt kortere.

De hvide blodlegemer arbejder fortrinsvis uden for blodbanen. De slår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder forskellige typer angreb på kroppens væv.

De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytter og monocytter.
 

To slags lymfocytter

En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion, så hele immunforsvaret kan reagere hurtigere anden gang, infektionen sker.

En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, der varetager immunforsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler, som er blevet indvaderet af en bakterie eller et virus. Specielle T-lymfocytter, såkaldte "dræberceller", destruerer derefter de inficerede kropsceller.
 

Tre slags granulocytter

En neutrofil er det hvide blodlegeme, som styrer kroppens reaktion mod en betændelse. Når noget væv bliver beskadiget, strømmer de til og opsluger rester af ødelagte celler og bakterier. Døde neutrofiler er hovedbestanddelen i den gule væske fra betændt væv ("pus").

De mest sjældne er de basofile, der holder årernes vægge rene og sørger for, at de fine blodkar ikke stopper til.

En eosinofil er et blodlegeme, der er en del af immunforsvaret. Deres antal stiger kraftigt ved allergiske reaktioner.
 

Makrofag

Makrofagerne er hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens skraldemænd. De er aktive både i blodet og i vævet, hvor de opsluger og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler.
 

Plasma

Alle blodets celler befinder sig i plasmaet - en gullig væske, der består af 95% vand med en saltkoncentration, der ligner havvands. Plasmaet indeholder også næringsstoffer, affaldsprodukter, æggehvidestoffer og hormoner, der transporteres rundt med blodet. Når en læge bestemmer en sygdoms art, er det disse stoffer, der måles i blodprøver.