Blodtransfusion

Dato: 18. September 2006

Læs om blodtransfusion. Hvad sker der under en blodtransfusion. Få viden om, hvornår en blodtransfusion er nødvendig. Læs om blodtyper og blodtransfusion.


Definition


Blodtransfusion defineres som en blodoverførsel fra et mennesker (donor) til et andet menneske (modtager).

Når man har forskellige sygdomme, som f.eks. ondartede blodsygdomme eller leversygdomme, kan der ses lave blodværdier, og der er behov for at give ekstra blod til kroppen. Blodmanglen kan også skyldes blødninger, som f.eks. ses i forbindelse med et blødende mavesår, operationer eller ved trafikuheld.


Bloddonation


I Danmark tappes der årligt ca. 370.000 portioner blod, og hver portion blod består af en ½ liter. En blodtapning foretages i en vene, gør ikke ondt, varer ca. 20 min. og involverer ikke nogen risiko for at blive smittet med HIV. Lige efter en tapning kan en donor godt føle sig lidt svimmel, men det er hurtigt overstået efter at man f.eks. har drukket en sodavand. I løbet af få dage har knoglemarven dannet nyt blod igen. De fleste folk har ikke nogle gener efter en bloddonation, og medmindre man dyrker eliteidræt påvirker det ikke ens fysiske tilstand.

Inden man bliver donor, sikrer blodbanken, at der ikke er risiko for at donoren er smittet med forskellige vira, som f.eks. HIV   eller forskellige former for leverbetændelse . Det gøres ved at udspørge donoren om der er nogle forhold, som kunne øge risikoen for at være smittet, som f.eks. tidligere stofmisbrug, rejser i tropelande, tidligere sygdomme, ubeskyttet sex, etc. Der bliver taget en blodprøve på donoren, som undersøges for de forskellige vira. Hvis denne ikke viser tegn på virussmitte, accepteres donoren, men man screener tillige det donerede blod hver gang for at sikre sig mod infektion.

Der er dog stadig en minimal risiko for at blive smittet ved blodtransfusion. I Danmark smittes der 1 person med HIV pr. 2 millioner transfusioner og 1 person med leverbetændelse pr. 200.000 transfusioner. Man skal selvfølgelig altid overveje de komplikationer, der måtte opstå samt risikoen for død, hvis man ikke modtager en blodtransfusion.

En bloddonation kan gives til blodbanken fordi man gerne vil hjælpe andre folk, der er i livsfare eller har alvorlige sygdomme. Hvis man skal gennemgå en operation i den nærmeste fremtid, kan man donere blod til blodbanken, som vil opbevare det på køl, hvorefter man kan få det sprøjtet ind sin egen blodbane under operationen, hvis dette skulle være nødvendigt.

Blodets komponenter


Blodet består af:

  • Erytrocytter (de røde blodlegemer). Der gives transfusion med erytrocytter i tilfælde af anæmi ( blodmangel).

  • Trombocytter (blodplader). I tilfælde af f.eks. trombocytopeni , hvor der er øget blødningstendens, gives der en portion af koncentrerede trombocytter.

  • De hvide blodlegemer filtreres fra og bruges ikke til transfusion.

  • Plasma (gullig væske), som indeholder næringsstoffer, koagulationsfaktorer (størkningsproteiner), salte og antistoffer. Ved f.eks. leversygdomme kan man mangle koagulationsfaktorer, hvilket kan give blødningsproblemer , og her vil transfusion af en portion plasma mindske blødningen.

Når blodbanken modtager en bloddonation, adskiller de blodets hovedkomponenter for at sikre en effektiv udnyttelse af Blodet. Dermed kan flere patienter få gavn af en donationen, og man sikrer en høj kvalitet, da de øvrige blodkomponenter er fjernet. Komponenterne skal lagres ved forskellige temperaturer.


Blodtype


Når man giver en portion blod er det vigtigt, at Blodet har samme blodtype som modtageren, idet der ellers kan opstå livsfarlige komplikationer. Derfor tages der en blodprøve for at undersøge blodtypen inden en blodtransfusion. Der er forskellige metoder til at bestemme blodtypen, hvor AB0-type og Rhesustype her skal omtales.

Ved AB0-systemet kigger man på nogle karakteristiske stoffer (antigener) på overfladen af de røde blodlegemer, A og B, samt deres modsvarende antistoffer i blodplasma, anti-A og anti-B. Disse overflademarkører kan ses i følgende kombinationer: A = blodtype A, B = blodtype B, både A og B = blodtype AB og hverken A eller B = blodtype 0 (nul). Ligeledes modsvares de forskellige blodtyper af antistoffer i plasma: Blodtype A har anti-B, blodtype B har anti-A, blodtype AB har ingen antistoffer og blodtype 0 har anti-A og anti-B.

Rhesus-systemet er et andet komplekst system, som bruges til at klassificere blodtypen. Her spiller Rhesus D-antigenet en betydelig rolle, og har man dette antigen, er man Rhesus positiv, og mangler man det, er man Rhesus negativ. Blodtypesystemerne er arveligt betingede (se genetik) , og der findes andre systemer, som ikke omtales her.

En BAS (blodtype-antistof-screentest) test bliver taget inden en blodtransfusion. Dette gøres for at sikre, at der ikke er dannet irregulære antistoffer mod ovennævnte blodtypesystemer. BAS-testen gælder i 5 døgn, og er den gyldig, må der gives blodtransfusion i denne periode.

Kan man ikke nå at bestemme blodtype og lave en BAS-test ved pludseligt opstået behov for blodtransfusion, kan man altid give blodtype 0 Rhesus negativ, pga. de manglende antigener i denne blodtype.

Komplikationer


Hvis man giver en blodtransfusion, som ikke matcher modtagerens blodtype, kan antistoffer sætte sig på antigenerne på overfladen af de røde blodlegemer. Dette kan starte et respons fra immunforsvaret, som resulterer i at de røde blodlegemer bliver nedbrudt, hvilket kan give hæmolytisk anæmi .

Reaktionen fra immunforsvaret kan løbe løbsk og resultere i et Anafylaktisk shock . Der kan også udvikles Nyresvigt .

Desuden skal man være opmærksom på Rhesusgrupperne under graviditet, hvor moderen er Rhesusnegativ og faderen Rhesuspositiv (se Rhesus-reaktion hos fosteret .

Smitte med virus, se under Definition ovenfor.


Forebyggelse af komplikationer ved blodtransfusion


Ved at sikre den korrekte identitet under blodprøvetagning og blodtransfusion, samtidig med at man foretager de nødvendige screeningstest for blodtype og antistoffer, mindsker man risikoen for komplikationer betydeligt.

 

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...