Blodets bestanddele

Definition og årsager

Blodplasma er en strågul klar væske, som indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer (størkningsproteiner) og salte. 95% af blodplasma er vand. Lader man glasset stå et stykke tid, vil cellerne i bunden størkne. Til denne proces bruges nogle størkningsstoffer fra blodplasmaet. Blodplasma uden disse stoffer kaldes serum.

Blodcellerne kan deles op i følgende:

• Trombocytter (blodplader) dannes i knoglemarven , og er de mindste celler i blodet, hvor de lever i ca. 10 dage. Trombocytters funktion er at stoppe en blødning i f.eks. et blodkar eller et sår på huden.
  
  
• De hvide blodlegemer (leukocytter) dannes ligeledes i knoglemarven og er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De deltager i en betændelsesreaktion mod infektioner fra bakterier, virus, parasitter og svampe. De hvide blodlegemer er større og findes i langt færre antal end de røde blodlegemer. Leukocytterne findes i størst omfang i lymfesystemet og andre væv samt i mindre omfang i blodet. De kan inddeles i følgende undergrupper:

1. Granulocytter:  

2. Lymfocytter:

1. B-lymfocytter.
   
   
2. T-lymfocytter.
   

3. Monocytter

• De røde blodlegemer (erytrocytter) dannes i knoglemarven, hvor der dannes 2 millioner i sekundet samtidig med, at der går 2 millioner til grunde i kroppen. Blandt alle kroppens celler findes der flest erytrocytter, disse udgør ca. 45%, og deres levetid er ca. 120 dage. De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, som kan binde ilt. Erytrocytterne transporterer ilt fra lunger ud til vævet, hvor det afgives. Herefter transporterer cellerne kuldioxid fra vævet til lungerne, hvor det udåndes.

Læs også:

Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information