Dårlig sædkvalitet og miljøpåvirkning

Forfatter: Sanne Bartkowiak
|
Kilde: www.sdu.dk
Dato: 8. juni 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Stadig flere danske mænd har så dårlig sædkvalitet, at det har betydning for deres evne til at blive far. Undersøgelser viser nemlig, at danske mænds sædkvalitet er den dårligste sammenlignet med en række andre lande, fx Finland. Samfundsmæssigt ligner de to lande hinanden meget, og der er derfor tvivl om, hvad årsagen kan være. Flere forskere mener dog, at miljøpåvirking - i form af skadelige stoffer i vores hverdag - kan være årsagen.

Stadig flere danske mænd har så dårlig sædkvalitet, at det har betydning for deres evne til at blive far. Undersøgelser viser nemlig, at danske mænds sædkvalitet er den dårligste sammenlignet med en række andre lande, fx Finland. Samfundsmæssigt ligner de to lande hinanden meget, og der er derfor tvivl om, hvad årsagen kan være. Flere forskere mener dog, at miljøpåvirking - i form af skadelige stoffer i vores hverdag - kan være årsagen.
 

"Testikulært Dysgenese Syndrom"

Historisk set er forekomsten af mandlige forplantningsforstyrrelser - primært i form af testikelcancer og forringet sædkvalitet - steget kraftigt herhjemme i løbet af de sidste 40 år. Samlet set er der fire forskellige former for forstyrrelser i den mandlige kønsudvikling, tilsammen kaldet "Testikulært Dysgenese Syndrom". Under foredraget med titlen "Verdens dårligste sædkvalitet", afholdt d. 5. maj 2006 i Informationscenter for Miljø og Sundhed i København, fremlagde Professor Bjerregaard sin tese om, at problemet sandsynligvis kan kædes sammen med de ændringer i vores omgivende miljø, som er fulgt i kølvandet på det moderne liv.
 

Øget forekomst af testikelcancer

Den første ændring i den mandlige kønsudvikling, som Poul Bjerregaard i sit foredrag kæder sammen med forekomsten af kemikalier i det miljø, som omgiver os, er den markante stigning i tilfælde af testikelcancer fra 1970'erne, og en endnu højere frekvens fra 1980'erne.
 
Forskerne har været i tvivl om, hvorvidt udviklingen hænger sammen med vore omgivelser eller en ændring i vores genetiske sammensætning. Det er imidlertid slået fast, at der ikke kan være tale om sidstnævnte. Stigningen har for det første været for hurtig - vores genetiske sammensætning ændrer sig ikke så markant på blot 50 år. For det andet er der lavet studier af danske immigranter i Sverige, der viste sig at få samme frekvens af testikelkræft som svenskerne: Hvis der havde været tale om en genetisk betinget høj forekomst af testikelkræft, ville frekvensen have været lige så høj blandt danskere i Sverige, som blandt danskere i Danmark.
 
Konklusionen er derfor, at den stigende forekomst af testikelcancer i Danmark skyldes miljøet i form af udefrakommende faktorer, der påvirker cellerne.
 

Faldende sædkvalitet

Den mest markante ændring i den mandlige kønsudvikling er på nuværende tidspunkt den dårlige sædkvalitet blandt unge, danske mænd. Professor Niels Erik Skakkebæk, der er forsker på Rigshospitalet, har foretaget undersøgelser af danske værnepligtige, som viser, at 40 % har en sædcelleprocent på under 40 mio. pr. ml. Til sammenligning har finske værnepligtige i gennemsnit en sædcelleprocent på 80 mio. pr. ml. 20 % af de danske værnepligtige har endda under 20 mio.
 
Hvis sædcelletallet er over 40 mio. pr. ml., er der almindelig sandsynlighed for at gøre en kvinde frugtbar. Hvis tallet er mellem 38 mio. og 30 er der ofte problemer. Og hvis tallet er mellem 20 mio. og 10 mio. er det ekstremt svært at gøre en kvinde gravid. Der er ingen decideret nedre grænse for frugtbarhed, men hvis tallet er under 5 mio. anses det for så godt som umuligt.
 
Der er således tale om en ret stor koncentration af ufrugtbare eller næsten ufrugtbare mænd i Danmark - i gennemsnit 1 i hver skoleklasse. Sædkvaliteten falder fortsat med omkring et par procent om året, og tilmed ses der ofte misdannelser på sædcellerne i form af manglende hale, skævhed eller lignende.
 

Kryptorkisme

En tredje "abnormalitet", som Skakkebæk har påvist i sine undersøgelser er, at testiklerne ved nyfødte drengebørn endnu ikke er sunket ned i pungen ved fødslen. Dette sker ellers normalt i slutningen af graviditeten. Denne manifestation kaldes Kryptorkisme.
 

Hypospadi

En fjerde abnormalitet, som ses ved et stigende antal drengebørn, er Hypospadi. Denne betegnelse dækker over en manglende sammenvoksning af urinrøret udenpå penis. Urinrøret munder således enten ud ved penishovedet, på midten af penis, ved roden af penis eller flere steder samtidigt.
 

Menneskets kønsdifferentiering og udvikling af "Testikulært dysgenese syndrom"

Alle fostre begynder i et udifferentieret stadie. Først fra uge 10 påbegyndes kønsadskillelsen, der kort fortalt går ud på, at kønnet hos drengefostret vokser sammen til en penis, mens kønnet hos pigefostret forbliver åbent og udvikler sig til skede, skamlæber og klitoris. Fra 12. uge er der en synlig differentiering, og i 34. uge skal kønsdifferienteringen være helt færdig, og dermed skal penis også være helt sammenvokset.
 
Mens denne udvikling foregår, er fostret utrolig følsomt overfor hormonel påvirkning, både fra moderen og fra de omgivelser, moderen færdes i. Et drengefoster vil naturligt danne androgener, når det udsættes for østrogenpåvirkning fra moderen, men hvis denne østrogenpåvirkning er højere eller anderledes end "normalt", kan det have betydning for den måde, kønnet efterfølgende manifesterer sig på. Dvs. at en øget østrogenpåvirkning kan betyde, at drengebarnet fødes med enten hypospadi, kryptorkisme eller med anlæg for at udvikle testikelkræft på et senere tidspunkt i livet.
 
Der er dog ingen direkte viden om sammenhængen mellem denne østrogenpåvirkning hos fostret og udviklingen af testikelkræft, men man ved, at disponeringen for testikelkræft grundlægges i fostertilstanden. Med andre ord dannes der i fostertilstanden celler, der på sigt kan udvikle sig til kræft.
 
Udover østrogenpåvirkning fra moderen, kan der fra det omgivende miljø også ske en østrogenpåvirkning, der kan have negativ indvirkning på den normale udvikling af drengefostrets køn. Mange af de stoffer, som vi i dagligdagen omgiver os med, indeholder nemlig stoffer, der ligner østrogener - eksempelvis parabener i cremer, pftfalater i plastiklegetøj, kemiske uv-filtre etc. osv.
 

Østrogenpåvirkning hos dyr

Sammen med undersøgelser af konsekvensen af østrogenpåvirkning hos mennesker, er der også foretaget mere kontrollerede undersøgelser af østrogenpåvirkning på fisk. Eksempelvis er der fundet hermafrodisme, eller det man også kalder "intersex", hos skaller i engelske vandløb. Blandt andet er der hos hanlige skaller fundet forstadier til ægceller i hannernes testikler.
 
Nogle steder i England er der endda fundet 100% intersex på skaller, der gik i vandløb med en høj procentdel af renset spildevand! Standarden for rensning af spildevand er generelt dårligere i England end i Danmark, og nogle af de steder, hvor der blev målt den højeste forekomst af intersex hos skallerne, lå i områder, hvor der blev brugt store mængder af kemikalier med østrogenlignende stoffer i til at rense fedt af ulden fra de får, der gik i området.
 
En anden undersøgelse har vist, at der efter et kemisk udslip med en DDT lignende blanding i Lake Apopka i USA er set misdannelser på søens han-alligatorer, der fik misdannede penis'er.
 
Denne reproduktionsforstyrrelse blandt hanlige alligatorer skyldes ifølge Poul Bjerregaard, at der i det kemiske udslip var en høj koncentration af østrogenlignende kemikalier.
 
Bjerregaard fortæller videre, at der blandt måger i Californien er registreret både hanner med feminiserede kønsorganer og superfeminiserede hunner.
 
Dette underbygges af Sharpe og Skakkebæk, der i 1993 kom med følgende udtalelse:
"Hanlige reproduktionsforstyrrelser og ufuldstændig kønsudvikling skyldes udsættelse for øget østrogen eller østrogenlignende kemikalier".
 

Forskellige forstyrrelser i hormonreguleringen:

  1. Selve dannelsen af hormoner kan forstyrres.
  2. Bindinger og transport af hormoner i blodet kan forstyrres.
  3. Der kan opstå vekselvirkninger med hormonreceptorer (stoffer, der virker på næsten samme måde som hormonerne selv)
 

Faktorer, der kan øge risikoen for Testikulært Dysgenese Syndrom:

  • At være førstefødt (hormonbindingen forløber lidt anderledes første gang, en kvinde er gravid - der er større østrogen-påvirkning for fosteret*).
  • At moderen var overvægtig under graviditeten (østrogen opfører sig anderledes i fedtvæv).
  • Mødres kostvaner (hos vegetarer ses der større forekomst af "fejlene" hos drengebørnene, det er uvist præcist hvorfor, men man undersøger, om det kan være p.g.a. øget indtagelse af soja).
  • Rygende mødre (børn af rygende mødre har generelt lavere fødselsvægt).
  • Overvægt hos voksne mænd.
  • Undervægt hos voksne mænd.
(*En tankevækkende oplysning i denne forbindelse er, at mælken fra gravide køer indeholder langt mere østrogen end hos ikke gravide køer. I gamle dage drak man således heller ikke mælken fra disse køer, men nu om dage skelnes der ikke mellem gravide køer og ikke gravide køer under malkningen).

Kemikalier med dokumenteret østrogen virkning:

  • Alkylphenoler (sæber, plast), bruges dog ikke så meget i Danmark, men derimod i England til affedtning af råuld.
  •  Bisphenol A (sodavandsflasker af hård plast).
  •  Parabener (kosmetik, fødevarekonservation).
  •  Kemiske UV-filtre (solcreme, udendørsplast).
  •  Naturlige og syntetiske østrogener.
Med hensyn til østrogenerne, så er det selvfølgelig naturligt, at der udskilles østrogen fra mennesker og dyr, men disse østrogener ender steder, som de ikke er beregnet til. Når de ledes ud med spildevandet, kan de få fisk til at blive intersex. I Danmark har vi generelt gode rensningsanlæg, men der opstår problemer, når der udledes vand fra spredte bebyggelser, idet dette spildevand ofte ender direkte i åer og vandløb - og altså ikke kommer forbi et rensningsanlæg.
Enkelte steder herhjemme er der påvist helt op til 400 nanogram østradiogene ækvivalenter pr. liter og reelt kan 3-4 nanogram pr. liter være nok til at ændre fiskenes køn.
 

Anti-androgener

Udover stoffer med østrogene virkninger, kan stoffer med anti-androgener give problemer. Det mest kendte er phthalater, som har været meget brugt i eksempelvis legetøj. Phthalater er et hormonforstyrrende stof, der hæmmer væksten/dannelsen/forekomsten af androgent hormon. I undersøgelser på rotter er det bevist, at denne forstyrrelse af den mandlige hormondannelse kommer til udtryk ved en mindskning af afstanden mellem kønsorganerne og anus - den såkaldte anogenitale afstand. Da den anogenitale afstand fra naturens hånd er kortere hos dyr af hunkøn (og for den sags skyld også hos mennesker), betyder denne udvikling, at der er sket en feminisering af de hanlige rotter.
 
En enkelt undersøgelse fra et stort landbrugsområde i USA, hvor mødrene havde en høj koncentration af phthalater i blodet, har påvist, at de drenge, som blev født i undersøgelses-perioden (2005), havde en kortere ano-genital afstand end gennemsnittet.
 
Den nyeste forskning tyder ligeledes på, at stofferne nitrit og nitrat også har en hormonforstyrrende virkning. Der kan dog ikke konkluderes noget endeligt herpå.
 
Det er imidlertid påvist, at stoffet TBT, som i mange år er blevet brugt i bådmaling, har en hormonforstyrrende effekt på snegle og muslinger, idet hunnerne her er blevet maskuliniseret. Stoffet er nu forbudt til lystbåde, men er stadig tilladt ved kommerciel lystfart.
 

Konklusion - vores forbrug er måske årsag

Modsat undersøgelser af hormonforstyrrende stoffers virkning på fisk i vandløb og på rotter i et laboratorium, er det svært at bevise årsagssammenhænge mellem miljøpåvirkning og forekomsten af "Testikulært Dysgenese Syndrom" hos mennesker. Menneskelivet lader sig ikke lige sådan teste.
 
Men Poul Bjerregaard fastslår, at de mange undersøgelser fra forskellige områder i verden de seneste år, indikerer, at der med stigende sandsynlighed er en sammenhæng mellem de mange stoffer, som vi omgiver os med og benytter os af i hverdagen, og forekomsten af henholdsvis testikelcancer, dårlig sædkvalitet, kryptorkisme og hypospadi hos danske mænd og drenge.
 
Bjerregaard understreger til sidst, at manifestationerne af "Testikulært Dysgenese Syndrom" sandsynligvis ikke skyldes en ophobning af stoffer fra det omgivende miljø, dvs. de gammelkendte miljøproblemer. Påvirkningen sker nok nærmere fra "den tættere livsstil", når vi fx bruger kosmetik og plastprodukter i hverdagen og bl.a. udsættes for parabener og phthalater. Men det er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret, mener han.