MFR-Vaccination

|
Kilde: www.sst.dk
Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Gives: 15 måneder og 4 år. ( 12 år- Hvis barnet ikke har fået 2 MFR vaccinationer)

Gives: 15 måneder og 4 år. ( 12 år- Hvis barnet ikke har fået 2 MFR vaccinationer)

Sygdom - vaccinationen gives mod

Børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde. I forbindelse med mæslinger kommer der ofte følgesygdomme i form af mellemørebetændelse, lungebetændelse og i enkelte tilfælde meningitis, sidstnævnte kan give varige skader og enkelte børn er døde af det.

Sygdommene fåresyge og røde hunde har ikke så alvorligt et forløb for børn. Fåresyge kan dog i enkelte tilfælde udvikle sig til meningitis. Men derimod kan sygdommene få store konsekvenser, når voksne får dem.

Hvis en voksen mand får fåresyge, kan han få betændelse i bitestiklerne, hvilket kan medføre nedsat sædkvalitet eller sterilitet, og dermed udelukke ham fra at få børn.

Hvis en gravid kvinde får røde hunde i første halvdel af graviditeten, kan det give alvorlige misdannelser på fosteret.


Beskyttelse

Indtræder først efter 1-3 uger efter vaccinationen og anses for at være varig.

Bivirkninger

1 til 3 uger efter vaccinationen kan der komme forkølelsessymptomer, feber, hoste, øjenbetændelse samt udslæt af 1-2 dages varighed, altså en let grad af sygdommene. Enkelte får høj feber og skal selvfølgelig tilses af en læge. Barnet smitter ikke.

Ubehaget efter vaccinationen er væsentlig mindre end de, der opstår hvis barnet får sygdommene.


Generelt om beskyttelse

For alle vaccinationer gælder det, at kroppens immunforsvar skal have lidt tid til at danne modstofferne. Generelt er barnet først rigtigt beskyttet mod den/de pågældende sygdomme, når det har fået anden vaccination ud af tre. Du må derfor drøfte med din læge, hvis barnet bliver udsat for f.eks. kighoste og det kun har fået én vaccination.

Det samme gælder de øvrige sygdomme, med undtagelse af MFR, når der er gået et par uger efter vaccinationen, har barnet danne modstoffer mod dem.