Til forskel fra gylp kendes opkast på, at mængden er stor. Det kommer voldsomt, og barnet ændrer adfærd og bliver slapt bagefter, senere måske uroligt, fordi maven er tom.
Opkastning kan have forskellige årsager:
- Stram muskel i overgangen fra mavesæk til tarm, hvilket forsinker fordøjelsen af maden. Mavesækken når ikke at tømme sig inden næste måltid.
Disse opkastninger er eksplosive, dvs. at de kommer med en voldsom kraft, langt ud i rummet. Et barn med sådanne opkastninger vil ikke tage på i vægt, og det skal naturligvis drøftes med jeres læge.
- Urinvejsinfektion. Urinen vil da samtidig have en ubehagelig lugt.
- Maveforkølelse eller maveinfektion.
- Almindelig forkølelse. Barnet sluger meget slim og i forbindelse med hoste ses ofte en opkastning. Barnet vil i sådanne tilfælde være godt tilpas umiddelbart efter.
- Forstoppelse eller manglende passage i tarmen. Maven vil da blive oppustet og hård.
- Barnet ikke tåler den mad, det får.
Det lidt større barn kan du observere i en dag eller to og evt. drøfte problemet med din sundhedsplejerske. Er dit barn nyfødt eller kun få måneder gammelt, skal du reagere hurtigere. Det spæde barn mister hurtigt megen væske og skal undersøges af en læge, hvis:
- Barnet kaster op mere end én gang på en dag.
- Barnet både har opkastning og diarré.
- Barnet er sløvt.
- Barnet har feber.
- Barnet ikke har afføring som forventet, og maven samtidig er mere oppustet end sædvanligt.
- Barnet ikke vil tage føde til sig.
- Bleerne er tørre ved skiftning. Det er tegn på, at barnet mangler væske.
|
