Forkølelse

Dato: 14. oktober 2003

Hvad er Forkølelse, symptomer på forkølelse, diagnosen forekølelse, forebyggelse på forekølelese, komplikationer ved Forkølelse, forebyggelse af forkølelse, behandling af forkølelse


Hvis jeres barn bliver forkølet, vil det ligesom voksne blive tæt i næsen, få næseflåd, ofte øget væske i øjenslimhinden og blive mere træt og pirreligt. Barnet vil måske også få lidt mindre appetit.


Det lille barn kan have besvær med at trække vejret, samtidig med at det spiser. Det bliver hurtigere træt og må afslutte måltidet. Det resulterer i, at barnet hurtigt bliver sultent igen og kræver mad. I må indstille jer på at give barnet korte, men hyppige måltider, indtil den værste snue er overstået.


Forkølede børn kan i forbindelse med hoste kaste slim op. Afføringen kan også blive lidt slimet. Slimen kommer fra næse og svælg ned i barnets mave, og det er svært for barnet at fordøje.

Det er vigtigt at pleje en forkølelse, da den kan udvikle sig til mellemørebetændelse og lungebetændelse.
  • Hvis du ammer, er det en god idé at bruge modermælken som næsedråber.


    Modermælken dryppes direkte ned i barnets næse eller udmalkes i en kop, suges op i en pipette og dryppes så i næsen på barnet.

  • Saltvand dryppet i barnets næse vil hjælpe godt på slimhinden i næsen. Det fås på apoteket.

  • Barnet kan bedre få luft, når det sover med hovedet lidt opad. Det kan gøres ved at lægge tykke bøger ind under indsatsen eller under sengebenene. Er forkølelsen rigtig slem, kan det hjælpe, at en af jer sætter jer op i sengen med barnet op ad brystkassen.

  • Mentholcreme under næsen, f.eks. inden barnet skal sove, er med til at give mere luftpassage gennem næsen.

  • Prøv at tilbyde kamillethe ind imellem. Det lindrer på evt. tørre slimhinder.

  • I tørt og klart vejr må barnet gerne komme ud.

  • Ved kraftig forkølelse kan du bruge en næsesuger til at suge sekretet ud af barnets næse med. Men næseslimhinden kan blive irriteret af at blive suget, så brug den kun, når barnet er generet. Købes på apoteket samt og i Matas. Har du indtryk af, at der sidder skorper længere inde i barnets næse, vil det være en fordel at dryppe næsen, inden du suger.
Ved næsedrypning skal barnet placeres på ryggen f.eks. på dine knæ eller på et bord med hovedet hængende nedad, således at næsedråberne kommer helt om i næsesvælget. Hvis barnet bare ligger på ryggen, uden at hovedet er nedad, løber dråberne blot ned i munden.

Der findes også næsespray. Du skal da placere barnet i siddende stilling og let foroverbøjet.

Sprayen holdes lodret op i barnets næsebor, og der gives et pust i hvert næsebor. Dryp næsen inden et måltid, så kan barnet lettere trække vejret og dermed spise mere mad.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...