Feberkramper er ikke så almindeligt kendt blandt forældre mange har aldrig hørt om det.
Feberkramper ses hos ca. 3% af alle danske børn, hyppigst i alderen 1-3 år, og mest i familier, hvor der i forvejen er tendens til kramper. Den egentlige årsag kendes ikke, men man formoder, at det skyldes, at hjernen endnu ikke er helt udviklet.
Feberkramper kommer, som navnet siger, i forbindelse med feber. Ved temperatur over 38,5°C udløses krampeanfaldet.
Barnet bliver stiv i kroppen, rejser kroppen i en bue med hovedet bagover og får derefter ryk i både arme og ben. Der kommer øjendrejninger, og vejrtrækningen ophører kortvarigt, og barnet bliver blåt om munden. Vejrtrækningen ophører kun kortvarigt, men den vil altid gå i gang igen. I kan ikke komme i kontakt med barnet, idet det ikke er ved bevidsthed.
Det kan også ske, at barnet i stedet bliver helt slapt.
Anfaldet varer fra få minutter til 15-20 minutter. Barnet dør ikke af feberkramper.
Nogle børn får feberkramper flere gange i løbet barndommen.
Det er frygteligt angstfyldt for forældre at opleve. Man tror, at barnet skal dø. Undersøgelser viser heldigvis, at kun meget få børn med feberkramper får mén af det.
- Afklæd barnet og lad det afkøle hurtigt.
- Tilkald en ambulance. Barnet bør altid undersøges nærmere.
- Hvis barnet stadig har kramper, når det ankommer til hospitalet, vil det få medicin i form af en stikpille som standser kramperne.
- På hospitalet får du vejledning i, hvordan du forebygger, at barnet får et nyt krampeanfald.
Det allervigtigste er naturligvis at undgå kramperne, se "pleje af barnet med temperaturforhøjelse". |
