Bøvsning

Dato: 14. oktober 2003

Er dit barn roligt efter måltiderne og ikke plaget af luft i maven, behøver du ikke sidde unødigt længe og vente på en bøvs - måske har dit barn slet ikke brug for at komme af med luft.

Er dit barn roligt efter måltiderne og ikke plaget af luft i maven, behøver du ikke sidde unødigt længe og vente på en bøvs - måske har dit barn slet ikke brug for at komme af med luft.

Nogle børn befinder sig bedst ved at spise hele måltidet og så bøvse til sidst, andre har brug for at bøvse flere gange under måltidet.

Bøvseproblemerne opstår oftest hos det helt spæde barn. Det skyldes, at det nyfødte barns læber i starten ikke altid har styrke nok til at slutte fuldstændigt om brystvorten/flaskesutten. Barnet sluger derfor let luft ind sammen med mælken. Samtidig er det spæde barns mavesæk lille, så luften kommer hurtigt til at genere barnet. Problemet afhjælpes i takt med, at barnet vokser og får flere kræfter.

Har du en fornemmelse af, at den lille er generet af luft, så prøv at være omhyggelig med at få det til at bøvse.

Barnet er mest ivrigt i starten af måltidet og sluger derfor mest luft på dette tidspunkt. Hvis der ovenpå luften lægger sig en stor portion mælk, vil luften have svært ved at passere opad. Så prøv at lave en bøvsepause allerede 2-3 minutter efter måltidets start. Giv evt. barnet narresutten i pausen, for at undgå, at det giver sig til at skrige, derved sluges jo blot mere luft. Har barnet slugt luft, vil det hurtigt bøvse, og måltidet kan fortsætte. Lav evt. flere pauser på lignende måde i løbet af måltidet.

Du kan benytte dig af følgende "bøvsestillinger". Skift evt. mellem de to stillinger.

Barnet er udstrakt, og luften kan frit passere. Du kan også gå med barnet i denne stilling.

Stryg eller klap forsigtigt på ryggen.

I denne stilling er det godt at stryge barnets ryg fra numsen op mod nakken.

Nogle vælger at sætte barnet i siddende stilling, når det skal bøvse, men maven kan let presses sammen, og så kan luften ikke passere.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...