Pasning

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Mange familier har brug for at få barnet passet udenfor hjemmet efter barselsorlovens ophør, nogle af nød, andre efter eget ønske. Det vigtigste for det lille barn er, at det er den/de samme voksne, der tager sig varmt og kærligt af det. Rytme i hverdagen giver barnet tryghed.

Mange familier har brug for at få barnet passet udenfor hjemmet efter barselsorlovens ophør, nogle af nød, andre efter eget ønske. Det vigtigste for det lille barn er, at det er den/de samme voksne, der tager sig varmt og kærligt af det. Rytme i hverdagen giver barnet tryghed.

Pasningen vil for de fleste familier være vuggestue eller dagpleje.

I vuggestuen er der ofte gode faciliteter for børnene, der er uddannet personale, og der er mange legekammerater.

Desværre får børn, der passes i vuggestue, ofte mange infektioner.

I dagplejen er der en voksen, men dagplejemødre mødes ofte med andre kolleger, således at barnet kommer til at møde flere børn og voksne, bl.a. deres reservedagplejemor.

Der skal bestemte kriterier til, fastsat af kommunen, for at blive ansat som dagplejemor.

Dagplejemødre gennemgår et kursus, desuden er der en uddannet pædagog, der fører tilsyn med dagplejehjemmet.

Børn, der passes i dagpleje, har ofte færre infektioner end børn i vuggestue.

Der er også mulighed for at have en ung pige eller mand i huset. Det giver mindre stress i familien, idet der ikke skal indregnes transport til og fra pasningsstedet. Desuden kan der blive lavet lidt praktisk i hjemmet. Er der flere familier i omegnen, der benytter denne form, kan I evt. organisere, at de unge mødes med børnene en gang imellem. Dels giver det jeres barn mulighed for at være sammen med andre børn, og dels giver det de unge mennesker mulighed for at udveksle ideer.

Er I i en situation, hvor I må vælge en "privat dagpleje", er det mest betryggende, hvis det er en, I kender eller er blevet anbefalet.

Kender I ikke vedkommende, er det vigtigt, at I tager ud i "dagplejehjemmet" og ser på det med kritiske øjne:

  • Virker dagplejemoderen reelt interesseret i barnet?

     
  • Hvor mange børn passer hun?

     
  • Kommer børnene ud dagligt?

     
  • Hvordan er kosten?

     
  • Bliver der røget i hjemmet, mens børnene er der?

     
  • Kører TV apparatet dagen lang?

     
  • Hvis I føler tvivl, så vælg en anden. Det er ofte med blandede følelser, at forældre lader andre passe deres barn.


Både mor og far har været trygge ved selv at passe barnet hjemme og er lidt, måske meget, beklemte ved at aflevere barnet til andre.

Mange forældre plages af dårlig samvittighed. Drøft i så fald med hinanden, hvordan I vil leve jeres liv, hvad I vil prioritere højest, og hvad der ikke er så vigtigt lige nu. Vurdér, om én af jer har mulighed for at gå på nedsat tid eller arbejde på andre tider, således at barnet skal passes så få timer som muligt udenfor hjemmet. Det er dog vigtigt, at I indretter jer, så I voksne også får nogen tid sammen.

Når I har besluttet jer for, hvordan hverdagen skal forløbe, så sig til jer selv: "sådan vil vi/skal vi leve lige nu" og læg så den dårlige samvittighed på hylden! Den kan hverken I eller barnet bruge til noget.

Inden I begge starter job, er det klogt at lave aftaler om de praktiske gøremål i hjemmet - hvem laver hvad og hvornår? Det sparer mange konflikter senere hen.


Nyd jeres barn, når I er sammen med det. Sørg for, at de timer barnet er vågent , bruges i fællesskab. HUSK, at kvaliteten af den tid, I er sammen, er vigtigere end antallet af timer. Jeres måde at være sammen med barnet på vil altid være det vigtigste i barnets liv.


Børn i 7-10 måneders alderen er bevidste om, hvem og hvor de hører til, men kan samtidig blive angste for fremmede mennesker og steder.

Derfor er det vigtigt, at I bruger tid på at vænne barnet til stedet og den eller de personer, der skal passe det. Det er også vigtigt for jer selv, at I kender stedet godt, så I er trygge ved at aflevere barnet og kan koncentrere jer om jeres arbejde uden hele tiden at tænke på, hvordan barnet har det.

Gør tilvænningen så lang, som det nu er muligt. Vær på pasningsstedet sammen med barnet nogle få timer de første dage, begynd så at tage af sted en kort stund, kom atter tilbage og hent barnet. På den måde lærer barnet, at du går, men kommer tilbage igen.

Hvis barnet er i en dagsinstitution, er det bedst både for barnet og de voksne, at I knytter jer til én eller to af personalet. Lad barnet være hos en voksen, sig farvel til barnet, således at det er klar over, at du går. Gør afskeden kort, selv om barnet græder, skal du gå. Gråden ophører ofte efter få minutter. De voksne, der er hos barnet, hjælper det med at blive optaget af noget andet. Altså, lær dit barn, når du siger farvel, så går du, det gør barnet mest trygt i det lange løb.

Husk at fortælle, at du kommer igen og gerne hvornår. Barnet forstår selvfølgelig ikke tidsbegrebet lige nu, men det kan f.eks. være "efter du har sovet", eller "efter du har fået eftermiddagsmad". Det er med til at give barnet en tryghed. Når du kommer for at hente barnet, gå da hen til barnet og giv det et knus. Sæt dig ned og lad barnet afslutte sin leg. Drøft evt. imens med den/de voksne, hvordan barnets dag er gået.

Det lidt større barn ønsker måske ikke at blive forstyrret af et knus, men det er altid vigtigt at vise barnet med én eller anden form for hilsen, at man har set det.

Hvis barnet får lov at lege færdig, er overgangen fra institution/dagpleje til turen hjem lettere for barnet.

Det er ikke altid, at barnet bliver glad for at skulle hjem. Tag det ikke som en personlig afvisning, men som et udtryk for, at barnet blot er optaget af en god leg. Hvis du i en periode er meget væk fra barnet, kan afvisningen dog godt være udtryk for, at barnet føler sig svigtet.

Lad hjemturen være en hyggestund, og ikke blot noget der skal overstås, se på tingene, I går forbi og få en snak om det, I oplever.

Hvis det er muligt, så gør indkøbene inden barnet bliver hentet. Barnet kan altid lære at gå på indkøb, når det bliver ældre.