JS er her:
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Babymassage

   
 Ved at give dit barn massage får du en mulighed for at få en meget intens stund med barnet. Barnet nyder at blive "nusset" på kroppen og mærke din nærhed. Alt i alt en varm og dejlig kontakt. At blive rørt på alle kropsdele er med til at give barnet større kropsbevidsthed og glæde ved at kunne mærke sig selv og dermed en styrkelse af dets motoriske udvikling.
  Mest læste artikel
 
  
Ved at give dit barn massage får du en mulighed for at få en meget intens stund med barnet. Barnet nyder at blive "nusset" på kroppen og mærke din nærhed. Alt i alt en varm og dejlig kontakt. At blive rørt på alle kropsdele er med til at give barnet større kropsbevidsthed og glæde ved at kunne mærke sig selv og dermed en styrkelse af dets motoriske udvikling.

Begrebet "babymassage" er forbundent med den situation, hvor du har barnet klædt helt af tøjet og koncentrerer dig om at gnide barnets hud og muskler godt igennem fra top til tå.

Har du et uroligt barn eller et barn, som har svært ved at sove, kan barnet måske have glæde af at blive masseret. Det giver barnet en behagelig oplevelse, og det falder til ro bagefter. Giv det evt. lige efter et bad, hvor barnet muskler er varme og afslappede.

Babymassage bliver for nogle mennesker endnu et krav fra omgivelserne og ikke en lyst, der kommer indefra. Det er måske, fordi babymassage er blevet et begreb i sig selv. I virkeligheden giver du sikkert dit barn massage hver dag, uden at tænke over det. Tænk på, hvor ofte barnet får "nusset" sine hænder og fødder, måske giver du lårene en ordentlig omgang i forbindelse med bleskift. Efter bad er det måske maven og ryggen, du giver nogle dejlige gnideture. Så i virkeligheden giver du barnet massage i små doser fordelt over døgnet, og det er også helt fint.

Prøv at lægge mærke til, om dit barn nyder disse små massageture, det kan jo være et tegn til, at barnet vil have glæde af at blive masseret på hele kroppen. Du kan prøve f.eks. at massere benene og fødderne og mærke, hvordan du og barnet har det med det. Får du lyst til at fortsætte, kan du jo blot vælge en del mere af kroppen. Hele kroppen behøver ikke blive masseret hver gang, det må i høj grad afhænge af dine muligheder og barnets oplagthed.

Det kræver, at du selv har lyst til at massere, ellers bliver massagen ikke "Givet med hjertet", og så bliver det ikke nogen god oplevelse for nogen af jer. Vælg altid et tidspunkt, som også er godt for dig. Hvis du ikke selv har lyst til at give massage, er der måske en anden person, som er tæt på barnet, der har meget lyst til det, og så kan barnet jo alligevel få oplevelsen.

  • Barnet skal være oplagt.

     
  • Barnet skal ikke være sultent, men heller ikke fyldt med mad.

     
  • Vælg et sted, hvor du står eller sidder godt. Det kan være din seng, puslebordet eller en madras på gulvet.

     
  • Rummet skal være lunt, så barnet ikke kommer til at fryse.

     
  • Beslut dig for ikke at lade telefonen forstyrre dig.

     
  • Spil evt. lidt stille musik.

     
  • Fjern ringe og ur, da det kan genere barnet. Klæd barnet af.

     
  • Smør dine hænder ind i en vegetabilsk olie, f.eks. mandelolie eller babyolie.

     
  • Placér dig selv i en god stilling, så du ikke belaster din ryg.

Start med at massere der hvor du har lyst, du behøver ikke følge bestemte mønstre, find din egen måde at gøre det på. Forsøg at forme dine hænder, så du massere med en let hul hånd i stedet for en flad hånd, det føles mere behageligt for barnet. Massér i øvrigt i det tempo, som passer godt for dig og barnet. Nogle børn kan lide, at der bliver masseret med en fast hånd, andre skal have det mere forsigtigt, det afhænger ofte af barnets temperament.

Forsøg ikke at give slip på barnet med begge hænder på en gang. Når den ene hånd er gledet ned over ryggen, skal den anden hånd starte forfra. Det er med til at give den dejlige, glidende fornemmelse som er specielt ved massage.

Sørg for at massere både foran og bag på barnets krop. Ligeledes er det vigtigt at massere henholdvis begge arme og begge ben lige længe. Det giver barnet en behagelige ligevægtsfornemmelse i kroppen.

Slut af med at stryge barnet helt oppe fra hovdet og ned over kroppen til fødderne.

Læg mærke til barnets reaktioner, trækker det vejret roligt eller smiler, er det tegn på, at det nyder massagen det pågældende sted. Læg også mærke til barnets bevægelser, ansigtudtryk, øjenkontakt, og om barnet ligefrem prøver at skubbe dine hænder væk. Måske opdager du, at der er steder i ansigtet eller på kroppen, som dit barn ikke bryder sig om at blive masseret på. Så er det naturligvis vigtigt at respektere dette og undlade at give massage der.

Kønsdelene er altid et område, du IKKE skal massere. Det er vigtigt at barnet allerede fra spæd får en fornemmelse af, at det er et område, som det selv er herre over, og som andre ikke umiddelbart skal røre.

Hvis barnet ikke tager mod massagen første gang, skal du ikke opfatte det som en fiasko. Det kan blot handle om, at tidspunktet skal være et andet, eller at temperaturen i rummet var for lav. Prøv blot en anden gang.

 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor babyhåndbogen på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

At rejse med børn
Babymassage
Babysvømning
Badning af barnet
Bedsteforældre
Børn & Sol
Honning
Hudpleje
Pasning
Passiv rygning, børn og babyer
Slik
Væsketilskud
Vitamin- og mineraltilskud
Vitaminpiller

Dagens nyhed

Sorg kan have en konsekvens for immunforsvaret hos ældre.

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp