Børn & Sol

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Dato: 14. oktober 2003, revideret 5. juli 2010
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/babyhaandbogen/babyhaandbogen_born-sol.jpg

Det er aldrig rart at blive skoldet af solen, og særligt børn, som opholder sig meget udenfor i forårs og sommer månederne kan nemt blive forbrændte, hvis ikke man passer på. Få gode råd til hvordan du passer på solen og håndterer solskoldning hvis uheldet er ude.

Solbeskyttelse er vigtigt for at beskytte mod <a href=solskoldning og hudkræft" src="http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/babyhaandbogen/babyhaandbogen_born-sol.jpg" border="0" width="150" height="150">
Solbeskyttelse er vigtigt for at
beskytte mod solskoldning og
hudkræft.

Det er aldrig rart at blive skoldet af solen, og særligt børn, som opholder sig meget udenfor i forårs og sommer månederne kan nemt blive forbrændte, hvis ikke man passer på. Få gode råd til hvordan du passer på solen og håndterer solskoldning hvis uheldet er ude.
 

Lys hud giver lettere solskoldning

Hudtypen har stor betydning for, hvor godt man tåler solen. De fleste nordeuropæere er som regel lysere, end man er længere sydpå. Derfor tåler vi ikke solen så godt som sydeuropæerne.

Mest udsatte er børn med meget lys eller fregnet hud. Disse børn har som regel lyst eller rødt hår og blå øjne.

Mindre udsat er børn med mørk hud. De har som regel mørkt hår og brune øjne.
 

Det er let at beskytte børnene mod solen

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttet i solen.
  • Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15.
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen.
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol.Spædbarnets hud er sart og og temperaturreguleringen dårlig.
  • Vær især forsigtig ved stranden og under sydens sol.
  • Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv – i form af en parasol.
  • Pas særligt på i begyndelsen af sommeren.
  • Solcreme beskytter mod solskoldning.
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra f.eks. havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre lidt creme på kinder, næse og håndrygge.
  • Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Men husk, at solcremen let mister sin virkning – f.eks. efter en tur i vandet.
 

5 gode solråd:

  1. Helt små børn skal altid anbringes i skyggen
  2. Undgå middagssolen (mellem 12 og 15)
  3. Søg skygge
  4. Let tøj og en hat er god beskyttelse
  5. Brug solcreme med højt faktortal til børn
 

Hvis huden er rød

En solskoldet hud er rød, varm og øm. Er der tale om en 2. gradsforbrænding, vil der desuden være blæredannelse, og ved 3. gradsforbrænding er der hul på huden som også væsker.

Hvis dit barn ved et uheld bliver solskoldet, skal du lægge kølige opvredne klude, viskestykker eller stofbleer på den røde hud, indtil rødme og ømhed er væk.

Er der mange blæredannelser, hul på huden, eller barnets adfærd er anderledes, skal du kontakte en læge.

Husk at give barnet rigeligt at drikke.
 

Kort om solens stråler

Det er de ultraviolette stråler i sollyset, der gør os solbrændte. Disse kan deles op i 3 forskellige slags stråler:
  • UV-A er mindre energirige og giver ikke så let solskoldninger. Til gengæld trænger de dybere ned i huden. Det er UV-A strålerne, der giver overdrevne solbadere en rynket og læderagtig hud med alderen.
  • UV-B er meget energirige og er årsag til solskoldninger.
  • UV-C er også meget energirige og skadende for huden, men de standses af ozonlaget.