Hørelse

Dato: 14. oktober 2003

Hørelse


Barnets hørelse er fuldt udviklet ca. 3 måneder inden fødslen, og derfor falder barnet ofte til ro ved lyde, det kender fra fostertilværelsen: f.eks. mors stemme, hjertelyde og musik, det har hørt gentagne gange. Efter fødslen lærer barnet også hurtigt fars stemme at kende, i fostertilværelsen lød den mere fordrejet, idet den skulle passere mors mave først.

De første dage efter fødslen reagerer barnet måske kun på høje lyde. Det kan skyldes væske i mellemøret, som forsvinder af sig selv i løbet af nogle døgn.

Det spæde barn trøstes mere af menneskelyde end af mekaniske lyde. Nyfødte børn foretrækker stemmer i et højt toneleje, prøv at være opmærksom på det, så vil du bemærke, at både du og andre helt intuitivt taler til barnet i et højere toneleje end sædvanligt. Barnet falder ofte til ro, når du nynner eller synger for det. Husk at skrue ned eller slukke for radio og TV, så barnet ikke forvirres af, at du bevæger munden, men det er speakeren, det hører.

Hvis det spæde barn bliver forskrækket af en høj lyd, reagerer det med at slå ud med arme og ben og samler dem hurtigt ind mod kroppen igen, det kaldes Mororefleksen. Ivrig sutten kan også være en reaktion på lyd. Først når barnet er 2-3 måneder, vender det sig efter lyd. Hvis du taler til barnet i et rum, hvor der er flere, der taler på skift eller samtidigt, kan det lille barn have svært ved at holde opmærksomheden samlet og lytte.

Barnet har brug for, at du taler direkte til det dvs. har kroppen vendt mod det og har fanget dets blik. Lad barnet få god tid til at ?svare? ? hold en pause, når du har sagt noget til barnet, efter et stykke tid vil det sige nogle lyde igen eller bevæge kroppen, barnet svarer nemlig ofte igen ved at bruge både arme og ben lige så meget som munden.

Barnet lærer sproget ved at høre ordene om og om igen. Tal derfor med barnet i et almindeligt sprog, sæt ord på de ting du gør med barnet ? f.eks. nævne barnets legemsdele, når du rører ved dem, sig hvad tøjet hedder, når du giver det på osv.

Stærkt nedsat hørelse eller døvhed kan være svært at opdage hos det lille barn, idet barnet i stedet skærper de øvrige sanser. Det døve barn reagerer stærkere på lys, skygge, lugte og bevægelser i luften.


Ved børneundersøgelserne vurderer lægen barnets reaktioner, og sundhedsplejersken er ligeledes meget opmærksom på barnets hørelse, når hun ser barnet. Når barnet er 8-10 måneder laver sundhedsplejersken en BOEL - undersøgelse. Det er en helhedsvurdering af barnets udvikling, og en kraftig hørenedsættelse eller døvhed vil ofte blive observeret, og skal undersøges nærmere af eksperter.

  • Hvis én eller flere i familien har en medfødt hørenedsættelse.
  • Har du eller en anden i familien en mistanke om, at barnet ikke hører normalt.
  • Hvis barnet er upåvirket af pludselige og høje lyde.
  • Hvis barnet i 6 måneders alderen bliver mere tavs i stedet for at pludre mere varieret.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...