Afføring

Dato: 14. oktober 2003

Afføring


Brystbarnets afføring er gul, lugter syrlig og er lind i konsistensen.

Nogle børn har afføring flere gange dagligt, og andre børn har afføring med 8-10 dages mellemrum. Begge dele er lige normalt.

Dog skal det nævnes, at de børn, der har en uge mellem afføringerne, ofte er urolige i forbindelse med afføringen ? nogle helt op til et par dage forinden. Du kan evt. hjælpe barnet ved at give mavemassage, (kolik). De sjældne afføringer skyldes, at der ikke er affaldsstoffer i modermælken, barnet kan optage det hele.


Brystbørn får ikke forstoppelse, modermælken er sammensat således, at den passer nøjagtig til barnets fordøjelsessystem.

Afføringen kan være grynet, grønlig p.g.a. galde eller meget tynd, uden at det betyder noget. Hvis barnet spiser og er veltilpas, behøver I ikke bekymre jer. Børn, der ernæres med modermælkserstatning, får en afføring, der er mere fast. Det skyldes, at modermælkserstatningen, på trods af den gode kvalitet, ikke kan sammensættes helt som modermælken.

Der skal helst være afføring dagligt, for at barnet føler sig veltilpas.

Hvis afføringen bliver hård og generer barnet, kan det blive nødvendigt at supplere med en anden form for modermælkserstatning eller skifte til en helt anden type. Dette afhænger af, hvad du i forvejen giver barnet. Kontakt sundhedsplejersken og drøft det med hende. Når barnet begynder at få skemad, vil afføringens udseende, lugt og konsistens ændre sig efter, hvad barnet har spist. For mange hele madrester i afføringen er en melding om, at barnet ikke helt kan fordøje maden endnu.


Har barnet både hele madrester i afføringen samtidig med, at den er tynd eller kommer mange gange daglig, er det et tegn på, at barnet får for grov en kost.


Mange tynde afføringer dagligt tyder på, at der er noget i kosten, barnet ikke tåler endnu.

Får barnet jerntilskud, vil afføringen blive mørkere, evt. helt sort. Forstoppelse viser sig ved, at der er flere dage mellem afføringerne, at barnet har smerter i forbindelse med afføring og evt. får revner ved endetarmen. Dette gælder ikke brysternærede børn (se Brystbarnets afføring).

Du må først sikre dig, at modermælkserstatningen er tilberedt nøjagtigt, som der står på pakningen, vær opmærksom på, at det er vigtigt at nedkøle vandet. Dernæst kan du prøve:
  • At give barnet noget ekstra væske. Under 6 måneder bruges kogt, afkølet vand eller kamillethe, evt. tilsat 1 tsk. sukker pr. 100 ml væske.
  • At give massage på maven, se under kolik.
Giv ikke barnet afføringsmidler uden at have talt med din læge.

Hjælper disse råd ikke, kan du kontakte sundhedsplejersken og drøfte evt. skift af modermælkserstatning. Viser sig med samme symptomer som hos de spæde børn.
Hvis det større barn ikke har afføring daglig, kan det skyldes:

  • At barnet får for énsidig eller for ?fin? en kost .

    Tilbyd barnet en mere varieret og lidt grovere kost. Rå grøntsager, frugt, brød, øllebrød og havregrød er mad, der giver tarmene mere arbejde og dermed en mere blød afføring.
    • At barnet får for lidt væske .Tilbyd barnet vand flere gange dagligt.
    • At barnet får for meget mælk .
      Nedsæt barnets mælkeforbrug. Fra 7-8 måneders alderen skal barnet maximalt have 1/2-3/4 liter mælkeprodukt i døgnet (se afsnittet om ?mælkedrankere?).
    • Manglende motion giver nedsat bevægelse i tarmene og dermed tendens til hård mave.
      Lad barnet bevæge sig så meget som muligt, når det er vågent.
    Diarré er pludselige, vandtynde afføringer flere gange daglig. Samtidig er barnet ofte mere uroligt eller klynkende og har måske heller ikke så megen appetit. I umiddelbar forbindelse med diarré kan barnet blive slapt. Brystbørn kan sagtens have flere tynde afføringer daglig, uden at barnet er sygt, men vil da samtidig være veltilpas.

    Hos det større barn ses diarré oftest i forbindelse med maveinfektion, men ses også som symptom ved andre sygdomme, f.eks. mellemørebetændelse og forkølelse. Vær derfor opmærksom på barnets temperatur.

    Diarré eller meget løs afføring kan ses hos børn, der får for mager og samtidig for grov en kost.

    Kontakte lægen:


    Den største risiko ved diarré er tab af kropsvæske.
    Hvornår du skal kontakte lægen, er svært at sige præcist, men en rettesnor kan være:

    Har et lille barn under 6 måneder diarrè i mere end 6 timer, uden at det bliver bedre, eller barnet bliver tiltagende dårligt, eller viser tegn på væskemangel, kontaktes lægen.

    Har barnet over 6 måneder diarré i mere end 12 timer uden bedring, eller barnet bliver tiltagende dårligt eller viser tegn på væskemangel, kontaktes lægen.


    Symptomer på væskemangel:


    • Barnet tisser mindre.
    • Fontanellen, den bløde plet på issen, bliver indsunken.
    • Barnets læber bliver tørre.
    • Barnets maveskind er slapt og efterlader en lille hudfold hvis man med et par fingre løfter op i det. Hvis barnet ikke mangler væske, vil huden straks glattes ud.
    • Øjnene ligger dybere i ansigtet, og barnet har ofte et bekymret udseende.

    Pleje af diarre:


    • Børn under 6 måneder kan fortsætte med at få brystmælk eller modermælkserstatning.
    • Børn over 6 måneder, der er startet på skemad, skal holde pause med dette et 1/2 eller 1 døgn og blot fortsætte med modermælk eller modermælkserstatning.
    • Børn over 9 måneder, der er startet på sødmælk, skal stoppe med dette. Giv i stedet RIGELIGT med vand, saft og kamillethe, ca. 150 ml væske pr. kg legemsvægt i døgnet.
    • Drejer det sig om en maveinfektion, kan det hjælpe at give skånekost i et døgn:
      Havresuppe (tynd, siet havregrød tilsat saft), kærnemælkssuppe, fintrevet æble, Cultura eller A-38 og tørt brød f.eks. knækbrød.
    • Skriv ned, hvor meget barnet drikker, samt hvor ofte det tisser og har afføring, dels for at du selv har et overblik, og dels fordi du bliver spurgt om det, hvis du får brug for at kontakte lægen.


    For at forebygge væske- og salt-mangel, kan du på apoteket købe Revolyt, en væske, som er tilsat sukker og salte. Det kan drikkes både af flaske og kop og bruges til børn i alle aldre.


    Når barnet begynder at vise mere appetit, kan I atter starte med tynd grød og mosmad, større børn skal have kogt mad. Den skånsomme kost skal gives i 1-2 døgn, alt efter hvor sygt barnet har været. Lad barnet selv bestemme portionsstørrelsen, kan barnet spise meget, kan det sikkert også tåle det.

  • AKTUELT

    Hvad hjælper mod rynker?

    De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

    Selvbruner godt eller skidt

    Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

    Kan man spise sig fra...

    De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

    Den sidste antibiotika mur...

    Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

    Sygdomme på udenlandsrejsen

    I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...