Modermælkserstatning- hvad skal jeg vælge

Dato: 23. juli 2007, revideret 7. juli 2010

Modermælkserstatning er en god erstatning for modermælk. Modermælkserstatning er lavet af komælk på en måde, så det ligner modermælk mest muligt. Barnet får en fuld ud tilstrækkelig ernæring med modermælkserstatning.


At give flaske, bør være en lige
så intim hyggestund, som at amme

For nogle kvinder er der så store problemer forbundet med amningen, at det er bedre helt at lade være med at amme. En mor, der ikke ammer, er på ingen måde en ringere mor. Hvis du vælger at droppe amningen, fordi der er så mange problemer, at det går ud over dig selv, barnet og resten af familien, viser du derimod ansvar, og at du kan træffe gode valg for dig selv og familien.
Alternativet til amning er modermælkserstatning, som er lavet af komælk, men på en måde, så det ligner modermælk mest muligt. Barnet får en fuld ud tilstrækkelig ernæring med modermælkserstatning, og børn der har fået henholdsvis modermælk og modermælkserstatning har nogenlunde samme vækstkurve og udvikling. Modermælkserstatning indeholder derimod ikke antistoffer som modermælken.
Der findes mange forskellige mærker på markedet, men der er fælles regler for, hvordan en modermælkserstatning ernæringsmæssigt skal være sammensat. Følgende forhold er vigtige, når du vælger modermælkserstatning:
  • Vær opmærksom på at bruge erstatning med betegnelsen modermælkserstatning fra fødslen.
  • Modermælkserstatning er tilsat vitaminer og mineraler. Der kan være produkter, der ikke er tilsat jern. Se derfor på deklarationen og vælg et produkt med jern.
  • Det er bedst, hvis modermælkserstatninger ikke er tilsat sukker (saccharose), men at sukkerindholdet består af mælkesukker (laktose) ligesom i modermælk.
  • Specialerstatninger skal kun anvendes efter aftale med sundhedsplejersken eller lægen.

Tilberedning af modermælkserstatning

Følg altid brugsanvisningen for modermælkserstatningen nøje. Især er det vigtigt, at du doserer mængden af pulver korrekt i forhold til vandet. Brug kun den måleske, der følger med i pakken. Hvis du bruger for lidt pulver, får barnet for lidt energi og næringsstoffer, og hvis du bruger for meget pulver i forhold til vand, kan barnets nyrer belastes, ligesom det vil få for lidt væske.
Brug kogt, nedkølet vand (til ca. 37 grader) i de første 4 måneder, og tilbered af hygiejniske årsager kun en flaske ad gangen i barnets første 2 levemåneder. Herefter kan du tilberede flasker til et døgn ad gangen. For tidligt fødte børn eller børn med sygdomme i immunsystemet må kun få helt friske flasker, dvs. her skal du fortsætte med at tilberede en enkelt flaske ad gangen.

Modermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølgeovn.
Det er vigtigt, at du sørger for, at flaskerne straks efter tilberedning lukkes helt tæt og stilles i køleskabet (max 5 grader), til de skal bruges.

Portionernes størrelse

Et barn har ca. brug for at spise det, der svarer til 1/6 af sin vægt i døgnet. Et barn på 3600 g. har således brug for 600 g. færdigblandet modermælkserstatning i døgnet. Hvis barnet spiser 6 måltider, svarer det til ca. 100 g. eller 100 ml. modermælkserstatning pr. måltid. Det varierer dog meget fra barn til barn, hvor meget der spises til de forskellige måltider. Nogle børn spiser meget om morgenen og mindre om aftnen, eller omvendt.
Du bør aldrig presse dit barn til at spise op, og eventuelle rester af opvarmet modermælkserstatning skal altid smides ud, da den er god næring for bakterier.

Flaskegivning

Spisestunden skal helst være tryg og hyggelig for både dig og barnet. Sørg for, at I begge sidder eller ligger godt, og at barnet har maven ind mod dig, og at halsen ikke er drejet, da det kan gøre det svært for barnet at synke.
Du kan opvarme modermælkserstatningen i vandbad eller i mikrobølgeovnen, eller tilbered den med kogt, afkølet vand, hvis du laver den frisk hver gang. Prøv temperaturen på håndleddet, og hvis mælken føles behagelig lunken (ca. 37 grader) - hverken varm eller kold - er den klar.
Prøv at undgå, at der kommer luft i sutten, når du giver den til dit barn, og hold pauser af og til under måltidet så barnet kan bøvse. Et måltid varer typisk 15-20 minutter, men kan selvfølgelig vare kortere eller længere tid afhængig af barnets appetit og oplagthed til at spise. Når et barn får modermælkserstatning, skal det have afføring hver dag, og bleerne skal være våde. Hvis barnet ikke har regelmæssige afføringer, kan det være en god idé at tale med sundhedsplejersken om det.

Kosttilskud

K-vitamin

Alle børn i Danmark får en injektion med 1 mg. K-vitamin ved fødslen. Spædbarnet har ikke selv nok K-vitamin i de første måneder, men vitaminet er vigtigt, da det hjælper med til, at blodet kan størkne. Injektionen med K-vitamin er kun nødvendig den ene gang.

D-vitamin

D-vitamin er med til at give dit barn stærke knogler, da D-vitamin bl.a. sikrer en god optagelse af kalk fra mælk og andre fødevarer. Fra dit barn er 2 uger og indtil det fylder 2 år, skal det have D-vitamindråber dagligt. D-vitamin fås også naturligt når huden eksponeres for sol, men sjældent i tilstrækkelige mængder, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle børn får D-vitamintilskud gennem hele barndommen, evt. også som voksen. Især hvis barnet har mørk hud, eller hvis det sjældent får direkte sol på fx arme eller ben, vil tilskud af D-vitamin være nødvendigt. Spørg lægen eller sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl om noget.

Jern

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet fra 6 måneders alderen får et dagligt jerntilskud. Hvis barnet får modermælkserstatning eller vælling, hvoraf ingen af delene er jernberiget, bør der gives jerntilskud til 1-års-alderen.
Fra 6 måneder til 1 år anbefales:
  • Jerndråber, svarende til ca. 9 mg ferrojern, eller
  • 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller
  • tilskudsblanding (vælling) dagligt
    Vær opmærksom på, at hvis jeres barn er for tidligt født, eller er på diæt, gælder der særlige regler. Igen er det en god idé at tale med sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl om, hvilken form for jerntilskud, der er det rigtige for jeres barn.

Sut til barnet?

Sundhedsstyrelsen fraråder, at man giver det nyfødte barn sut, da det kan være forvirrende for barnet at sutte på skiftevis bryst eller flaske og narresut. Når barnet spiser af enten bryst eller flaske, bruger det teknikker, der får mælken til at komme ud, mens det at sutte på sut, hvor der ikke kommer noget indhold ud, kræver en anden teknik. Når barnet har lært at spise og er fortrolig med enten bryst eller flaske, kan I give sutten som en trøst, hvis barnet er ked af det. Dog anbefales det kun at give barnet sutten, når det skal sove, da hyppig brug af sut kan være med til at gøre barnet passivt, pludre mindre og med tiden påvirke barnets sproglige udvikling negativt.
Hvis barnet ikke får sut, og i stedet begynder at sutte på en finger, er sutten at foretrække, da den er nemmere at vænne barnet fra, når det når 2-3 års alderen.
Husk også at sutter bør være af godkendte mærker og dermed sikre for dit barn. Møre sutter eller sutter, som barnet har bidt hul i, skal kasseres. Rengør også sutterne dagligt ved at skolde dem med kogende vand.

Ekstra væske

Hvis dit barn trives og vokser med modermælkserstatningen, betyder det, at det får væske nok. Under sygdom med feber eller i særligt varme måneder om sommeren, kan barnet dog have brug for ekstra væske. I kan give barnet ekstra væske i form af vand, indtil barnet er 4 måneder bør vandet være kogt og afkølet forinden, herefter en vand fra vandhanen fint. Undlad at søde vandet, især ikke med honning, der kan give spædbarnsbotulisme pga. forurening med bakteriesporer.

Rengøring af flasker og sutter

Det er vigtigt have god hygiejne omkring barnets flasker og sutter, da varm mælk og mælkerester giver gode vækstbetingelser for bakterier:
  • Rengør altid flasker og sutter efter brug, og vær omhyggelig med skruegange og kanter, hvor mælkeresterne ofte sidder fast.
  • Brug flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand til flaskerne og gnid sutterne med groft salt, der gør det nemmere at fjerne slimede mælkerester.
  • Skyl herefter flasker og sutter grundigt og kog dem i 3 minutter.
  • Hæld vandet fra, tør flasker og sutter (med et helt rent viskestykke, eller lad dem lufttørre) og opbevar dem herefter tørt og tildækket.
  • Sutteflaskerne kan også vaskes i opvaskemaskine, men sørg for at skylles mælkeresterne af før opvask.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...