Barnets behov for mælk 0-1 år

|
Kilde: SST
Dato: 21. September 2005, revideret 19. april 2015
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

I det første år af barnets liv sker der en kæmpe udvikling i hvad det må få at spise. Som udgangspunkt bør alle børn ammes eller have modermælkserstatning til de er 6 måneder gamle. og så introduceres for anden mad, men nogle børn bliver ikke mætte og kan have brug for suplerende mad. Læs mere nedenfor

I det første år af barnets liv sker der en kæmpe udvikling i hvad det må få at spise. Som udgangspunkt bør alle børn ammes eller have modermælkserstatning til de er 6 måneder gamle. og så introduceres for anden mad, men nogle børn bliver ikke mætte og kan have brug for suplerende mad. Læs mere nedenfor
 

Modermælk

Modermælk er det bedste for det spæde barn. Modermælk indeholder de næringsstoffer og den
væske, et spædbarn skal have – og mælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov, både
med hensyn til mængde og sammensætning.

Modermælk har positive effekter på barnets helbred på kort og på lang sigt. Det indeholder en
række immunfaktorer, der stimulerer barnets immunsystem og som beskytter børnene mod
infektionssygdomme, specielt diarre og mellemørebetændelse, så længe de bliver ammet.

Børn, der ammes, ser også ud til at være bedre beskyttet mod fx, sukkersyge udviklet i barndommen, visse
tarmsygdomme og visse former for allergi.

De fleste spædbørn trives fint med modermælk i det første halve leveår. Nogle børn kan have behov
for anden mad før 6 måneder for at blive mæt, og det er barnets behov og signaler, der skal være
afgørende for, hvornår forældrene efter 4 måneder introducerer anden mad.

Børn, der får modermælk, ammes efter behov døgnet rundt. Trives dit barn, kan du amme det udelukkende, til det er 6 måneder. Når barnet er 6 måneder, har det behov for anden mad end mælk for at vokse, som det skal.

Læs også: Barnets udvikling og fordeling af måltider 0-4 måneder

Modermælkserstatning

Sundhedsstyrelsen oplyer at hvis barnet ikke får modermælk, skal det have modermælkserstatning.

Sammensætningen af næringsstoffer i modermælkserstatning er defineret i lovgivningen på baggrund af årtiers forskning.

Modermælkserstatninger indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er
sammensat sådan, at de er ernæringsmæssigt optimale for barnet og ligner modermælk mest muligt.
Indholdet af vitaminer, mineraler, protein og essentielle fedtsyrer i modermælkserstatning er afstemt med energiindholdet, således at spædbarnet får dækket sit behov for næringsstoffer, når energibehovet dækkes.

Spædbørn, som er i høj risiko for at udvikle allergi, skal i de første 4 måneder have højt hydrolyseret modermælkserstatning, hvor proteinmolekylerne er nedbrudt til mindre dele og derfor ikke kan give anledning til komælks allergi. Efter 4 måneder skal barnet ernæres fuldstændig som andre børn. Børn med konstateret komælksallergi fortsætter med højt hydrolyseret modermælkserstatning indtil andet ordineres af speciallæge/børneafdeling.

Børn, der får modermælkserstatning, skal fortsat have en mængde svarende til 1/6 af deres vægt i døgnet. Dit barn kan leve udelukkende at modermælkserstatning, til det er 6 måneder, hvis det trives med det.

Læs også: Modermælkserstatning - hvad skal jeg vælge

Hvor meget mælk skal barnet have?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn i 6 måneders alderen får ca. ¾ l mælk og mælkeprodukter
om dagen faldende til ca. ½ liter dagligt, når de er 10-12 måneder.

Resten af barndommen er ½ liter mælk og mælkeprodukter dagligt et passende indtag. Det er dog ikke nødvendigt at komme op på hele mængden. Især hos småbørn kan mælken komme til at fylde meget i forhold til energibehovet, og de kan godt nøjes med mindre.

Men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder 350 ml mælk eller mælkeprodukter eller derover om dagen. Der er dog ikke behov for at give småbørn, som ikke lever op til mælkeanbefalingen, kalciumtilskud, med mindre det er anbefalet af lægen.

Tal med din Sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om dit barn har brug for tilskudsblanding.

Læs også: Barnets udvikling og fordeling af måltider 4-6 måneder 

Sødmælk og Surmælksprodukter?

Fødevarestyrelsen anbefaler at barnet ikke får komælk at drikke, før det er 1 år, men at sødmælk kan mængder tilsættes barnets mad i små mængder (maks. 100 ml i døgnet) fra 9 måneder, men bør ikke gives i kop.

Små portioner af surmælksprodukter af sødmælkstypen kan gives fra 9 måneder, som en del af en varieret kost. Der kan gives fra ½ dl stigende til 1 dl ved 1 års alderen. Det er vigtigt at børn ikke får produkter med et højt protein indhold som ymer og skyr.

Det er godt at lære barnet at drikke af en kop, samtidig med at barnet ammes eller får modermælkserstatning i flaske frem til 1-års alderen.

9- 12 måneder

Ved 9 måneders alderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning, sødmælk og surmælksprodukter) ikke overstige 3/4 liter pr. dag.

Fra 9 måneder og frem til 1 års alderen nedtrappes mælkemængden til ca. 500 ml i døgnet.

Ved 9 måneders alderen kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder.

Du kan fortsat amme, enten som selvstændige måltider eller som eftermad til skemaden.

Evt. flaskemåltider nedtrappes i takt med at barnet bliver bedre til at drikke af kop. Barnet kan sagtens drikke modermælkserstatning og/eller tilskudsblanding af kop.

Denne artikel er opdateret af readktionen den 19/4 - 2015.