Babymad 6 - 8 mdr.

Dato: 21. September 2005

Her finder du information om babymad fra 6 - 8 mdr.. Gode råd om babymad fra 6 - 8 mdr.. Læs mere om babymad og børnemad. Behandling sundkost.


I denne periode begynder barnet at tygge op og ned og i slutningen af perioden vil en del børn kunne ælte maden med tungen, hvilket er en forudsætning for at kunne tygge rugbrødssnitter.

Derfor er det vigtigt at maden bliver grovere i konsistensen -  lidt mere struktur i maden - så barnet får mulighed for at øve sig i at tygge.

Måske dukker de første tænder frem.

Barnet kan holde et stykke brød/frugt/grøntsag i hånden og bide af maden - hvilket også stimulerer tyggefunktionen.

Lukker nu munden og vender hovedet væk, når det ikke vil have mere mad.

Barnet har nu bedre kontrol over overkroppen og kan sidde i længere tid i den høje stol. Kan nu indtage sine måltider her og blive en del af det sociale fællesskab ved bordet. 

Det er en god idé at øve kop til alle måltider. Jo hurtigere barnet bliver god til at drikke af kop jo før kan I blive fri for flasken.

Du kan fortsat amme til mange af måltiderne. Har du ammet udelukkende til 6 måneder, er det nu vigtigt, at du introducerer skemad. Ellers er der risiko for at du forbipasserer den periode, hvor barnet er interesseret i at prøve ny mad.

 

Ny mad


Fra 6 måneder må du give dit barn grød af de glutenholdige kornsorter (hvede, rug, havre, og byg).

 

Dit barn kan nu spise alle slags grøntsager (Spinat, rødbede, fennikel og selleri)

Du kan nu også putte kød i grøntsagsmosen. Du kan bruge alt slags kød. Det skal blot være kogt og findelt - ikke blendet. Stegt kød er for hårdt, men det er selvfølgelig i orden at pille indmaden ud af en frikadelle eller skrabe skindet af kyllingen og give barnet kødet.

Barnets nyrer er ikke færdigudviklede. Derfor bør du være opmærksom på ikke at give protein i for store mængder. Sødmælk indeholder dobbelt så meget protein som modermælkserstatning og 4 gange så meget som modermælk. Derfor må sødmælk først indføres i kosten fra 6 måneder og kun i små mængder. De syrnede mælkeprodukter (Yoghurt naturel, Cultura, A-38, Tykmælk) må også introduceres i små mængder.  

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 6-12 måneder skal have tilskud af jern.

Hvis dit barn dagligt får i alt 400 ml vælling/modermælkserstatning/tilskudsblanding, er yderligere jerntilskud ikke nødvendigt.

 


Hvad kan mit barn


Begynder at tygge op og ned.
Kan bide af mad.
Lukker munden, når det ikke vil have mere
Kan sidde i høj stol.

 

 

Spisemønster


Drikker af kop uden tud til skemaden.
Spiser grovere mos.
Kød skal være kogt og hakket.
Fjerkræ og fisk skal være meget findelt.

 

 


Hvad må mit barn få


Modermælk, modermælkserstatning eller tilskudsblanding.

 

 

Ny grød


Havre, byg, boghvede, fuldkorn, øllebrød.

 

 


Nye grøntsager


Spinat, rødbede, fennikel og selleri.

 

 

Bælgfrugter


Brune/hvide bønner, kikærter samt linser i små mængder.

 

 

Kogt hakket/findelt kød/fjerkræ/fisk/indmad


Svin, okse, lam, kalv, kalkun, kylling, and, torsk, makrel, rødspætte, lever, hjerte.

 

 

Mælkeprodukter

Sødmælk, Yoghurt naturel, Cultura, A-38, Tykmælk.

 

 

Af kop


Modermælk, modermælkserstatning, tilskudsblanding, sødmælk i små mængder eller vand.

 

 

Hvad skal jeg huske


Barnet har fortsat brug for 3/4 l mælk i døgnet.
Grøntsager må gerne koges i let saltet vand.
Barnet skal nu virkelig øve med kop uden tud
- giv derfor kun modermælkserstatning, tilskudsblanding og vælling af flaske - og al anden væske af kop.

 

 

Husk


D-vitamin 
Jerntilskud

 

 

Fordeling af måltiderne


Barnets mad kan nu tage udgangspunkt i den øvrige families mad. Det kan derfor være en god idé at sammensætte familens menu, så den passer til barnet. Vær mådeholdende med salt og krydderier.

 

Madens udseende på tallerknen spiller en stor rolle for, om barnet kan lide maden og vil spise den. Børn bryder sig ofte ikke om, at maden er rodet sammen. Læg de forskellige fødevare hver for sig, så barnet oplever, at mad smager forskelligt.

Prøv at tilpasse spisetiderne, så barnet kan være med og spise sammen med den øvrige familie.

 

Hvordan måltiderne fordeles


Hvordan du vil fordele måltiderne, er selvfølgelig helt op til dig selv – og dit barn.
I skal naturligvis finde en rytme, der passer til det liv, som I lever.

 

Måltidsmønstret kommer ikke fra den ene dag til den anden. Der går en tid, før I har fundet en rytme.

Følgende er tænkt som inspiration. Du kan naturligvis fordele måltiderne anderledes, så det passer til jeres familie.

 

Morgen


Havregrød, øllebrød, fuldkornsgrød.
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

 

Modermælk eller modermælkserstatning.

 

Frokost


Fuldkornsgrød m/frugt serveret med lidt bananmos.
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

 

Modermælk eller modermælkserstatning.

 

Eftermiddag


Syrnede mælkeprodukter med revet rugbrød.
(Yoghurt, A38, Cultura, eller tykmælk)
Frugtmos.

 

Sidst i perioden: Brød/bolle eller frugt/grøntsagsstykker at gnave af.

 

Aften


Grøntsagsmos med kogt hakket kød/fisk/fjerkræ/indmad.
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

 

Modermælk eller modermælkserstatning.

 

Inden sengetid


Modermælk, modermælkserstatning, tilskudsblanding eller vælling

 

 

Kilde: www.boernemad.dk

Denne tekst er offentliggjort d. 21 september 2005


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...