Forebyg astma

|
Kilde: www.sst.dk
Dato: 12. juli 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Astma er en folkesygdom. Astma skal behandles med både forebyggende medicin og anfaldsmedicin. Astmaanfald kan forebygges med livsstilsændringer. Rygestop kan forebedre din astma.

Astma er en udbredt sygdom herhjemme, og det skønnes, at ca. 300.000 danskere i alle aldersgrupper har astma. Sygdommen er kronisk, men det er muligt at gøre noget ved den - viden og ændringer i livsstil kan bl.a. gøre det lettere at leve med astma og forebygge astmaanfald.
 

Hvad er astma?

Ved astma er der en kronisk betændelseslignende tilstand i lungerne, som giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Medicin kan nedsætte betændelsestilstanden, men hos nogle fører sygdommen til en varig nedsættelse af lungernes funktion.

Bronkierne, som er de luftledende små rør i lungerne, er desuden ekstra følsomme overfor påvirkninger udefra. Ved indånding af stoffer, der kan virke irriterende på luftvejene, reagerer den ringformede muskulatur i bronkierne ved at række sig sammen. Bronkierne får derved en mindre diameter, og det bliver sværere for luften at passere gennem dem.
 

Hvad fremkalder astmaanfald?

Forhold som fugt, røg, kulde, stærke lugte og visse stoffer kan fremprovokere et anfald med hoste, slim og en pibende, hvæsende vejrtrækning. Fysisk aktivitet eller andre former for anstrengelse kan hos nogle også sætte et anfald i gang.
 

Disse faktorer kan udløse et astmaanfald:

  • Pelsdyr.
  • Rygning - også passiv rygning.
  • Forurening.
  • Husstøvmider.
  • Stærke lugte.
  • Pollen.
  • Fugtigt og køligt vejr.
  • Forkølelse.
  • Fysisk aktivitet.
  • Nogle madvarer.
 

Kend din sygdom

Hvis du har astma, er det både vigtigt at lære sygdommen at kende og at acceptere, at astmaen kræver behandling. Et peak-flowmeter til hjemmebrug, der måler lungefunktionen, kan give dig et overblik over din lungefunktion. Herved er det lettere at justere den medicinske behandling samt at vide, hvad der "trigger" et anfald.

Du bør også få afklaret, om du samtidig med astmaen har allergi, da udsættelse for allergifremkaldende stoffer kan forværre astmaen. Hvis dette er tilfældet, kan allergivaccination ofte afhjælpe symptomerne, hvis det ikke er muligt at undgå det allergifremkaldende stof.

Ved allergivaccination vænnes kroppens immunforsvar langsomt til ikke at reagere på allergenet. Det er dog en meget langvarig behandling, der typisk varer 3 til 5 år, og der er ingen garanti for, at behandlingen fjerner symptomerne helt. I begyndelsen skal man møde hos en læge med særlig erfaring med allergiske sygdomme hver uge. Senere kan man nøjes med at møde hver 6.-8. uge. Behandlingen består i indsprøjtning med ganske små mængder allergen. Mængden af allergen stiger efterhånden, som behandlingen skrider frem. For hver indsprøjtning skal man observeres i mindst en halv time, da der er risiko for anafylaktisk shock. 
 

Individuel behandling

Forløbet af astma varierer fra person til person. Derfor skal den medicinske behandling være individuelt tilpasset. Fælles for alle er dog, at der både skal behandles med forebyggende medicin og anfaldsmedicin.
 
Den forebyggende medicin er vigtig at tage hver dag, da den forebygger anfald, hæmmer betændelsen og modvirker skader på lungerne. Det er også nødvendigt at tage den forebyggende medicin, selvom du ikke umiddelbart mærker noget til sygdommen. Når du mærker, at et anfald er på vej, eller hvis anfaldet opstår pludseligt, skal du tage anfaldsmedicinen, som virker hurtigt.
 

Årstid for astma?

Især om efteråret, når vejret er fugtigt og influenzaepidemierne bryder ud, rammes mange af astmaanfald. Besøg i ældre og fugtige huse kan også udløse anfald, ligesom besøg i hjem med pelsdyr kan det hos dem, som er allergiske overfor dyrehår. Hvis du kender disse anfaldsudløsende faktorer, kan du tage de nødvendige forholdsregler og nemmere forebygge et anfald. Samtidig bliver din hverdag nemmere, når du har styr på astmaen, i stedet for at astmaen styrer dig.
 

Forebyg astmaanfald

Astmatikere behøver ikke - som man tidligere troede - at leve i et klinisk rent hjem eller købe dyre, allergivenlige madrasser. Ved at holde hjemmet almindeligt rent og frem for alt lufte ud et kvarter både morgen og aften, gør du allerede nogle gode ting for din vejrtrækning. Du bør også undlade at ryge eller at udsætte dig selv for passiv rygning, da røg pga. sin luftvejsirriterende effekt kan udløse et astmaanfald.
 
At være fysisk aktiv har også betydning for forebyggelsen af anfald hos personer med astma. Mange er imidlertid bange for at få problemer med vejrtækningen under de fysiske anstrengelser, men dette kan forebygges med medicin. Regelmæssig fysisk aktivitet gavner lungekapaciteten og kan dermed forebygge anfald i det lange løb.
 

Gode råd til en nemmere hverdag med astma

  • Tag din astmamedicin som aftalt med lægen.
  • Mange personer med astma har allergi overfor pelsdyr. Hold derfor dyrene ude fra hjemmet.
  • Du bør have så få tæpper som muligt i din bolig.
  • Luk vinduerne, når der er meget forurening.
  • Hvis du har pollenallergi, bør du lukke vinduerne, når der er mange pollen i luften.
  • Fortæl venner og familie om din sygdom - og bed dem om ikke at ryge indendørs.
 

Mere viden om astma

Din læge kan være god at tale med om hvordan og hvornår, du skal tage din medicin, ligesom du kan stille spørgsmål om, hvilke ting, du bør undgå, når du har astma.

Mange patienter har også gavn af at være i kontakt med patientforeninger. Du kan blandt andet få inspiration hos www.astma-allergi.dk , www.drstop.dk eller Rygestoplinjens rådgivning: Tlf: 8031 3131